Mini-computer med rigeligt overskud

NC01U fra Shuttle er en lille mini-computer, der rigeligt kan løfte de daglige opgaver, men lad være med at forvente en spillecomputer

NC01U

Tech-Test har testet den nyeste nano-computer fra Shuttle. Et lille computersystem du kan montere på bagsiden af din skærm, som næsten intet vejer, næsten ingen strøm bruger, som ikke larmer og som ikke kaster varme af sig.

Systemet vi testede var en NC01U med en Intel Celeron 325U, processor, 8GB hukommelse, 128GB SSD og Windows 10 operativsystemet.

Hver eneste gang vi tester en Shuttle-computer, så bliver vi meget positivt overraskede over størrelse og vægt. NC01U er kun lige præcist stor nok til at den kan monteres på det medfølgende VESA-beslag. Det valgte vi så ikke at gøre i vores test – men det er en operation der ikke tager ret lang tid.

Vi sluttede enheden til en skærm, et tastatur og en mus og så var vi klar til at gå i gang. Lynhurtigt fik vi konfigureret Windows og installeret vores testprogrammer.

– Læs også: Verdens første 17” 2-i-1 computer

Selvom vi godt viste, at dette ikke var en gamer-computer, så tænkte vi at vi alligevel lige ville kaste et par spil efter den – bare for at se, hvordan den håndterede den udfordring.

God arbejdsmaskine

Som kontor/arbejdsmaskine manglede vi aldrig kræfter i NC01U. Vi testede både traditionelle kontorprogrammer og grafikprogrammer. Naturligvis kunne vi godt mærke, at det ikke var en i7-processor og 32GB ram der arbejdede med billederne. Men det var faktisk en ganske fornuftig ydelse, og til langt de fleste daglige billedbehandlingsopgaver havde vi rigeligt med hestekræfter.

Det samme gjaldt når vi arbejdede med store præsentationer i Power Point eller kæmpe filer i Excel. Der var nok overskud til at arbejde med den uden problemer eller ventetid af nævneværdig karakter.

Vores testprogrammer viste en nydelse der var klart i den lavere ende af skalaen, men det var specielt 3D-ydelsen der trak ned. Det indbyggede grafikkort var ikke helt i stand til at håndtere det.

NC01U

Men den klarer sig fortrinligt når det kommer til harddisk og hukommelsesydelse, og det er helt sikkert, det der gør, at vores kontor- og grafikprogrammer klarer sig fint i vores test.

– Læs også: HP klar med gamer computer-serien OMEN

Ringe til spil

Ganske som forventet er computeren rigtig skidt til spil. Vores benchmark viste at 3D-ydelsen var i bund, og da vi sendte et par spil efter computeren kunne vi max få en fps på omkring 4-6, selv med lav opløsning.

Så vores mistanke var berettiget. Du skal ikke forvente at kunne spille på computeren. Jo – måske Candy Cross, men ikke nogle mere seriøse spil.

En super god ide

Men tilbage til det computeren faktisk er bedst til – kontorarbejde. Her yder den rigtig godt, og vi er vilde med den.

En af de ting vi virkelig tænder på, er at du kan skrue den fast på bagsiden af en skærm med VESA-beslag, og ved brug af et par kabelstips og en strømskinne, kan du hurtigt få ordnet ledningerne så du har et ret rent skrivebord.

Samtidig har NC01U faktisk ret mange muligheder for at koble eksterne enheder til. Dener nemlig udstyret med både HDMI-port, 2 stk. usb 3.0 og 2 stk. usb 2.0 porte.

– Læs også: TEST: Fancy lille Chromebook fra Dell

Strømforsyningen er på 65W og er ekstern, og fordi den ikke skal levere mere, er der ingen brug for køling eller for store eksterne enheder.

Samtidig gør det ikke noget, at den er ret billig.

Produktinformation

  • Produktnavn: Shuttle NC01U
  • Producent: Shuttle
  • Processor: Intel Celeron 3205U, 1.5GHz
  • Grafik: Integreret Intel HD Graphics, DX 22.1
  • Hukommelse: 2x 4GB DDR3L
  • Harddisk: 128GB SSD
  • Skærm: 11,6” hd lcd-skærm
  • Hukommelse: 4GB
  • Lager: 16GB SSD
  • Forbindelser: 1x HDMI 14a, Mini-DisplayPort 1.2. 2x usb 3.0 – 2A charging current. 2x usb 2.0. gigabit LAN. Audio Combo. SD korrlæser.
  • Netværk: Trådløs LAN 802.11ac, Bluetooth 4.0.
  • Dimensioner: 141 x 141 x 29mm
  • Set til: 3.860 kroner
  • Mere information hos Shuttle

Bedømmelse

Samlet vurdering 90%Tech-Test-wide-RGB-silver_small

Shuttle NC01U er en rigtig god lille nano-computer, der er perfekt til kontoropgaver. Du skal ikke forvente at kunne spille på den, men den håndterer uden problemer grafikopgaver og traditionelle kontorprogrammer.

Samtidig får den også point for dens lille størrelse, mulighed for at kunne monteres på en skærm og ikke mindst at den er ret billig og ikke bruger ret meget strøm.

Læs også:

Skærmen siger 5K, prisen… 4 gange så meget Det er en helt ny konfiguration af Apples 27” iMac der er sendt på markedet. Den er udstyret med en 5K Retina-skærm der klarer en opløsning på hele 5....
Konkurrence: Vind en mini-computer Konkurrencen er slut og vinderen er fundet. Vi takker for den store interesse. I starten af august testede vi den nye mini-computer, NC01U fra Shuttl...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1943 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?