En af de ting der er ret tidskrævende når du redigerer videoer, er at justere farverne, så de får det helt rigtige, og ikke mindst naturlige, look. Adobe Premiere Pro har længe gjort det lettere, men opgaven har stadig været tidskrævende og ofte svær.
Men nu har Adobe lige lanceret en ny funktion i Premiere Pro (Beta), hvor du kan bruge en helt ny funktion, Auto Tone. Den funktion laver helt automatisk de farvekorrektioner med et enkelt klik af musen. Herefter skal du så blot fintune farvejusteringen efterfølgende.
Auto Tone er en fortrinlig måde at få en ide til, hvordan du farvejusterer din video, og det er et godt udgangspunkt til dine egne justeringer af din video.
Auto Tone bliver en integreret del af Basic Correction-funktionen i Lumitri-panelet, og kommer til at erstatte de tidligere auto-funktioner. En af forskellene er, at den bruger alle aspekter af Basic Corrections tilpasningsindstillingerne, og Adobe lover, at denne funktion på sigt vil blive mere avanceret i takt med at algoritmens udvikles.