Western Digital går efter de professionelle

En ny produktserie, SanDisk Professional fra Western Digital, er en produktlinie af high-end-løsninger til indholdsskabere og professionelle

Western Digital har lige lanceret en række high-end lagerløsninger til alle dem der skaber indhold, både i studiet og på farten. SanDisk Professional-produkterne er udviklet til at levere skalerbare, højtydende og pålidelige løsninger til forskellige brancher og situationer – fra produktionen af den seneste storfilm til at indfange magiske øjeblikke ved et bryllup eller til at håndtere forretningskritisk indhold i store, globale virksomheder.

Den nye SanDisk Professional-serie bygger på virksomhedens SanDisk-varemærke samt G-Technology. De i alt 16 modulære workflowløsninger med professionel ydeevne og pålidelighed i erhvervsklassen omfatter:

  • PRO-CINEMA CFexpress VPG400 – Et helt nyt, robust CFexpress-kort til videografer og filmfotografer, som har brug for overlegen, uafbrudt ydelse med videooptagelse på mindst 400 MB/s ** for at holde trit med kravene til indhold og niveau. Det nye kort forventes at være tilgængeligt til sommer.
  • PRO-READER-serien – Fire nye PRO-READER-enheder med USB-CTM-grænseflade, der understøtter SuperSpeed USB 10Gbs. Skabt til at fungere med de nyeste og mest almindelige kameramedier, herunder CFastTM, CFexpress, RED Mini-Mag Edition, CF, microSDTM og SDTM-kort. PRO-READER-serien forventes at være tilgængelig til sommer.
  • PRO-DOCK 4 – En ny dockingstation til læsere, der kan modtage indhold med en skalerbar løsning, der sparer tid og penge på multikameraproduktioner. PRO-DOCK, som forventes at være tilgængelig senere på sommeren, giver mulighed for op til fire kortaflastninger på samme tid.
  • En ny 4TB G-DRIVE TM ArmorLock TM -krypteret NVMe SSD sammen med G-DRIVE TM -serie – Ekstremt robuste bærbare og stationære enheder, som inkluderer Ultrastar-enheder til virksomheder, G-RAID TM og G-RAID SHUTTLE transportable RAID-løsninger i erhvervsklassen (nu med Thunderbolt-3 og understøttelse af USB-C). Disse højtydende enheder har en kapacitet på op til 100 TB+.

Western Digital oplyser at de nye enheder er klar medio juni.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3468 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?