Nyheder fra gl. site

Nye helt trådløse headsets til rimelige penge fra IFROGZ

Airtime har tre forskellige EQ-indstillinger: standard, podcast og en musikindstilling med ekstra bas. Øretelefonerne er også IPX4-klassificeret, så de kan tåle sved og fugt, og ørespidserne fås i flere størrelser for øget komfort og pasform, herunder med en tilhørende blød vinge. Til de travle personer kan Airtime hurtigoplades på 10 minutter, og give 1,5 timers spilletid. Airtime tilbyder overordnet flere af de funktioner, som mange af de dyrere produkter også har, men til en brøkdel af prisen. Yderligere funktioner Opladerhylster, som beskytter øretelefonerne og giver i alt fire opladninger med en samlet batteritid på 15 timer. Automatisk parkopling, som starter, når opladerhylsteret åbnes. 8 mm drivenheder, som giver brugeren en klar stereolyd med et tyndt design. Earbud Tips for Life – hvis du mister ørespidserne i gummi, eller de bliver slidte eller får skader, vil IFROGZ erstatte dem. Dobbelte mikrofoner – anvend begge ørespidser samtidigt for en bedre stereooplevelse under en telefonsamtale. Bluetooth 5.0 – Talestyring med Apple Siri eller Google Assistant. Du kan læse meget mere om IFROGZ-produkterne her. Og se en video her:
Nyheder fra gl. site

Er Huawei på vej med to forskellige operativsystemer til smartphones?

Når Huawei arbejder med to forskellige operativsystemer, er det muligvis fordi de ikke ønsker det samme OS i Kina og resten af verden. Fra internetmediet TechWorm forlyder det, at Huawei undersøger mulighederne i at basere et operativsystem på det Linux-baserede OS, Sailfish OS, og at de kommer til at kalde OS’et. For Aurora OS. Nu kan det nok virke lidt forvirrende, for Huawei har lige patenteret deres Hongmeng OS i Kina, men meget tyder på, at Huawei muligvis vil komme til at bruge to forskellige OS’er. Et til Kina – Hongmeng OS – og et til resten af verden, Aurora OS. En af fordelene ved at basere et OS på Sailfish OS er, at det er Android-kompatiblet, så det vil kunne afvikle Android-apps. En af de fordele som Sailfish OS har, og som Huawei muligvis vil slå meget på er, at dette OS ikke indsamler informationer uden brugeren har givet tilladelse til det. Samtidig gemmer Sailfish OS kun data de bruger til at køre dets tjenester, og data sælges aldrig videre til tredjeparter. Et af rygterne vi hører om Aurora OS er, at Huawei vil udvikle det ved at tilpasse kildekoden af Sailfish OS, og at navigationen vil blive baseret på ’fagter’ og ikke på fysiske knapper. Hvis det viser sig at Huawei lancerer to forskellige OS’er, der begge er kompatible med Android-apps, så vil det give god mening at samle alle apps i en og samme app-store, AppGallery, og mon ikke det kommer til at ske. Det bliver spændende …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Her er Huaweis nye OS til smartphones – Hongmeng

For nyligt har Huawei registeret navnet ’Hongmeng OS’ hos de kinesiske patentmyndigheder, og det er det operativsystem som Huawei antageligvis vil bruge, hvis de fortsat bliver forhindret i at bruge Android i deres kommende smartphones. Endnu er det ikke meget der er sluppet ud om det kommende OS, men lidt rygter er der da i omløb. Vi ved også at Huawei har registreret varemærkerne Huawei Ark OS, Huawei Ark, Ark og Ark OS, og et af rygterne lyder at Hongmeng vil få sin debut som Ark OS. Huawei vil også fortsat bruge sit eget skin, EMUI, i Hongmeng OS, og mange af de funktioner som vi kender fra Huaweis OS i dag, så når det kommer til udseendet så kommer vi næppe til at se nogen forskel. Det forlyder også at Ark OS, vil kunne køre stort set alle Android apps, men bliver ikke baseret på Android. Det betyder også, at Huawei vil få lettere ved at få deres kommende app-store fyldt med apps, hvis udviklerne blot kan bruge de eksisterende Android-apps. Og nu vi snakker om app-store, så vil Huawei introducere deres egen app-store, App Gallery, for fremover vil de ikke kunne bruge Googles eller Microsofts produkter. Endelig forlyder det at Ark OS også vil kunne fungere på tablets, computere og smarthome enheder.
Nyheder fra gl. site

Færøerne og Huawei banker Danmark på 5G

I Danmark har vi hængt godt i bremsen når det kommer til 5G, og nu må vi se os slået af vores brødre på Færøerne. De har allerede oprettet et 5G-netværk, leveret af Huawei for resten, og siden 2015 har de sammen med Føroya Tele opbygget og udviklet et 5G-netværk på det naturskønne område. I en pressemeddelelse fortæller Eva Skeel Nolsø, der er marketingsdirektør i Føroya Tele: ” Vi har en stærk partner i Huawei, som vi nu har samarbejdet med i flere år, og jeg glæder mig til at opleve den forskel, som 5G på sigt kommer til at have for færingerne, når det bliver muligt at tage helt nye teknologier i brug. Færøerne bliver endnu bedre forbundet – både øerne imellem og med resten af verden.” Brugerne af mobilteknologier på Færøerne har længe været vant til god dækning og høj hastighed, på trods af det noget vanskelige terræn. Faktisk så har 98,6% af Færøerne været dækket af 4G, og derfor har det været vigtigt for dem, også kunne få en god dækning af 5G. Ikke underligt har man hos Huawei også hænderne oppe. De har en af de, for tiden, sjældne sejre med deres teknologier. I pressemeddelelsen skriver Mads Rasmussen, teknisk direktør hos Huawei: ” Vi er rigtig glade for sammen med Føroya Tele at bringe Færøerne et vigtigt skridt nærmere alle de muligheder, der ligger i 5G. Den succesfulde test betyder, at Føroya Tele snart kan tilbyde kommercielt brug af 5G-teknologier.” Det første 5G-opkald på Færøerne gik …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Lenovo Smart Display på vej til Danmark

Lenovo Smart Display med Google Assistant bliver sat til salg i Danmark. Med en HD-touchskærm (i 10 tommer-versionen) et pakket ind i et minimalistisk, moderne design, skal Lenovo Smart Display være den perfekte hjemme-assistent til hele familien, når der er brug for en hands-free og tidsbesparende hjælpende hånd i hjemmet. Håndfri assistent genkender din stemme Den lille skærm har potentialet til at blive centrum for alle opgaver i et travlt hjem: Den kan give overblik over hele familiens skema med en fælles Google Kalender og minde om vigtige aftaler. Lenovo skriver, at Smart Display kan multitaske mellem forskellige opgaver. Det indbyggede kamera giver mulighed for at foretage håndfri videoopkald via den gratis Google Duo-tjeneste, og Smart Display kan så bruges til at styre alt fra lys til musik, lys, kaffemaskiner, temperatur og i det hele taget alle de tjenester, der virker med Google Home. Selv om Smart Display har en touch-skærm, så er det også muligt at styre det hele med stemmen. Man siger for eksempel ”Hey Google, hvad siger min kalender i dag”, og så fortæller Smart Display, hvordan dagens skema ser ud. Lenovo Smart Display fungerer med Google Home app’en, og ifølge Lenovo kan man tilknytte et hav af tjenester og over 5.000 smart-enheder til den lille skærm. Selv om enheden bliver brugt af alle i hjemmet, kan den lære at genkende de forskellige stemmer i husstanden. Funktionen hedder Voice Match, og skal sørge for, at hver person f.eks. får nyheder eller får vist videoklip på YouTube, som …. (læs mere her)