Gadgets

TEST: Fedt action cam fra Veho

Det ser ikke ud af ret meget, det lille KX-2 action cam fra Veho. Men det skal det jo heller ikke være. Et action cam skal kunne følge dig på din mountain bike, når du klatrer eller dykker, og så skal det ikke være stort og klodset. Det samme kan ikke siges for æsken kameraet kommer i. Det er en større kuffert lavet i et slagfast plastmateriale, og når du åbner den så finder du blandt andet kamera, mounts til cykel, vandtæt cover så du kan dykke med det, et sd-kort og lidt småting jeg ikke skal kede dig med her. Som sagt er selve KX-2 et lille kamera, men det skal du ikke lade dig forskrække af, for det optager i 4K ved 30 fps og 1.080p ved 100 fps, har en linse på ikke mindre end 12MP og en 1,8” berøringsfølsom skærm som du kan betjene kameraet på. Nå ja – og så kan du også forbinde din smartphone til KX-2. Det er dog ikke helt så let som det burde være, og jeg oplevede et par underlige ting da jeg forsøgte at optage video via app’en – mere om det senere. Hurtigt i gang Det tager ikke længe at komme i gang med KX-2, faktisk behøver du bare pakke kameraet ud, lade batteriet op og sætte et sd-kort i, og så er du klar. Du kan sagtens smutte ind i indstillingerne på kameraet og stille på opløsning på video og/eller billeder, på om den skal optage automatisk …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

CES 2019: Spændende nye produkter fra JBL

JBL er klar med en ny serie af trådløse hovedtelefoner. JBL LIVE forener den kraftfulde JBL-signaturlyd, et elegant og moderne design og intelligente, touch-control funktioner. Og de understøtter Google og Amazon Alexa voice assistant. Både JBL LIVE400BT og LIVE500BT-hovedtelefoner har TalkThru og Ambient Aware teknologier, og JBL LIVE 650BTNC har indbygget Active Noise Cancelling-teknologi. Med TalkThru kan brugeren skrue ned for musikken og tænde for de taleoptimerede, støjreducerende mikrofoner, så brugeren let kan tale med andre uden at tage hovedtelefonerne af. Med Ambient Aware kan brugeren justere lydniveauet fra omgivelserne og forblive opmærksomme på sit omgivende miljø, når der er behov for det. Med tre forskellige modeller at vælge mellem i et elegant, letvægts aluminiumsdesign, kan enhver musikelsker nu finde de helt rigtige hovedtelefoner til en hverdag på farten. JBL LIVE-serien er tilgængelig hos udvalgte forhandlere og på JBL.dk i begyndelsen af april 2019 i en række forskellige farver. JBLLIVE-seriens egenskaber efter produkt: Produkt LIVE 400BT LIVE 500BT LIVE 650BTNC Pris DKK 999,- DKK 1.199,- DKK 1.499,- JBL-signaturlyd ✓ ✓ ✓ Google Assistant og Amazon Alexa ✓ ✓ ✓ Ambient Aware og TalkThru teknologi ✓ ✓ Active Noise Cancellation (ANC) ✓ My JBL Headphones App ✓ ✓ ✓ Bluetooth ✓ ✓ ✓ Batteri spilletid og hurtigopladning (<2 timer for fuld opladning) Op til 24 timers hurtig opladning Op til 33 timers hurtig opladning Op til 20 timer med ACN Active Noice CancellingOp til 33 timer uden Touch Controls ✓ ✓ ✓ Comfort-Fit design med aluminum finish ✓ ✓ ✓ Headphone …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei lancerer ny smartphone i P-serien med længere batterilevetid, større skærm og AI kameraer

Mobilproducenten Huawei skyder det nye år i gang med en ny smartphone. Huawei P Smart 2019, der er det nyeste skud på stammen i P-serien, er udstyret med en 6,21 tommer stor skærm, styresystemet EMUI 9.0 og chipsættet Kirin 710, der både øger telefonens ydeevne og sætter kraft bag den kunstige intelligens i kameraerne på både for- og bagside. Derudover har telefonen 64 GB lagringsplads og et 3400mAh batteri. Ligesom sin forgænger er Huawei P Smart 2019 designet til de yngre smartphonebrugere. Ekstra lagringsplads, lang batterilevetid Med Huawei P Smart 2019 kommer du ikke til at lide af pladsmangel lige med det samme. Der er 64 GB på telefonen, så du kan knipse løs med kameraet, downloade musik til telefonen og dele indhold med dine venner på sociale medier. Derudover understøtter telefonen ekstern hukommelse med SD-kort på op til 512 GB. Huawei P Smart 2019 kommer med et 3400 mAh batteri, der sørger for, at du ikke løber tør for strøm i løbet af dagen. Ifølge Huaweis egne testresultater kan batteriet i Huawei P Smart 2019 holde strøm i op til ti timer, hvis du surfer rundt på internettet på 4G netværk, op til 18 timer med uafbrudt videoafspilning og du kan afspille musik i 96 timer. FullView-skærm Størrelsen på skærmen er øget betragteligt på den nye P smartphone med 6,21 tommer i størrelsesforholdet 19.5:9. Det hænger sammen med, at telefonens design er sat sammen på en måde, så telefonens ramme optager mindst mulig plads og derved opnår et moderne …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

OnePlus indgår samarbejde med e-sportsgigant

OnePlus har lige præsenteret et nyt samarbejde med e-sportsorganisationen Fnatic, der har danske Mads Brock-Pedersen på holdet. Som et led i det nye samarbejde bliver OnePlus den første virksomhed nogensinde, der får sit logo på fronten af trøjerne for det succesfulde e-sportshold. Den nye trøje blev præsenteret ved Legends in Action Live-eventet, der løb af stablen i går i Berlin. ”Gaming har altid været stort for OnePlus, og et samarbejde med Fnatic har fra begyndelsen været fuldstændigt naturligt for os, da vi er to ligesindede organisationer, der altid går efter at flytte til grænserne. Vi er meget begejstrede for, at dette bliver vores første globale sponsoraftale inden for e-sport,” siger Carl Pei, medstifter af OnePlus. Finalekampen ved verdensmesterskabet i League of Legends i november 2018 mellem Fnatic og Invictus Gaming blev den mest sete nogensinde med mere end 200 mio. seere verden over. Fnatic vil dog gerne ud til endnu flere seere, og derfor kommer samarbejdet med OnePlus meget naturligt. ”Det er et stort øjeblik i Fnatics historie. Jeg har kendt Carl Pei længe, og vi har altid haft samme mantra om at udfordre normerne for at opnå mere – uanset om det er succes med vores hold, vores produkter eller med vores brands. Med OnePlus har vi fundet den perfekte partner til at bære Fnatic ind i en ny æra,” siger Sam Mathews, stifter og bestyrelsesformand hos Fnatic. Læs mere her For flere detaljer om OnePlus og OnePlus 6T, besøg www.oneplus.com. For mere information om Fnatic, besøg www.fnatic.com.
Nyheder fra gl. site

Sikkerhedskamera fuldt af sikkerhedshuller

Normalt så er overvågningskamera der for at øge sikkerheden, men nu viser det sig, at de overvågningskameraer der kommer fra Guardzilla har masser af sårbarheder i sig. Kameraerne er ellers kendt for at være lette at bruge, diskrete og lette at installere og samtidig har de en lav pris, og både blandt iOS- og Android-brugere er der masser af brugere der har hentet app’en. Sikkerhedsfirmaet Bitdefender skønner at der er over 410.000 aktiverede Guardzilla kameraer installeret, så produkterne er også ret populære. Men nu viser det sig så, at træerne ikke vokser ind i himmelen, for deres Indoor Security Camera har fået identificeret adskillige sårbarheder af Bitdefender. Disse sårbarheder kan resultere i alvorlige brud på brugerens privatliv. Kriminelle kan oprette forbindelse til kameraet, få fuld adgang til at administrere enheden og få adgang til kameraets direkte optagelser. Sådan angribes du Bitdefenders undersøgelse har identificeret tre typer angreb, der alle kan give kriminelle fuld kontrol over et overvågningskamera fra Guardzilla. De får fuld kontrol over kameraet ved at manipulere Guardzillas autentificerings-service og udgive sig for at være en legitim bruger. Ved at afkode unikke bruger-ID’er kan hackeren forespørge brugernavne (emailadresser) og passwords, og de kan ændre dem uden nogen bekræftelse fra den egentlige bruger. De får fuld kontrol over kameraet og får fjernadgang til at administrere enheden ved at benytte sig af en komponent til online kommunikation. De får fuld kontrol over enheden ved at udgive sig for at være en softwareopdatering. Når hackeren kender enhedernes bruger ID’er og kodeord (se …. (læs mere her)