Western Digital og Sony har teamet op for at lancere markedets første officielle PlayStation-licenserede M.2 SSD til PlayStation 5. Navnet er blevet WD_BLACK SN850 NVMe M.2 SSD til PS5-konsoller, og den skulle fjerne gætværket, når man skal vælge en kompatibel SSD for at udvide din konsols interne lager. Samtidig lover WD i en pressemeddelelse, at SSD’en giver gamere tryghed ved at vide, at alle deres nye og foretrukne titler er gemt på et drev, der er blevet kamptestet i forhold til det mest intensive PS5-gameplay.
Western Digital har arbejdet tæt sammen med Sony for at sikre, at WD_Black SN850 NVME er optimeret til at fungere med PS5-konsollen, hvilket indebærer hundredvis af timers test med nogle af markedets mest krævende titler fordelt på utallige genre.
Med WD_BLACK SN850 M.2 SSD til PS5 kan gamere let og gnidningsfrit selv installere SSD’en og gemme og spille PS5 og PS4-spil direkte fra disken, ligesom harddiskens indbyggede heatsink forhindrer overophedning og sikrer optimal ydeevne. PS5-gamere vil opleve kortere loading-tider med den avancerede PCIe Gen4-teknologi og læsehastigheder op imod 7000 MB/s.
WD_BLACK SN850 M.2 SSD til PS5 er tilgængelig til en vejledende pris på omkring 220€ 219.99 for 1TB-udgaven eller omkring 315€ for TB-versionen – hvis du altså køber den via via Western Digitals webshop nu, og fra midt august er den tilgængelig via udvalgte forhandlere, og mon ikke prisen så falder lidt der?