11 fede funktioner til iOS 12

Har du en iPhone eller iPad og har du opgraderet til iOS 12? Så er der en række funktioner du garanteret ikke vidste eksisterede – men her får du dem. Er du klar til at imponere dine venner?

iPhone Xs og iPhone Xs Max. Foto: Apple

# 1: Let navigation i beskeder

De fleste af os skriver spandevis af sms’er hver dag, og flere af os tamper også løs på skærmen og skriver emails dagligt. Men en irriterende ting er når du, for sent, opdager at du har skrevet forkert, eller måske mangler et ord midt i det du har skrevet.

Personligt synes jeg det er svært at navigere tilbage og ender derfor ofte med at slette baglæns og derefter skrive det hele en gang mere. Men det behøver du ikke mere, du skal bare holde mellemrumstasten nede og vupti så kan du bruge hele skærmen som en stor touch pad – det gør det godt nok meget lettere.

#2: Et Face ID mere

Bruger din kone, mand eller børn din iPhone? Du kan oprette et ekstras Face ID så de let kan logge ind på din mobil. Du finder den funktion under ”indstillinger – Face ID & adgangskode. Klik på ”Indstil en ny fremtoning”, og så kan du lade en anden person scanne sit ansigt ind og bruge det til at logge ind på mobilen med.

#3: Forstyr ikke – avanceret udgave

Jeg bruger ofte ”Forstyr ikke”-funktionen, men glemmer også ofte at slå den fra igen. Men nu kan du fra Kontrol Center vælge at slå den til i 1 time, til i aften, til du forlader lokaliteten eller til en begivenhed slutter. En virkelig fed funktion.

#4: Stilhed tak

Du kan også vælge at få enkelte apps til at være stille når de afleverer beskeder til dig. På oversigten med notifikationer swiper du bare fra højre til venstre og så kan du vælge at administrere dem. Herefter vælger du om de skal væres uden lyd, eller om du slet ikke skal have notifikationer fra de apps.

#5: AirPods som høreapparater

Hvis du har et sæt AirPods så kan du forvandle dem til et sæt høretelefoner. Du skal bare lige smutte en tur ind under ”instillinger – kontrolcenter – tilpas betjeningspalen” og tilføje ”hørelse”.

Nu kan du fra kontrolcentret slå ””live listen” til, en funktion der hjælper dig til høre bedre – ikke mindst i lokaler med mange mennesker.

#6: Lettere at huske passwords

I iOS 12 er det gjort lettere at huske passwords. Hvis du bruger apps som fx 1Passwords, Keeper, LastPass og så videre til at huske dine mange kodeord, så har Apple nu givet dig hjælp. For nu behøver du ikke længere kopiere og indsætte fra din passwords app, i iOS 12 er der direkte understøttelse til dem.

Du skal ind under ”Indstillinger – Adgangskoder og konti – Autoudfyld adgangskoder”, og så kan du hakke af, hvilke programmer du kan bruge til autoudfylde passwords med.

#7: Engangskoder

Med iOS 12 kopierer din smartphone nu automatisk engangskoder som du måtte få via SMS.

#8: Placer Memoji hvor du vil

Du ved godt at Memoji er kommet med iOS 12. Og at du kan optage beskeder og sende dem direkte i Beskeder. Men du kan også placere en Memoji direkte på et billede eller en besked – lidt nifty.

#9: Så kom Favicons til Safari

Det gælder ikke på din iPhone, men på din iPad er der nu kommet favicons, så du på menulinjen kan se hvor du er langt hurtigere.

#10: Hjælp til musikken

Hvis du har problemer med at huske hvad et musiknummer hedder, så kan du nu søge efter en linje i sangteksten i stedet. Apple Music vil så præsentere dig for de sange hvor den linje indgår.

#11: Fede genveje

Nu kan du så også få genveje til Siri. Sammen med Apples genvejs app, kan du få en lang række af handlinger til at ske med en enkelt sætning.

Du kan finde genvejs app’en (Shortcuts) i App Store (https://itunes.apple.com/us/app/shortcuts/id915249334?mt=8)

Læs også:

Sådan optager du den perfekte film med din smartph... Der er flere fordele ved at optage film med smartphone. Vi har næsten altid vores smartphones med os og kan hurtigt og spontant optage film, når mulig...
Apple øger sikkerheden i iPhone Ved at låse lightning-porten på telefonen, vil Apple gøre det umuligt for myndighedernes hackere at få adgang til brugernes data på Apple enheder. De ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1946 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?