Gold

TEST: Fedt headset til kontor- og musikbrug

Normalt så er mit foretrukne headset af in-ear-typen. De er diskrete, leverer ofte en rigtig god lyd, og jeg kan have dem med på farten og få den gode lyd med mig. Men et in-ear-headset har også et par udfordringer. Ikke mindst at de godt kan gå hen og blive problematiske at have på i længere tid ad gangen. Uanset hvor godt og komfortabelt headsettet er, så presser det en anelse i øret, det danner en prop, og det kan godt virke meget distancerede at have det på, på kontoret. Så jeg var faktisk ret spændt på at teste Jabra Evolve2 75, et on-ear-headset der er designet til kontorbrug, så vel som brug på farten. Det kommer med et fint stofetui du kan have det i, og der medfølger også en magnetisk oplader du kan placere headsettet i, når du ikke lige har brug for, eller lyst til at, lytte til musik eller føre telefonsamtaler/onlinemøder. Tilslutning af headsettet kan se på to måder. Du kan enten slutte det til din computer via den medfølgende dongle – der forresten har en fin plads i etuiet – eller du kan slutte headsettet til din smartphone via bluetooth. Begge dele går let og det handler meget om, hvad du har brug for. Komforten er rigtig god, hovedbøjen har en behagelig belægning, og selve ørepuderne gør brug af Jabras dual-foam-teknologi og et ergonomisk ørekopdesign. Her kombinerer Jabra et hårdt memory foam på ydersiden, og et hårdt skum inderst. Det giver en rigtig god komfort …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsung lancerer flad mini-LED-skærm til gameren

Den nye gamerskærm er, ifølge Samsung, designet til at levere livagtig billedkvalitet, et tilpasseligt high-performance visningsmiljø og personlige funktioner til optimal gaming og underholdning. Det er ikke nogen lille skærm vi har med at gøre her. Odyssey Neo G7 er på 43″ og leverer en 4K-opløsning på 3.840 x 2.160. Den har VESA Display og HDR 10+-certificering. Den gør brug af Samsungs Quantum Matrix Technology, hvilket skulle betyde at brugerne kan få bedre kontrast og dermed en dybere sort. Det igen skulle så give bedre farver og flere detaljer, selv når det er mørke billeder der skal vises frem. Samsung lover også, at skærmen reducerer lysreflektioner på skærmen, hvilket igen skulle minimere distraktioner for gameren. Tilslutningsmuligheder til skærmen er både DisplayPort og HDMI, eller HDMI 2.1. Men skærmen understøtter også WiFi/Bluetooth til forbindelse, så du kan streame spil direkte fra din mobiltelefon, eller tilslutte en controller og game direkte fra skyen ned på skærmen. Den har fået en opdateringshastighed på 144Hz og en responstid på 1ms, hvilket skulle give skærmen en hurtig og jævn respons, hvilket igen skulle muliggøre meget præcise musebevægelser. Samsung fortæller i pressemeddelelsen, at de forventer at brugerne i stigende grad vil gøre deres gamingoplevelser personlige, og derfor har de udstyret Odyssey Neo G7 med en række funktioner. Det er blandt andet muligt at justere skærmstørrelse, position og forholdet for at opnå optimal gaming-opsætning. Med Flex Move Screen kan brugeren justere skærmstørrelsen mellem 43 og 20″, så det passer til det spil de har gang i. Det …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sådan beskytter du data i dit smarte hjem

I anledning af World Data Protection Day den 28. januar giver Netatmo, der producerer smarte enheder til hjemmet, et par tips til, hvordan brugere kan blive bedre til at beskytte deres data. Skab stærke adgangskoder Adgangskoden er et af de bedste steder at starte for at beskytte data. De fleste af os ved efterhånden, at en stærk adgangskode består af både store og bogstaver, tal og symboler – og i langt de fleste tilfælde bliver vi også advaret, når adgangskoden ikke opfylder disse krav og guidet til at finde på en stærkere adgangskode. Men det er dog vigtigt at tage yderligere forholdsregler. F.eks. er det vigtigt at skifte adgangskode, når man bliver advaret om et læk – i visse tilfælde kan det også være nødvendigt at skifte selve brugernavnet til ens login. Vær sparsom med data Når man som bruger tilmelder sig en tjeneste, så overlader man en vis mængde personlige data til tjenesteudbyderen. I Europa er virksomheder forpligtede til at overholde den EUs persondataforordning (GDPR), der har til formål at minimere indsamlingen af data og at informere brugeren om formålet med indsamlingen af data. Af samme årsag er det vigtigt, at brugeren tager fordel af netop denne lovgivning og tager et kig på de betingelser, der listes, når man er i gang med at sætte en app op. Hvad er formålet med de personlige oplysninger, som brugeren giver virksomheden lov til at bruge? Det gør det nemmere at skelne mellem dem, der er nødvendige og dem, der blot er …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Stor buet skærm beskytter dit privatliv

Min foretrukne skærmstørrelse og -format er 34″ buet skærm, og derfor var jeg ret spændt på at teste den nye Philips 34E1C5600HE. Den har en række fede funktioner og et rigtig godt design. Der er ingen tvivl om, at denne skærm er designet som professionel skærm. Den har indbygget et 5MP webcam, og der kan tilsluttes to forskellige enheder, f.eks. din private laptop og din arbejdscomputer, på en gang. Det giver – i min verden – en række fede fordele. Du slipper for at have flere skærmen stående på hjemmekontoret, og du kan skifte over mellem din private computer og din arbejdscomputer, let og elegant. I mit tilfælde blev den brugt til at skifte mellem en Windows-baseret laptop, og en MacBook Pro, og det gik let og elegant. Jeg var vildt med den funktion. Som jeg også så med den AOC-skærm jeg lige har testet, så er der også her en række muligheder for tilslutning, blandt andet usb-c og hdmi. Personligt foretrækker jeg hdmi – men den anden mulighed er der, og det er jeg ret glad for. Da skærmen først var installeret, brugte jeg lidt tid på den interne menu, som jeg kunne tilgå via en lille ‘joystick’ på bagsiden af skærmen. Nogle gange sidder disse betjeningsknapper uheldige steder, så man let kommer til at ramme dem, hvis man lige skal justere på, eller flytte skærmen. Men ikke her – justeringsknappen er placeret så du ikke lige rammer den ved et tilfælde, men så den stadig er let at …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Elegant design på fed skærm

En skærm på 27″ er ikke en speciel stor skærm længere. Men den nye AOC 27V5CE formår alligevel at imponere her på redaktionen. Ikke mindst fordi den har et superelegant design, og en meget rimelig pris. Men lad mig lige starte med designet. Skærmen har, hvad der kendes som et 3-siders kantløst design, hvilket betyder at rammen i toppen og på siderne er minimal. Kanten i bunden af skærmener dog langt fra lille – den fylder helt som vanligt på de fleste skærme. Men det kantløse design betyder også, at du let kan sætte flere skærme ved siden af hinanden og på den måde få et flot skærmsetup. Herudover har AOC udstyret skærmen med en flot og elegant fod, der er med til at understrege det samlede flotte design. Jeg synes at skærmen er flot og elegant, og den pyntede virkelig på mit skrivebord under testen. Desværre kan denne skærm kun justeres ved at vippe den på foden, der er ingen mulighed for at justere højden – hvilket jeg godt kan savne. Herudover har AOC udstyret skærmen med en indbygget 4-ports 3.2 usb-hub og et 65 watt usb-c-stik. Den lille finte giver en række spændende funktioner med skærmen. Du kan blandt andet både overføre videosignalet og strømmen til skærmen via usb-c-forbindelsen, eller du kan oplade enheder via standard usb-portene på skærmens bagsiden. Det er også værd at nævne at AOC har udstyret skærmfoden med mulighed for kabelhåndtering, og det er med til at mindske kabelrodet på skrivebordet. Flot billedkvalitet Når …. (læs mere her)