250.000 cyberangreb udnytter anime-interesse

Cyberkriminelle udnytter unges interesse for anime og streamingtjenester i over 250.000 angreb, viser ny rapport

23. maj 2025 Lars Bennetzen Nye nyheder, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Illustration: Google Gemini

En ny rapport fra cybersikkerhedsfirmaet Kaspersky afslører, at cyberkriminelle i stigende grad bruger populær anime og streamingtjenester som lokkemiddel. I perioden Q2 2024 – Q1 2025 har Kaspersky registreret over 250.000 cyberangreb, der er forklædt som populære anime-serier og andre medieformer, der appellerer til Gen Z.

Ifølge rapporten er unges følelsesmæssige investering i fiktive universer en sårbarhed, som udnyttes af cyberkriminelle. Dette ses tydeligt inden for anime-kulturen, hvor over 65% af Gen Z regelmæssigt ser anime.

Blandt de undersøgte anime-titler – Naruto, One Piece, Demon Slayer, Attack on Titan og Jujutsu Kaisen – blev der registreret 251.931 forsøg på at levere malware eller uønskede filer. Naruto, trods sin alder, toppede listen med 114.216 forsøg på angreb, efterfulgt af Demon Slayer med 44.200 og Attack on Titan med 39.433.

Udover anime er også ikoniske film og serier som Shrek, Stranger Things, Twilight, Inside Out 2 og Deadpool & Wolverine blevet misbrugt i 43.302 angrebsforsøg. Især Shrek oplevede en markant stigning i angreb i marts 2025 med over 36.000 forsøg.

Streamingplatforme er ligeledes et mål for cyberkriminelle. Kaspersky har detekteret 96.288 forsøg på at distribuere skadelige eller uønskede filer forklædt som navne på store streamingplatforme. Netflix skiller sig ud med 85.679 angrebsforsøg og er associeret med over 2,8 millioner phishingsider.

For at hjælpe Gen Z med at genkende og beskytte sig mod disse risici lancerer Kaspersky spillet “Case 404”, et interaktivt cybersikkerhedsspil, der lærer brugere at beskytte deres digitale liv.

Ifølge Vasily Kolesnikov, sikkerhedsekspert hos Kaspersky, er det afgørende, at unge brugere forbliver årvågne og forstår, hvordan de beskytter sig online, da cybertrusler udvikler sig i takt med digitale interesser.

For sikker streaming anbefaler Kaspersky at bruge officielle, betalte abonnementer og kun downloade apps fra officielle markedspladser eller hjemmesider. Det er også vigtigt at verificere ægtheden af hjemmesider før indtastning af personlige oplysninger og være opmærksom på filendelser som .exe eller .msi i videofiler.

Relaterede Artikler

Business

Ny dokumentar om jagten på cyberbanden Carbanak

27. august 2019 Lars Bennetzen Business, Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Tophistorier
Den nye dokumentar gengiver historien om, hvordan en international efterforskning førte til anholdelsen af fire medlemmer af gruppen Carbanak i Taiwan og Spanien. I dokumentaren fortæller eksperter om gruppens historie, hvordan det lykkedes dem at stjæle så mange penge og hvorfor det var så svært at stoppe dem. Eksperterne i dokumentaren består af forskellige sikkerhedsvirksomheder, myndigheder og journalister. Carbanak-banden er berygtet for cyberkriminalitet og for at stjæle enorme pengesummer fra finansielle institutioner. De var den første gruppe til at anvende meget sofistikerede værktøjer, teknikker og processer, som normalt associeres med statsstøttede trusselsaktører, til at udføre almindelig økonomisk kriminalitet. Fra avancerede grupper lærte de at flyve under radaren, mens de stjal en formue. Med tiden blev Carbanak en paraplyorganisation for en række cyberkriminelle aktiviteter, som alle har til formål at opnå ulovlig økonomisk gevinst. I 2018 førte et internationalt samarbejde om efterforskning til anholdelser af bandens formodede bagmænd. Den nye dokumentar er den første i en række af dokumentarer om større cyberangreb rundt om i verden. Publikum kan allerede se frem til den næste dokumentar i hacker:HUNTER-serien, som bringer Wannacry-epidemien fra 2017 til skærmen. Den efterfølges af flere spændende dokumentarer om de mest utrolige cyberforbrydelser i historien. “Da vi i første omgang opdagede Carbanak, var vi meget imponerede over, hvor sofistikerede, de var. Vi havde aldrig før set den måde at bevæge sig gennem netværk og tilegne sig adgang til at stjæle penge fra finansielle institutioner. Vi vidste også, at vi blev nødt til at sætte en stopper for den her …. (læs mere her)
Business

Data bruges gerne som betaling for fri bevægelighed

18. juni 2021 Lars Bennetzen Business, Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Kaspersky har spurgt 8.000 forbrugere i ni europæiske lande, herunder Danmark, om deres holdning til deling af deres personlige data. De danske tal viser, at halvdelen (48,4%) gerne deler deres personlige sundhedsdata samt deres lokations- og kontaktdata for at hjælpe deres land med at overvinde pandemien. Rejser til udlandet og besøg på bar eller restaurant er også en motiverende faktor for hver fjerde dansker (hhv. 25,6% og 24,8%), mens hver femte gerne deler data, hvis de kan deltage i en større begivenhed. Selvom det længe har været muligt at besøge indkøbscentre, vil næsten hver femte dansker gerne ’betale’ for privilegiet mod at dele deres data (18,4%). Det er de yngste og ældste aldersgrupper, der er mest villige til at dele deres sundhedsdata for at opnå bevægefrihed. Her er tre ud af fire af de unge millennials (født mellem 1980 og 1993) villige til at dele deres data mens hele 81,8% af de ældre, der er født før 1946, gerne deler deres sundhedsdata mod at kunne bevæge sig frit. Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste (84,2%) er bekymret for, om deres private og personlige data bliver ordentligt beskyttet af myndigheder og virksomheder. Kun hver anden (52%) føler, at de selv har kontrol over, hvor mange organisationer, der har adgang til deres personlige data. Hele 76,8% er bekymrede for, at deres data falder i de forkerte hænder inden for de næste to år. Siden corona-pandemien brød ud har regeringer i hele Europa søgt efter en måde at overvåge spredningen af virussen på, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hackere overvåger alt du laver på nettet

27. januar 2022 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Malware er ikke noget nyt, men visse er værre end andre. Den malware vi her snakke om har fået navnet MoonBounce, og skjules i en helt essentiel del af computeren, nemlig i UEFI-firmwarens (Unified Extensible Firmware Interface) SPI-flash, der er en lagringskomponent uden for harddisken. Denne type malware er notorisk vanskelige at fjerne og er kun i begrænset omfang synlige for it-sikkerhedsløsninger. MoonBounce, der første gang blev fundet i foråret 2021, er siden blevet videreudviklet og er nu særdeles sofistikeret. Et rootkit er en malware, som er designet til lade hackere tilgå og styre en angrebet enhed. Når der er tale om et firmware bootkit, er der tale om malware, der angriber enhedens firmware (aka hardware) i stedet for operativsystemet, hvilket gør den svær at opdage. Fordi de rammer hardwaren, kan hackere derfor logge dine tastetryk og overvåge din aktivitet på nettet. Den opdagede malware rammer UEFI-firmwaren, som er en kritisk komponent i langt de fleste maskiner; det er nemlig dens kode, der starter enheden op og videregiver kontrollen til den software, der indlæser operativsystemet. Denne kode ligger i SPI-flash; en lagringskomponent, der ligger udenfor harddisken. Hvis firmwaren indeholder skadelig kode, så vil denne kode blive startet før operativsystemet – og dét gør, at malwaren bliver særdeles vanskelig at fjerne igen. Den ondsindede kode kan ikke fjernes ved blot at formatere harddisken eller geninstallere operativsystemet. Da koden desuden er placeret uden for harddisken, bliver bootkit-aktivitet kun opdaget af de forholdsvis få it-sikkerhedsløsninger, der specifikt skanner denne del af enheden. MoonBounce …. (læs mere her)