TomTom Spark Cardio + Music, anden uge

Vores Tech-Tester, Carsten Bøwig, har gjort rigtig gode erfaringer med hans fitness-tracker i denne uge

Så er anden uge med TomTom Spark ved at være nået i mål. Jeg har ikke været den flittigste, rent fysisk, men jeg har været der. Jeg vil sige, at det ikke er det gode TomTom der giver konditionen, men turene med TomTom’en der gør det.

Uret fungerer nu i hele min hverdag, lige fra om morgenen, hvor jeg bliver vækket af uret. Hvis jeg er i tvivl, kan jeg få bekræftet, hvor mange timer jeg har sovet om natten.

Uret tæller også skridt hele dagen. Målet er sat til 10.000 om dagen. Det siges vist, at vi alle har godt af at gå 7.500 skridt om dagen, men at sætte sig et mål er jo også i orden. Og det kan man også på uret.

Det være skridt, tid man er aktiv i løbet af dagen (her anbefales min. 30 minutter om dagen), hvor mange kalorier man vil sætte som mål at forbrænde, og distancen om hvor meget/mange kilometer du har gået i løbet af dagen.

TomTom Spark Cardio + music

Alt i alt et ganske udmærket værktøj – også for personer som kan være forskrækket over at skulle ud i diverse større træningsprogrammer. Et værktøj som kan bruges som gulerod for at nå de mål man sætter og som gør os nutidige og sunde i hverdagen.

Jeg kom kun ud på en enkelt løbetur indtil videre i denne uge. Igen må jeg sige, at uret er nemt og have med at gøre.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Let aflæseligt display og nemt at finde rundt menuerne med. Og så synes jeg det virker ret godt, hvis det er lidt for mørkt at aflæse det i, at man lige klapper et par fingre på displayet og vupti er der lys i. Jeg afprøvede også at have musik på i løbet. Hovedtelefonerne sidder faktisk rigtig godt og her jeg egentlig lidt kræsen eller også er mine ører unormale. Jeg har i hvert fald haft svært ved at have sådanne øretelefoner på, uden de enten hoppede ud eller sad skævt osv. Tomtoms model sidder fint og Bluetoth funktionaliteten ‘spiller’ også godt. Enhederne finder hurtigt hinanden og det er nemt at afspille og styre lydstyrke.

Men… lydkvaliteten er ikke rigtig noget at skrive hjem om. Den står skarp og diskantagtig og uden nogen form for dybde. Det undrede mig egentlig med det fylde selve enheden man putter i øret, har. Den kunne godt forbedres.

Da jeg kom hjem fra løbeturen skulle resultaterne (omend de ikke var tilfredsstillende) cementeres i computeren. Sidste uge brokkede jeg mig jo lidt over, at jeg ikke kunne eksportere mine data til andre medier som f.eks. Endomondo. Det kan jeg så nu, da man nu blot skal gå ind under sine indstillinger > apps og export og så vælge hvilket medie man kunne tænke sig at eksportere til. Og nu er der faktisk et ret stort udvalg. Well done, Tomtom.

Det er jo sjovest at kunne dele og hvis man er hardcore, konkurrere med andre deltagere.

Aktiviteterne har ikke været så store denne uge, men til gengæld har oplevelserne jo været fine. Bortset fra lyden i øretelefonerne. Jeg tror det er et generelt problem med disse øretelefoner til sportsbrug.

Så enten er man ligeglad med lyden og skruer bare op eller også vælger man dem fra. Jeg hælder nok mest til det sidste.

TomTom Spark Cardio + music

En rigtig god weekend til jer.

Empty attachment or post type not equal 'attachment'

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?