Nye nyheder

Unge tager AI til sig i fitnesslokalet

En ny rundspørge, foretaget af Norstat for Samsung, viser en markant forskel i holdningen til teknologi og motion baseret på alder. Blandt 18-34-årige er 76 % villige til at lade kunstig intelligens monitorere deres sundhedsdata, mens tallet falder til 56 % for 35-55-årige og blot 26 % for personer over 56 år. Desuden bruger 65 % af de unge allerede et smartwatch eller en anden tracker, når de træner, hvilket ifølge Samsung Danmarks landechef, Søren Rinnov Østergaard, understreger den yngre generations åbenhed over for teknologi. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at den yngre generation generelt er mere åben over for ny teknologi. Søren Rinnov Østergaard Den teknologiske udvikling beskrives af livsstilsekspert Morten Saxnæs som en naturlig del af de unges træning. Han mener, at “teknologien bliver ikke bare en hjælper, den bliver din sparringspartner.” Undersøgelsen blev udført i juni 2025 med 1.042 respondenter i Danmark og blev lanceret i forbindelse med Samsungs lancering af nye produkter, herunder Samsung Galaxy Z Flip7, Galaxy Z Fold7 og Galaxy Watch8.
Nyhedsbrev

PM: Slå tre fluer med ét smæk: Kombiner træning med klimabevidsthed

Pressemeddelelse fra Refurbed “New year, new me,” tænker du måske. Kalenderen skriver 2025, og for mange betyder et nyt år en frisk start. Kilometerne på løberuterne og timerne i fitnesscentret stiger markant, og vi skifter dårlige vaner ud med gode intentioner. Men sundhedsbølgen har også en bagside. For det koster på klimakontoen, hvis de gode intentioner fører til køb af en masse nyt udstyr. Danskernes motionsvaner har generelt været i fremgang. En ny undersøgelse viser, at 76 procent af danskerne nu er fysisk aktive – det er en stigning på to procentpoint i forhold til sidste år og fem procentpoint i forhold til 2022. Emma Jefelt fra Refurbed, Danmarks førende onlineplatform for genanvendt elektronik, understreger, at der er behov for, at danskerne får en grønnere tilgang til deres shoppingvaner, hvis vi skal ændre den forbrugskultur, der præger vores fritids- og sportsaktiviteter: Det er fantastisk, at mange starter året med fokus på sundhed. Men hvis danskerne virkelig vil skabe gode vaner, burde de også tænke klimaet ind i nytårsforsættet. I stedet for at købe nyt udstyr bør vi prioritere genanvendelse og reparation. Danskerne har allerede taget cirkulære løsninger til sig inden for elektronik og tøj – nu er det tid at gøre det samme med sportsudstyr. Emma Jefelt, Refurbed. Spar op mod 165 kilo CO2 med genanvendt udstyr Ifølge tænketanken Concito er Danmark blandt de lande i verden med det største klimaaftryk pr. indbygger. Hver dansker udleder årligt 17 ton CO2 – næsten tre gange så meget som verdensgennemsnittet på 6 …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu kan du løbe i en virtuel verden

Spænd først de rigtige løbesko og derefter de virtuelle. Løbetræning på et løbebånd i hjemmet behøver nemlig ikke længere blot foregå i ens egen stue. Apps som Zwift og Kinomap lader løbere bruge løbebåndet til at løbe virkelighedstro ture på veje rundt om i verden eller endda i en virtuel verden kun for løbere og cyklister. Flere løbebånd fra PowerMe kan via Bluetooth eller WiFi forbinde til disse apps, som udnytter flere af løbebåndets egenskaber til at skabe en anderledes og mere spændende løbetræning hjemmefra, så man ikke blot kigger ind i væggen.  Spændende hjemmetræning  Det er ikke altid let at komme ud i den danske regn, kulde og blæst, når man skal løbe. Men i den virtuelle verden bliver du ikke våd eller fryser, når du løber en tur i virtuelt regnvejr. I den virtuelle verden får man dog stadig nogle af de udfordringer, som den virkelige verden giver.  For når det går opad på skærmen, så kan løbebånd fra PowerMe også justere sin egen hældning, så man også selv løber opad. Og jo hurtigere man kan løbe på løbebåndet, des hurtigere kommer man også frem på de virtuelle veje – nøjagtigt som i virkeligheden. Hvis man gerne vil konkurrere, så er der på Zwift rig mulighed for at løbe om kap med andre løbere, der også bruger appen fra andre steder i verden. Hjemmetræning på et løbebånd er nødvendigvis ikke længere en ensartet tur, men en tur, hvor du kan løbe på tropiske veje, der bugter sig opad, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nej-tak til motion – Ja-tak til smartphone

Hver femte dansker tjekker sin telefon mere end 16 gange dagligt, mens næsten en tredjedel af danskerne tjekker den 5 -10 gange om dagen. Smartphonen bliver brugt flittigt til både nødvendige indkøb og fornøjelser – hvor næsten halvdelen af danskerne (46 pct.) bruger telefonen til dagligvareindkøb, mens mere end fire ud af 10 (41 pct.) køber tøj og ting til hjemmet på den lille skærm. Mere end seks ud af ti (65 pct.) bruger deres smartphone til at holde kontakten med venner og familie. Smartphonen er med andre ord blevet en integreret del af hverdagen. Men hvad er danskerne egentligt villige til at give afkald på over et helt år for at beholde deres elektroniske følgesvend? Hver tredje dansker (29 pct.) vil hellere undvære motion, knap hver tredje (27 pct.) er villig til ikke at rejse, mens næsten en fjerdedel (24 pct.) hellere vil undvære en god middag ude i byen over et helt år end sin smartphone. Der er ingen tvivl om, at smartphones spiller en central rolle i danskernes liv. Den daglige følgesvend tilbyder et hav af muligheder lige ved hånden på alle tider af døgnet og er derfor uundværlig i hverdagen. Dog tænker de færreste over, hvad de skal gøre med telefonen, når det er tid til at købe en ny – og for langt de fleste havner den bare i skuffen. Det er ærgerligt, for der er masser af liv tilbage i de brugte telefoner. Derfor opfordrer vi til at få den brugte telefon op ad …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Google Fit nu også på iOS-enheder

App’en Google Fit er lige blevet klar til iOS, så alle der bruger den app til at holde styr på deres motion, nu også kan gør det på en iPhone. Google Fit fungerer sammen med alle smartphones der bruger Wear OS, og iOS-versionen virker også på Apple Watch. App’en kan tracke mere end 120 forskellige fysiske aktiviteter, og når du bruger Google Fit får du såkaldte ”Heart Points” eller ”Move Minuts”, hvilket er med til at hjælpe brugerne til at nå WHOs anbefaling for mængden af daglig fysisk aktivitet. Google Fit fungerer også sammen med en række andre apps, så du kan bruge Google Fit til at samle alle dine data for aktiviteter, søvn og så videre i en og samme app. Mit spørgsmål er – hvis du har iPhone og Apple Watch, hvad skal du så bruge Google Fit til? Omvendt – hvis du har iPhone og et Wear OS-baseret smartwatch, så synes jeg at det er genialt at den nu virker til iOS.