Editors choice

Videotest: Den nye Galaxy Tab S8 Ultra er en vildt fed tablet

Jeg er vild med den nye tablet fra Samsung, Galaxy Tab S8 Ultra, den er hurtig, har et fedt design og hvis du er kreativ så har den nogle helt unikke muligheder. Her kan du se min test af den, og lad mig endelig høre hvad du synes. Bedømmelse Samlet vurdering 95% Samsung Tab S8 Ultra er den største og nok flotteste tablet jeg endnu har testet. Den har hestekræfter nok til det mest, og er en fortrinlig erstatning for din laptop – hvis du ellers køber et cover med tastatur til den. Den er fed at være kreativ på, og den medfølgende S Pen gør den endnu bedre at arbejde på. Den får mine varmeste anbefalinger, og så krydser jeg fingre for at den falder lidt pris – for den er godt nok dyr. Læs mere om Samsung Galaxy Tab S8 Ultra her. Priser på Galaxy Tab S8 Ultra WiFi 16/256GB i samarbejde med PriceRunner
Nyheder fra gl. site

Har fjernarbejde gjort medarbejderne til vores største sikkerhedstrussel?

Kommentar af Ruben Dennenwaldt, Senior Product Marketing Manager EMEA hos Western Digital En nylig undersøgelse foretaget af Western Digital viser, at 68 procent af datachefer verden over mener, at medarbejdernes adfærd er en større trussel mod virksomhedens følsomme oplysninger end eksterne hackere. Datacheferne vurderer desuden, at medarbejdere står bag så meget som hver fjerde datasikkerhedshændelse. De oplyser, at både sikkerhedstrusler og sikkerhedshændelser er steget i løbet af det seneste år, og helt op til 22 procent af databrugerne er klar over, at de har udsat højfølsomme data for risici i samme periode.  Disse risici forværres i stigende grad af faktorer som mangel på hensigtsmæssige datasikkerhedsværktøjer og usikre interne lagrings- og delingsprocedurer. Størstedelen af datachefer mener, at databeskyttelsen bør forbedres – især i forhold til, hvordan deres organisationer lagrer og overfører følsomme oplysninger.  Mange organisationer har gjort en samlet indsats for at øge bevidstheden om digital integritet og sikkerhed, blandt andet ved at uddanne deres medarbejdere i, hvordan de skal håndtere personlige oplysninger på en sikker måde. Målet er at give tydelig vejledning om, hvordan både privatpersoner og virksomheder skal agere for at tage kontrol over deres personoplysninger og finde en fleksibel balance mellem integritet og tilgængelighed. Fjern- og hybridarbejdsformer er blevet den nye norm, og mange samarbejder online i projekter, der kræver omfattende muligheder for datadeling. Disse former for fjernarbejde har medført en hel del risici. Vores undersøgelse viser, at næsten halvdelen, 47 %, af medarbejderne deler fysiske harddiske (HDD’er) og SSD-enheder (Solid State Drives) med kolleger på arbejdet. 26 procent, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsung klar med nye laptops

Selvom pandemien er ved at slippe taget i os, og vi er ved at vende tilbage til en normal hverdag, så er den hybride arbejdsform kommet for at blive, og det betyder stadig større krav til medarbejderen om at være fleksible. De nye laptops i Book2-serien fra Samsung retter sig direkte mod det segment med en række funktioner der skulle gøre det hybride arbejde lettere. Galaxy Book2 Pro-serien kommer med en række modeller, blandt andet Galaxy Book 2 Pro 360 der har S Pen funktionalitet og Galaxy Book2 Pro med 5G. Begge modeller skulle være designet til maksimal fleksibilitet og alsidighed. Samsung fortæller blandt andet, at Book2 Pro-serien er den første forbrugercomputerserie, der opfylder Microsofts krav til Secure Core PC. En teknologi der lover forbedret beskyttelse i Windows 11 og som har integreret hardware og indbygget software for at øge beskyttelsen mod potentielle cyberangreb. Galaxy Book2 Pro-serien har 12. generation Intel Core-processor, og er blevet opgraderet til et 1080p FHD-webcam, har fået bredere betragtningsvinkel og skærmen er blevet GREENGUARD-certificeret, og lover lysere og mere klar skærmoplevelse. Der er også kommet funktioner som Private Share, der skulle gøre det let at dele følsomme arbejdsdokumenter med kolleger, og så er den naturligvis tæt integreret i Samsungs økosystem. Galaxy Book2 Pro 360 har en vejledende pris fra 10.499 kroner Galaxy Book2 Pro har en vejledende pris fra 9.799 kroner Galaxy Book2 har en vejledende pris fra 5.799 kroner Galaxy Book2 360 har en vejledende pris fra 8.499 kroner Du kan læse mere om …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Internettet flyder over af tilgængelige private data

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, afdækker i ny rapport, hvordan analytikere har fundet følsomme og private data i forskellige clouddatabaser, der stammer fra en række mobile applikationer. Check Point Research opdagede også, at denne data er frit tilgængelig og kan tilgås af alle gennem enhver browser. Ved at søge på ”VirusTotal” fandt Check Point Research 2.113 forskellige databaser fra mobile applikationer, der lå ubeskyttet på nettet i minimum tre måneder. Blandt de forskellige clouddata var bl.a. private familiebilleder, sundhedsdata og data fra crypto-platforme – alle data, der kommer fra mobilapplikationer. I en af databaserne fra en populær dating-app fandt analytikerne over 50.000 private beskeder mellem brugerne. Denne rapport viser klart, hvor let det er at finde dataset og kritiske data frit tilgængelige i cloudmiljøer, som kan tilgås fra alle, der benytter en browser. Det er skræmmende at se, hvor store mængder af privat data, der er tale om. Desuden er der ikke tale om mindre, upopulære applikationer. Vores analytikere kan nemlig se, at det er applikationer, der har mellem 10.000 og helt op til mere end 10.000.000 downloads. I rapporten viser vi en simpel metode, som hackere benytter, for at give et indblik i, hvordan virksomheder bedre kan beskytte deres cloud-data. Det er dog vigtigt at understrege, at alt vi har fundet i denne rapport faktisk kan udnyttes af alle og enhver. Det er derfor vigtigt, at alle virksomheder, der opbevarer data i en eller flere clouds, sikre, at data ikke kan tilgås …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nye mellemklassemobiler fra Samsung

Knapt nok har Samsung lanceret deres nye highend-serie af mobiler, S22-serien, før de sender to helt nye mellemklassemobiler på markedet, nemlig deres Galaxy A53 5G og Galaxy A33 5G. Den nye A-serie kommer med en helt ny processor, et AI-kamera, en stor og fleksibel skærm, op til to dages batterilevetid og understøttelse for 5G. Blandt andet så har kameraet i A53 5G fire objektiver, herunder et 64MP kamera med optisk billedstabilisering, og så har den en 32MP frontkamera så du kan få nogle skarpe og flotte selfies. De nye mobiler drives af en ny 5nm processor, som Samsung lover hjælper med til at drive den AI der skulle sikre gode billeder, selv ved lav belysning. F.eks. kommer der en forbedret nattilstand der kombinerer op til 12 billeder samtidig, så nattebillederne bliver lysere og med mindre støj. Samtidig justerer A-serien også billedhastigheden så dine videoer automatisk bliver lysere, selv ved dårlig belysning. Skærmen på A53 er en 6,5″ Super AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på 120Hz, mens A33 må nøjes med en skærm på 6,4″ Super AMOLED med en opdateringshastighed på 90Hz. Begge mobiler understøtter 5G og har Corning Gorilla Glass, og så er de IP67-certificerede, hvilket betyder at de er vand- og støvbestandige. Begge mobiler dukker op på markedet i april, og A53 kommer både med 128GB og 256GB. Prisen starter ved 2.800 kroner for Galaxy A33 5G, mens prisen for A53 starter ved 3.400 kroner.