Nyheder fra gl. site

Trust lancerer lydsvagt tastatur og mus

Der er stor forskel på, hvad du forventer af et tastatur i hverdagen, men arbejder du i konto med flere, kan det være en fordel at tastaturet er stille. Personligt er jeg glad for et tastatur der klikker lidt, men jeg deler heller ikke kontor med andre. Det nye tastatur, Trenzo fra Trust, har en ISO 7779:2018-certificering, der skulle love at tastaturet ikke larmer mere end en lav hvisker for dem der arbejder med det, og som raslende blade for dem der sidder i nærheden. Samtidig skulle tastaturet være bære dygtigt, og Trust oplyser at det af den årsag har fået en Clevergreen-rating. Både musen og tastaturet er lavet af 85% genanvendt plast, og så skulle det have en mere miljøvenlig og mindre omfangsrig emballage end tidligere produkter. Herudover skulle det have et batterilevetid på op til 48 måneder for tastatur, og 12 måneder for musen – hvilket jo lyder rigtig godt. Mus og tastatur sælges som et sæt, og prisen ligger kun på 372 kroner – hvilket er en meget lav pris. Tastaturet er udviklet til en Windows-baseret pc, men kan bruges til en Mac, hvis du kan finde de specielle tastekombinationer der bruges på den. Herudover oplyser Trust, at tastaturet er udstyret med medieknapper og genveje, for at sikre bedre produktivitet, og at tasterne tåler at du spilder f.eks. kaffe eller te på dem. Herudover er musen designet til at fungere både til højre og venstre hånd.
Gadgets til hjemmet

Smart lys kan hjælpe med at spare på strømmen

Foto: https://leddepot.store/ De fleste af os enten har, eller er i fuld gang med, at udskifte husets lyskilder med LED-lyskilder, der ikke alene bruger mindre strøm, de er også mere miljøvenlige i forhold til f.eks. de tidligere energispare-lyskilder – som du alligevel ikke længere kan købe. Men vi er ikkehelt så gode til at benytte smarte lyskilder, og det vil Signify – der står bag Philips Hue – ikke overraskende gerne have lavet om på. De er ude med en lille guide til, hvordan deres smarte løsninger kan være med til at spare på strømmen. Men disse råd kan dog i høj grad sagtens bruges på andre smarte lysløsninger, så hvis du ikke har Philips Hue, men måske LedVance, så kan du stadig sagtens bruge de gode råd Signify kommer med her. Det er væsentligt lige at bemærke, at husets belysning står for omkring ni procent af det samlede strømforbrug, så der kan faktisk være en del at spare på den konto. Alene ved at gå fra de gamle traditionelle lyskilder til LED, kan du spare 85% af elforbruget der bruges til lys. Men Signify mener at der er mere at hente, f.eks. ved at bruge sensorer og automatisering, så der kun tændes lys når der er et behov for det, og at der skrues ned for lysstyrken, hvis det giver mening. Brug scener Med smart belysning kan du som regel vælge scener, der skaber en bestemt stemning i et rum eller zone i huset. Hvis du bruger scener, kan …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Vildt fedt headset fra Sennheiser

Sennheiser står bag nogle af de fedeste headsets jeg har testet, og derfor var jeg da også ret spændt på at teste det nye over-ear-headset, Momentum 4 Wireless. Noget af det første der slog mig var, at selvom headsettet hører til blandt de større af slagsen, så er det alligevel ikke et ’stort’ headset, eller det virker ikke stort når du bruger det. Det er virkelig flot og elegant og det sidder skønt på hovedet. Naturligvis skal du være klar til at smide lige omkring 2.500 kroner efter det, men et headset af denne kvalitet er prisen værd. Nuvel – lad mig komme tilbage til starten. Sennheiser har helt tydelig haft fokus netop på at sikre, at headsettet signalerer elegance. Det er designet med flotte runde kanter og Sennheiser har brugt materialer der både er flotte og yderst komfortable. Designet fortjener stor ros – headsettet ser virkelig godt ud. Når det så kommer til komforten, så lader Momentum 4 Wireless heller ikke noget tilbage at ønske. Det sidder vildt godt på hovedet, selv jeg har det på i længere tid ad gangen. Komforten hører til blandt noget af det bedste jeg længe har oplevet, og det gælder også selvom jeg har mine skærmbriller på. Jeg oplever ofte, at en brillestang kan være årsag til, at et headset ikke er specielt komfortabelt at have på i længere tid ad gangen. Presset på netop brillestangen giver problemer, for headsettet skal presse relativ hårdt for at sikre at den passive støjreduktion virker optimalt. …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Creative lover bedre kontrol i nyt trådløst headset

Lydspecialisten Creative er nu klar med en ny teknologi, Sensemore, der lover at løse nogle af de problemer man oplever med in-ear-headsets – fx. at du skal tage headsettet ud for at snakke med nogen. Creative selv skriver, at det så ikke længere er et problem, eller nødvendigt, med deres nye headset, Sensemore Air, der skulle give dig fuld kontrol over, hvor meget du hører af omgivelserne. Producenten hævder at Sensemore Mode er fem gange mere effektiv end Ambient Mode, så brugerne skulle kunne høre mere af, hvad andre siger og hvad der i øvrigt sker omkring dem. Det sker ved at Sensemore-teknologien opfanger og forstærker de lyde der er omkring brugeren. Samtidig kommer Creative med en ret flot påstand – nemlig at den teknologi kan hjælpe folk med nedsat hørelse, når ørepropperne sættes på høj styrke. Headsettet kommer også med aktiv støjreduktion, og Ambient Mode, og brugerne kan vælge blandt de tre tilstande i den tilhørende app. Creative lover også, at de har gjort etuiet mindre end deres tidligere produkter, hvilket lyder godt – de har tidligere været relativ store. Når det kommer til batteri, så skulle der være 10 timers brug i selve headsettet, og yderligere 25 timer i etuiet. Headsettet kan lades op til 2 timers brug på små 10 minutter, og selve etuiet kan oplades med en trådløs oplader – hvis den understøtter Qi-teknologien, hvilket det fleste gør i dag. På teknologisiden er Sensemore Air drevet af 6mm biocellulosedrivere – hvad det så end betyder, og …. (læs mere her)