Nyheder fra gl. site

NETGEAR introducerer nye trådløse 4G- og 5G-løsninger

Netgear har lige lanceret to nye mobile produkter: Verdens første WiFi 6 mobile wireless router, Nighthawk 4G LTE WiFi 6 Router (LAX20) og NETGEAR 4G LTE Modem (LM1200). Begge produkter hjælper virksomheder som private med at forblive tilknyttede til internettet på steder, hvor det ikke er muligt at trække en kablet DSL- eller fiberforbindelse til.  LAX20 Nighthawk LAX20 Router understøtter desuden WiFi 6-netværksteknologi og dermed hastigheder på op imod 1.8Gbps og kan håndtere flere tilsluttede enheder end nogen anden WiFi-standard før har kunnet. Med det indbyggede 4G-modem er det muligt at erstatte traditionelle kablede internetløsninger, hvor den slags ikke er muligt eller godt nok. Den nye router er også genial til situationer, hvor der ikke er brug for en fast forbindelse, såsom i sommerhuse eller i midlertidige lejeboliger. Den nye WiFi 6 4G LTE-router kommer også med NETGEAR Armor og beskytter dermed alle tilsluttede enheder automatisk. LM1200 NETGEAR LM1200-modem er en prisvenlig løsning til at give dig 4G LTE-forbindelse, når alternativet er eksempelvis en langsom DSL-forbindelse eller en alt for dyr bredbåndsløsning på grund af manglende konkurrence. Det seneste modem fra NETGEAR fungerer med alle operatører og giver en solid og stabil 4G-forbindelse og kan tilsluttes en WiFi-router eller mesh-løsning og giver dermed forbindelse til hele dit hjem. Som en sidenote er Nighthawk M5 5G Mobile Router også tilgængelig. Nighthawk M5 er designet til at give bedre internethastighed med lav forsinkelse (latency) via WiFi 6-standarden og 5G-trådløs tilslutning. Den er fleksibel nok til at have med på farten eller til …. (læs mere her)
Business

Malware-kampagne udnytter corona-vaccinernes indtog

Remcos er software brugt til fjernstyring og overvågning, som er udviklet og distribueret af en organisation kaldet Breaking Security. Siden 2017 har den været populær blandt cyberkriminelle og er bl.a. blevet brugt af APT-grupper (Advanced Persistent Threat) som Gorgon Group og APT33. Remcos inficerer ofrets enhed gennem en phishing-mail, og med corona-pandemien har hackere fået ideelle forhold til at udnytte Remcos’ kapacitet til deres kriminelle formål. Det er særligt sket i Colombia, hvor Bitdefender siden slutningen af sommeren sidste år har set en stigning i antallet af angreb med Remcos. Til at starte med var det primært phishing-mails relateret til finansielle tjenester eller COVID-19 information, som hackerne brugte til at snyde ofrene til at blive inficeret med Remcos. Men med udrulningen af corona-vacciner verden over, har de kriminelles kampagne skiftet fokus til at udnytte dette. En ny ting er også, at bagmændene bruger billeddelings-tjenesten Imgur til at omgå sikkerhedsløsninger. De mails, som ofrene modtager, indeholder et billede, hvorfra Remcos inficerer ofrets enhed, når vedkommende trykker på det. Men billedet er ikke vedhæftet i selve mailen – det er i stedet uploadet af hackerne til Imgur, hvorfra det bliver hentet af ofret, når vedkommende trykker på billedet. Derfor ser sikkerhedssoftwaren, som ofret har installeret på sin enhed, muligvis billedet som værende sikkert, da det kommer fra enhvidlistet, velkendt hjemmeside.  Derudover har de kriminelle tilmed kodet malwaren ind i billedet med en teknik kaldet steganografi, det yderligere gør det sværere for sikkerhedsløsninger at opdage truslen. Brugen af steganografi er i sig selv …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei udvikler intelligente veje, der kan tale med førerløse biler

Førerløs kørsel er en uimodståelig trend, men det er ikke noget, som et enkelt køretøj kan løse. Den eneste mulighed er at få mere information fra vejene. Jiang Wangcheng i citat på Bloomberg Under projektnavnet ”X-Bus” tester Huawei i øjeblikket kommunikationen mellem en førerløs bus og deres intelligente vej. Vejen er forbundet til et kontrolnetværk, der sender og modtager information om det, der sker på teststrækningen fra den førerløse bus – alsammen for at optimere de trafikale forhold. Eksempelvis kan bussen indsende en anmodning om, at kontrolnetværket sørger for, at der er grønt lys for bussen i de lyskryds, som den skal passere. På den måde kan bussen holde sin tidsplan. Den digitale transportrevolution vil øge sikkerheden Tidligere har Huaweis grundlægger Ren Zhengfei udtalt, at Huawei ikke vil satse på at udvikle biler. I stedet satser virksomheden på at være leveringsdygtig på de kommunikations- og softwaresystemer, der skaber forudsætningen for den digitale transportrevolution. Og her kommer sikkerheden i første række. Det er nemlig Huaweis mål, at teknologien skal kunne levere mere præcis information til køretøjer, chauffører og bløde trafikanter for at undgå uheld og forsinkelser i trafikken. Det er i virkeligheden vejenes opgave, at servicere de køretøjer, der kører på dem. Derfor skal de også give mere information for at skabe bedre support. Jiang Wangcheng Og selvom projektet kun er i testfase, er der alligevel begejstring at spore på Huaweis danske kontor. Jeg synes da, det er et enormt spændende projekt, og jeg vil være rigtig glad, hvis det viser sig, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsung lancerer ny avanceret smartphone og ditto headset

Galaxy S21 er navnet på den nye serie af smartphones som Samsung lancerede i går. Serien består af tre modeller, hvoraf to af dem er meget ens, nemlig Galaxy S21 og S21+, her er forskellen udelukkende skærm- og batteristørrelse. Men Galaxy S21 Ultra er i en helt andet klasse – markant andet kamera, langt mere lager og hukommelse og ikke mindst – meget dyrere. Så hvad er det du får i S21/S21+? Well du får Samsungs avancerede AMOLED-skærm, 2X Infinity-O, der går helt til kant, og som noget helt nyt har den en ‘intelligent’ skærm der tilpasser opdateringshastigheden til det du har gang i, fra 10Hz til 120Hz. Udover at forlænge levetiden på batteriet, så skulle det også give en bedre oplevelse når du scroller. Skærmen har også den nye Eye Comfort Shield-funktion, der automatisk justerer det blå lys fra skærmen, så du ikke belaster øjnene mere end højst nødvendigt. Det gør den ved at analysere hvad det er du kigger på, hvordan dine omgivelser er rent lysmæssigt, og hvad tid på dagen det er. Spækket med AI Herudover er mobilen proppet med AI-funktioner, både til den daglige drift, og ikke mindst når det kommer til kameraet. Her er det faktisk Samsungs ambition, at du slet ikke skal spekulere på indstillinger længere – du skal bare pege og skyde. Den indbyggede AI gør resten for dig. Når der taget portrætter så fremhæver kameraet automatisk bokeh-effekten for mere spændende billeder, og den har fået langt flere portræt-tilstande. Du kan også bede …. (læs mere her)
Editors choice

VIDEOTEST: Osmo Pizza Co – fedt spil til børn

Osmo Pizza Co er et spændende bekendtskab, for spillet er ikke bare et spil. Det lærer dine børn at tænke sig godt om. Der skal laves pizzaer, kunder skal betjenes godt, der skal regnes når der gives penge tilbage, og der skal være penge nok til at udvide og drive dit pizzaria. Spillet er ikke specielt dyrt – du kan købe det for omkring 550 kroner – og det er let at bruge. Ikke mindst fordi sværhedsgraden kan indstilles så den passer til barnets niveau. Det eneste jeg er skuffet over i spillet er oversættelserne. Når du skal give tilbage på en betaling skriver spillet “Skifte”… Det lyder som en – meget – dårlig Google Translate, og her skulle de have lagt lidt mere energi. Der er flere af disse tåbelige oversættelsesfejl, og det trækker lidt ned. Men derudover er det altså et super smart og rigtig sjovt spil.