Unge tager AI til sig i fitnesslokalet

Ny rundspørge viser, at 76% af unge mellem 18 og 34 år er villige til at lade AI overvåge deres sundhedsdata

Foto: Samsung

En ny rundspørge, foretaget af Norstat for Samsung, viser en markant forskel i holdningen til teknologi og motion baseret på alder. Blandt 18-34-årige er 76 % villige til at lade kunstig intelligens monitorere deres sundhedsdata, mens tallet falder til 56 % for 35-55-årige og blot 26 % for personer over 56 år.

Desuden bruger 65 % af de unge allerede et smartwatch eller en anden tracker, når de træner, hvilket ifølge Samsung Danmarks landechef, Søren Rinnov Østergaard, understreger den yngre generations åbenhed over for teknologi.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at den yngre generation generelt er mere åben over for ny teknologi.

Søren Rinnov Østergaard

Den teknologiske udvikling beskrives af livsstilsekspert Morten Saxnæs som en naturlig del af de unges træning. Han mener, at “teknologien bliver ikke bare en hjælper, den bliver din sparringspartner.”

Undersøgelsen blev udført i juni 2025 med 1.042 respondenter i Danmark og blev lanceret i forbindelse med Samsungs lancering af nye produkter, herunder Samsung Galaxy Z Flip7, Galaxy Z Fold7 og Galaxy Watch8.