VIDEOTEST: Smarte grill-termometre

Hvad er bedst? Et grill-termometer til 800 kroner eller et til 2.200 kroner? Jeg har testet Weber Connect og Meater Block, og hvor det ene nok vinder testen, så bliver det andet min favorit. Se testen herunder, og find ud af, hvorfor

Meater Block (tv) og Weber Connect (th). Foto collage: Lars Bennetzen

Det er sommer, selvom vejret ikke lige tyder på det, og det betyder at der er gange i grillen.

Men at grill kræver også et godt grill-termometer, men hvilket og hvor smart skal det være?

Jeg har testet Weber Connect og Meater Block, det første koster omkring 800 kroner, og det andet 2.200 kroner. Men hvilket er bedst?

Videotest af grill-termometre.

Der er ingen tvivl om, at du får mest for pengene i Weber Connect, og app’en er virkelig super fed. Men det er langt fra pænt, ledningen irriterer og der er lidt knas med opsætningen.

Meater Block er derimod super flot designet, det er totalt trådløst, men det tåler ikke så høje temperaturer som Weber Connect, og det har svært ved at holde forbindelsen til mit WiFi.

Samlet set så vinder Weber Connect testen, mens jeg stadig har Meater Block som min private favorit. Ikke mindst fordi du faktisk kan bruge det sammen med en rotiserrie, hvilket du ikke kan med Weber Connect.

Weber Connect Smart Grilling Hub

Samlet vurdering 95%

Designet er ikke specielt spændende, det er ikke intuitivt at sætte op, men det virker robust og godt. App’en er virkelig god med mange gode funktioner, så som videoer der viser hvad du skal gøre.

Samtidig tåler sensorerne meget høje temperaturer, men ledningerne gør at du blandt andet ikke kan bruge den sammen med rotisserie.

Læs mere her.

De bedste priser lige nu

Meater Block

Samlet vurdering 90%

Meater har et fedt design. Den pynter både ved grillen og på stuebordet. Den er let at sætte op og komme i gang med, og app’en indeholder alle de nødvendige informationer, og den giver et godt overblik over den eller de stege du er ved at grille.

Den er dog lidt mere sart når det kommer til temperaturer. Når du kommer op på den anden siden af 280 grader, så vil den ikke længere, og du risikerer at termometret går i stykker.

Men den virker til en rotisserie, og selvom prisen er meget høj, så må jeg indrømme, at den er min favorit.

Læs mere her.

De bedste priser lige nu

Opdatering: Jeg bør rettelig nævne, at MEATER også findes i billigere udgaver. Her i testen var det MEATER Block der deltog, og med sine fire indbyggede stegetermometre er det Rolls Royce-modellen. Men der findes også billigere modeller, blandt andet MEATER og MEATER+, der kun indeholder et enkelt stegetermometer, og som er langt billigere. Jeg har forresten anmeldt MEATER for et par år siden – og det er faktisk et vildt godt termometer. Den test kan du læse her.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?