Nyheder fra gl. site

Det grønne æble

Nu er Apple kommet op på 44 leverandører der har forpligtet sig til at bruge 100% ren energi når de producerer for Apple, og det betyder at de nu har inddraget fire gigawatt vedvarende energi i deres forsyningskæde – et mål de ellers først havde ambitioner om at nå i 2020. Det har givet dem blod på tanden, og nu siger de, at de forventer at kunne komme op på hele fem gigawatt i løbet af 2020. Samtidig har Apple for knapt et år siden kunne meddele, at alle deres globale anlæg forsynes med 100% vedvarende energi – i sandhed et grønt æble. I en pressemeddelelse siger Lisa Jackson, Vice President for Environment, Policy and Social Initiatives: “Hver gang en af vores leverandører vælger at deltage i vores indsats for at bekæmpe klimaændringer, kommer vi tættere på en bedre fremtid for den næste generation. Vi har gjort det til en prioritet at holde vores leverandører ansvarlige i henhold til de samme miljøstandarder, som vi efterlever, og vi håber, at vores samarbejde vil vise andre, hvad der er muligt. Selvom vi er stolte af det resultat, vi kunne offentliggøre i dag, stopper vi ikke her. Vi vil fortsætte med at skabe forandringer i vores branche for at støtte den overgang til ren energi, der sker over hele verden.” Apples initiativer har betydet at de i 2018 for tredje år i træk har kunnet reducere deres samlede CO2-udledning, også selvom de har produceret flere produkter end året før. Årsagen mener Apple selv …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Acer klar med masser af nye gamingprodukter

Hvis du hører til blandt de gamere der ønsker en stationær computer, så er Acer nu klar med Predator Orion 5000m, der blandt andet har en Intel 9. generation Core i9-processor, et Z390-chipsæt, Nvidia GeForce RTX 2080-gpu, Dragon 2,5 gigabit Ethernet og et ret spændende design. Og for at sikre at den er kold nok, så har den en alt-i-en cpu-væskekøler. Kæmpeskærm Hvis du gerne vil have en stor skærm, så skal du måske lige kigge på den nye 43” Predatorskærm, der har en 4K-opløsning med en 144 Hz opdateringsfrekvens, og VESA Certified Display HDR 1000 certificering. Predator CG417K P har også 3 HDMI-porte, en type-c indgang og en DisplayPort. Laptop til gameren Jeg hører til typen der godt vil kunne tage min gamer-maskine med mig, så jeg leder altid efter en laptop med masser af hestekræfter, og det er hvad Predator Helios 700 og Helios 300 kan levere. Helios 700 har et såkaldt HyperDrift-tastatur der kan skydes frem, og som kan være med til at maksimere luftstrømmen og holde maskinen kølig og stille. Grafikken kommer fra en Nvidia GeForce RTX GeForce RTX 2080-gpu, den har en 9. generation Core i9-processor og kan have op til 64GB DDR4-hukommelse. Helios 300 er lidt mindre og får grafikken fra Nvidia GeForce RTX 2070, 2060 eller en af de nyeste GeForce GTX-gpu’er. Den har en 9. generation Intel Core i7, og har en 144 Hz-skærm. Acer har også sendt to nye Nitro gamer-laptoppe på gaden, Nitro 7 og Nitro 5. Nitro 7 er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Masser af kamera i P30 Lite

Fra i dag kan du købe den nye lavprismobil, Huawei P30 Lite, en nedbarberet udgave af deres helt nye flagskib P30 Pro. Det var klart kameraet der var den store nyhed i P30 Pro, og det er da også kameraet Huawei slår på i denne version. Den har fået en 48MP kamera der hænger sammen med et 8MP super vidvinkel kamera og et kamera der sikrer dybdeskarpheden og som giver mulighed for op til 2x optisk zoom. Huawei har også smidt deres AI ned i mobilen, som hjælper med til at tage gode billeder, uden at du som bruger behøver spekulere på, hvordan du indstiller mobilen bedst. Den vælger selv de bedste scener, og indstiller kameraet som det bør. P30 Lite har også fået Huaweis Super NIght-Mode, der blev introduceret i P30 Pro, og som giver nogle fantastisk billeder om natten. Operativsystemet er EMUI 9.0.1, Huaweis Android-version af Android 9, og processoren er blevet deres Kirin 710 – slet ikke et dårligt valg. På designsiden har Huawei valgt at bruge samme design som P30 Pro, nemlig deres Dewdrop Display, som næsten er helt uden en notch. Der er kun et lille hak til frontkameraet, hvilket giver en skærm der stort set går helt til kant. Og nu vi er ved skærmen, så er den på 6,15” med fuld HD+ opløsning. Fingeraftryksscanneren er fjernet fra skærmen, og placeret på bagsiden – hvor jeg mener en fingeraftryksscanner hører til. Du kan bestille P30 Lite fra i dag, og prisen bliver på 2.999 …. (læs mere her)
Ingen billede
Gold

TEST af gaming-headsets: Billigt Atmos vs. dyr DTS

Normalt, når jeg anmelder gaming-headsets, udvælger jeg testemnerne ud fra pris. For ville det være fair at sætte et headset til kr. 899 op imod et headset til kr. 2.000? Normalt, nej. Men siden Plantronics trådte ind på markedet med Dolby Atmos i hånden, har der været tale om lidt af en game-changer efter min mening. Atmos-lydformatet gør noget ved lydoplevelsen, og dermed også spiloplevelsen, hvor mit ellers fortrukne format, DTS Headphone: X, går fra at være en brølende gorilla, der banker sig på brystkassen til at være lidt af en tandløs bavian, når de to formater tørner sammen. Så jeg tager Plantronics RIG 500 Pro Esport Edition med Atmos og sætter det op imod topmodellerne fra verdenskendte mærker som Turtle Beach, Logitech og SteelSeries. Selvom der ikke er tale om en 1:1 komparativ test, går jeg ind og sammenligner oplevelsen af lydbilledet i Call of Duty: Black Ops 4 og Resident Evil II (2019) med brugen af fire headsets. Jeg kommer naturligvis ind på komfort og funktioner, men det mest interessante er at undersøge, om et ”billigt” Plantronics-headset med Dolby Atmos går hen og reducerer alle tre gorillaer til bavianer på lydsiden. Når jeg anvender Black Ops 4, skyldes det, at skydespil stiller store krav til gaming-headsettets evne til at gengive lyddetaljer med en stor præcision. Du skal kunne høre, hvorfra der skydes, ligesom du skal kunne høre fjendens fodtrin i god tid, så du kan tage sigte, når han kommer rundt om hjørnet. Af disse årsager har gaming-headset …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Acer klar med en række nye laptops

De tre nye modeller fra Acer er Aspire 7, Aspire 5 og Aspire 3. Hvad der lige blev af 6 og 4 ved jeg så ikke. Men det er altså de modelnumre som Acer lige har lanceret. Acer Aspire 7. Foto: Acer Den første af de nye laptops er Acer Aspire 7, som er rettet mod det der så populært bliver kaldt for ”prosumeren”, altså den professionelle forbruger. Men Acer forventer også at ramme designere og folk der generelt skaber indhold så som videoer, podcasts og billeder. Laptoppen er designet i metal, og Acer lover at den har masser af hestekræfter gemt under det elegante design. Du finder blandt andet en 8. generation Intel Core i7-processor, det nyeste Nvidia GeForce GTX grafikkort, og er udstyret med 16GB DDR4-hukommelse. Den kan udstyres med op til 1TB internt lager med et PCIe NVMe SSD i RAID 0, og med en standard harddisk på op til 2TB. Så lagerplads kommer du næppe til at mangle. Skærmen er 15,6” IPS Fuld HD næsten uden kant, og maskinen har Acer Color Intelligence der giver intense skygger og fine detaljer. På netværkssiden understøtter den 802.11 2×2 AC med MU-MIMO-teknlogien – her mangler jeg at den havde understøttet den nye WiFi 6 (eller 802.11 ax), men det får vi altså ikke denne gang. Mellemmodellen af de nye laptops er Acer Aspire 5, som Acer selv siger er rettet mod familien, bloggeren, fotografen og de entusiaster der har brug for lidt ekstra power. Denne model er designet i …. (læs mere her)