Gadgets

TEST: Et underligt headset

Hvis du gerne vil ligne en læge på vej til stuegang, så kan det godt være at du skal kigge nærmere på RS 5200 fra Sennheiser. Men hvis du gerne vil have et godt og komfortabelt headset du kan bruge når du skal sidde hjemme og se tv i ro og mag, så er jeg ikke helt så sikker længere. Det nye headset fra Sennheiser er lavet specielt til os der nyder at se tv, og gerne vil have optimeret lyd, og måske endda høj lyd, uden at forstyrre hele huset. Hvor RS 5200 klarer lyddelen fortrinligt, så kan jeg bare ikke få mig selv til at sige at det er behageligt at have på, ej heller at det er specielt kønt. Som antydet så ligner det et stetoskop når du har det på. Du åbner, og tænder, det ved at trække to bøjer fra hinanden, og for enden af dem er der de ørepropper du skal have ind i øret – præcist som et stetoskop. Men hvor stetoskopet ender i den, iskolde, dims der skal lytte til hjerte og lunger, så ender RS 5200 i en kontrolboks, hvorfra du kan skrue op og ned for lyden, samt slå en speciel funktion til, der fremhæver talen i filmen. Det samlede udtryk er bare dårligt, det ligner et billigt legetøj til børn, og når du har det i øret, så er det ikke behageligt på nogen måde. Drej hovedet og det hiver i øregangen, og selvom det ikke går langt ind …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny personlig lytteoplevelse fra Sony

Sony har lige lanceret en helt ny personlig højttaler, SRS-NS7, hvortil der hører en trådløs sender, WLA-NS7, og det skulle gøre at du kan fordybe dig i musik og film, helt uden at forstyrre andre, og uden at have et headset på eller i øret. Sony fortæller, at SRS-NS7 er verdens første højttaler med nakkebøjle, der understøtter Dolby Atmos, og så er den kompatibel med Sonys Bravia XR-modeller. Den fungerer også sammen med app’en 360 Spatial Sound Personalizer, der lover en rummelig lydoplevelse og dermed en fed filmoplevelse. Hvis du virkelig vil have personaliseret lydoplevelsen, så kan du bruge app’en til at tage billeder af dine ører, som så bruges til at personalisere lyden, så den passer til dine unikke lydoplevelser. Sony lover i en pressemeddelelse, at højttaleren vil give dig en krystalklar akustik og et kraftfuldt lydudtryk, hvilket igen skulle give en rig og dyb lyd. Højttalerne er placeret så de sender lyden opad, så lyden bliver sendt direkte til dig, og ikke til andre. På den måde kan du fordybe dig i musikken uden at spekulere på at forstyrre andre. Sony lover at der er op til 12 timers strøm i headsettet ved normal brug, mens du må nøjes med 5 timer, hvis du skruer helt op for lyden. Men fortvivl ikke – hvis du er ved at løbe tør for strøm, så kan 10 minutter i opladeren, sikre dig op til 60 minutters ekstra spilletid. Det er muligt at forbinde højttaleren til to bluetooth-enheder på samme tid, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Øget hjemmearbejde rokker ved it-sikkerheden

Barracuda Networks har netop gennemført en global undersøgelse, som viser, at 85 pct. af de virksomheder, hvis medarbejdere primært arbejder hjemmefra, har oplevet sikkerhedsbrud. Anderledes ser det ud i de virksomheder, hvor medarbejderne primært er på kontoret. Her er det 65 pct., der har oplevet sikkerhedsbrud.  Og når medarbejderne tager arbejdet med hjem, øges risikoen for sikkerhedsbrud. Især fordi stort set alle – 97 pct. – samtidig deler internetforbindelse med andre i husstanden, når de logger ind fra arbejdscomputere eller andre devices fra arbejdspladsen. Undersøgelsen viser samtidig, at internetforbindelser i hjemmet ofte er hurtige, men at de ikke nødvendigvis er pålidelige og af den nødvendige kvalitet.  For at imødegå de udfordringer, der følger af øget hjemmearbejde, herunder flere ransomware-angreb og andre cybertrusler, investerer mange virksomheder i SASE-teknologier og -tjenester (Secure Access Service Edge).   Vi oplever en stor interesse for cloud-baserede SASE-tjenester. De giver virksomheder mulighed for hurtigt og effektivt at øge it-sikkerheden i deres egen organisation – især i tilfælde, hvor medarbejderne arbejder i et hybridmiljø, hvor enhederne bruges i forskellige miljøer og netværk. Med en SASE-platform er det muligt at arbejde med en moderne sikkerhedsarkitektur, hvor man kan kontrollere og sikre, at virksomhedens politik anvendes i skyen, i afdelingen og på den enkelte enhed. Peter Gustafsson, chef for Barracuda Networks i Norden
Nyheder fra gl. site

Antallet af cyberangreb mod danske virksomheder er eksploderet på blot ét år

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort en ny rapport, der viser, at det gennemsnitlige antal af ugentlige cyberangreb mod danske virksomheder er steget med hele 173 pct. i 2021 forhold til 2020. Til sammenligning er stigningen i cyberangreb mod svenske, norske og finske virksomheder steget med hhv. 131 pct., 72 pct. og 96 pct. Globalt er stigningen på 40 pct. og dermed bliver de danske virksomheder i højere grad ramt af cyberangreb end deres udenlandske kollegaer. Generelt er stigningen i antallet af ugentlige angreb mod virksomheder steget i både norden og globalt. Men vores nye rapport viser sort på hvidt, at hackere i dén grad har fået øjnene op for danske virksomheder. Hos Check Point Software Technologies kan vi kun nikke genkendende til udviklingen og derfor er det også vigtigere end nogensinde før, at danske virksomheder har styr på deres it-sikkerhed. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark Rapporten fra Check Point Software Technologies viser desuden, at antallet af danske virksomheder, der bliver ramt af ransomwareangreb er steget med 23 pct. Stigningen af ransomwareangreb mod danske virksomheder er ikke lige så voldsom som cyberangreb generelt. Det er dog vigtigt at understrege, at en stigning på 23 pct. er meget høj, når man i rapporten ser, at f.eks. norske virksomheder har oplevet et fald på 21 pct. i antallet af ransomwareangreb. Oktober er national cybersikkerhedsmåned, hvilket er en rigtig god anledning til at minde virksomhederne …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Automatisk farvejustering i Premiere Pro

En af de ting der er ret tidskrævende når du redigerer videoer, er at justere farverne, så de får det helt rigtige, og ikke mindst naturlige, look. Adobe Premiere Pro har længe gjort det lettere, men opgaven har stadig været tidskrævende og ofte svær. Men nu har Adobe lige lanceret en ny funktion i Premiere Pro (Beta), hvor du kan bruge en helt ny funktion, Auto Tone. Den funktion laver helt automatisk de farvekorrektioner med et enkelt klik af musen. Herefter skal du så blot fintune farvejusteringen efterfølgende. Auto Tone er en fortrinlig måde at få en ide til, hvordan du farvejusterer din video, og det er et godt udgangspunkt til dine egne justeringer af din video. Auto Tone bliver en integreret del af Basic Correction-funktionen i Lumitri-panelet, og kommer til at erstatte de tidligere auto-funktioner. En af forskellene er, at den bruger alle aspekter af Basic Corrections tilpasningsindstillingerne, og Adobe lover, at denne funktion på sigt vil blive mere avanceret i takt med at algoritmens udvikles.