Gadgets

TEST: DJI Mini 3 er en rigtig god begynderdrone – men er den god nok…?

Af Henrik Malmgreen Når man skal vælge drone, er der især tre parametre, man skal kigge på. Det er, hvor lang tid, dronen kan flyve på batteriet, hvor lang en distance, den kan komme ud på, førend den mister signalet til kontrolenheden, samt naturligvis kvaliteten af såvel video som stillfotos. Lad det være sagt med det samme. DJI Mini 3, der blev lanceret tidligere på året, består med glans på alle tre. DJI Mini 3 er en lillebror til DJI Mini 3 Pro, der ikke er større, men koster noget mere og byder på en række ekstra funktioner, som nogen givet kan klare sig uden, mens andre vil synes, de er uundværlige. Hvis man nøjes med DJI Mini 3, må man således undvære antikollisionssensorer samt nøjes med lidt mindre ydelse på kamerasiden. Men mere om det senere. Nemt at komme i luften Selv har jeg en DJI Phantom 4 Pro af lidt ældre dato, der har fulgt mig trofast gennem en årrække, og selv om den på softwaresiden, blandt andet i kameraopsætningen, byder på muligheder, som jeg ikke finder i DJI Mini 3, er jeg blevet lidt forelsket i, hvor nemt det er at komme i luften med minien. Især fordi testmodellen blev leveret med en kontrolenhed med indbygget skærm. Ikke noget med at skulle montere propeller eller forbinde kabler mellem kontrolenhed og ekstern skærm (smartphone/tablet). Det er stort set bare at tage den op af tasken, folde propellerne ud og trykke på tændknapperne til drone og kontrolenhed. At DJI …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Polestar har store forventninger til fremtiden – og deres nye Polestar 2-version

Det er ikke fælt mange år siden elbilen Polestar dukkede op på det danske marked, faktisk var det midt under Corona-pandemien, at de lancerede elbilen Polestar 2 i Danmark. Nu er de så klar med en opgradering til den, nemlig Polestar 2 MY24. Den blev lanceret på et pressemøde i går, hvor Henrik Bang, administrerende direktør for Polestar i Danmark, også fortalte lidt om, hvordan det er gået for bilproducenten siden de kom til Danmark. I løbet af det sidste halvandet års tid har Polestar formået at sælge 2.800 biler i Danmark, og samtidig har de åbnet adskillige showrooms, som de kalder for Spaces, hvor folk kan komme forbi og se bilen inden de køber den – online naturligvis. Polestar 2 MY24 For lige at starte med den opdaterede Polestar 2. Så har Polestar gjort en række ting for at gøre bilen mere komfortabel og ikke mindst mere effektiv – så den kan køre længere på strømmen. På designsiden er der ikke sket det store, det er jo stort også samme bil. Men et par småting er der dog sket. Bilen har blandt andet droppet den traditionelle grill på forsiden af bilen og i stedet indført en SmartZone – en kompakt flade, som der indeholder nogle af bilens vigtigste aktive sikkerhedsfunktioner, herunder frontkameraet og en mid-range radarsensor. Herudover er alufælgene i performance-pakken blevet opdateret for at give den nye Polestar 2 et mere sportsligt udtryk i stil med Polestar 3 (der lanceres senere på året). Polestar 2 MY24 har fået …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Farvel til DK Hostmaser

Siden 1999 har været vant til at når det kom til danske domæner, så var det DK Hostmaster der klarede opgaven, og opgaven var oprindelig ret simpel, nemlig at passe på de servere, der sørgede for, at man kan finde frem til det rigtige sted, når der bliver indtastet en .dk-adresse. Men den opgave har ændret sig markant gennem årene. De fortæller selv at de over årene gradvist har taget et større ansvar for, at den danske del af internettet bliver mere sikker, blandt andet ved at lave identitetskontrol på alle, der har et domænenavn og ved lanceringen af værktøjet sikkerpånettet.dk. Derfor har de nu ændret navn til Punktum dk, som du kan finde på punktum.dk. Der kommer ikke til at ske ændringer for os der bruger et .dk-domæne, udover at vi ikke længere skal besøge DK Hostmaster, men Punktum dk for at håndtere vores domæner. Personligt havde jeg kaldt dem for Dot DK, men det er jo nok bare en smagssag.
Nyhedsbrev

TEST: Højttalerne Pebble Pro er billige, og det kan høres

Creative lancerede for et par år siden, deres højttalere Pebble, der som navnet antyder minder om nogle småsten. Designet er rigtig spændende og det nye Pebble Pro mindre rigtig meget om de tidligere Pebble. Designet er dog blevet forfinet en anelse, wooferen på bagsiden er blevet lidt mere markant og der er kommet RGB-lys i bunden af højttalerne. Samtidig kan man nu også forbinde til dem med både usb-c, jack-stik og ikke mindst Bluetooth. Det er fedt med den fleksibilitet, så man ikke nødvendigvis skal have et kabel forbundet til mobilen eller computeren. Generelt er det et ret fedt design Pebble Pro har. højttalerne er vinklet en anelse bagover, så fronthøjttaleren peger op mod brugeren, og de nye farver giver højttaleren et ganske fint og elegant udseende. Hvad jeg ikke er så begejstret for er det kabel der kobler højttalerne sammen. Det et langt – hvilket er godt – og stift, hvilket er noget heis. Det ser ikke pænt ud og det er svært at placere kablet diskret på skrivebordet. Pebble Pro har en drejeknap på forsiden til volumen, samt ændring af RGB-lysets farver, og så har det knapper til bluetooth-parring samt en knap der ændrer på, hvordan lyset skal opfør sig (pulsere, lyse konstant eller være slukket). Der er også masser af fysiske tilkoblingsmuligheder, dels kan man sætte et headset og mikrofon til Pebble Pro til på siden af den ene højttaler, og på bagsiden af den kan man slutte en computer eller smartphone til via et 3,5mm jackstik, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Danskerne er vilde med iPhone

Vi ved det jo godt, Danmark er et Apple-land, specielt når det kommer til smartphones. Vi er vilde med Apples mobiler, også selvom de langt fra er billige. Myten om at Danmark er et discount-land gælder ikke når det kommer til smartphones. Teleselskaberne 3 og Telia har lige offentliggjort hvilke mobiler der er de mest solgte i sidste måned i Danmark, og der er ikke den store forskel at spore mellem de to selskaber, og billedet har ikke ændret sig det store det sidste år. Den mobile der sælges mest er, uden sammenligning, iPhone 14. Den indtager en solid førsteplads hos dem begge, og på andenpladsen kommer iPhone 14 Pro efterfulgt af iPhone 14 Pro Max. Det er tankevækkende at de mobiler der hører til blandt de allerdyreste mobiler i Danmark, også er dem der sælger bedst. Kunderne hos 3 er så lidt gladere for iPhone end Telias kunder. Faktisk skal du ned på 9. pladsen før du finder en OnePlus 11 og på 10. pladsen for at finde en Samsung Galaxy S23. Hos Telia kommer OnePlus 11 ind på en 4. plads og Samsung Galaxy S23 Ultra napper 5. pladsen. Men så formår OnePlus at komme ind på 6. pladsen med deres OnePlus Nord CE2 Lite, inden Apple napper 7. og 8. pladsen med iPhone 14 Plus og iPhone 13. Listen her rundes af med Samsung Galaxy A54 på 9. pladsen, og Pixel formår faktisk at komme ind på 10. pladsen med deres Pixel 7 Pro.