Mindre arbejdstid for spiludviklere giver flere spil

Der bliver udviklet spil som aldrig før, men samtidig arbejder spiludviklerne mindre end før. Det står der at læse i ny rapport fra firmaet med danske rødder, Unity

Jeg husker før i tiden, hvor vi kunne gå i både halve og hele år og vente på en nyt spil, eller sidste kapitel i en serie af spil. Men de tider hører fortiden til, om ikke andet for bestemte typer af spil, viser ny rapport fra softwarevirksomheden Unity.

Ifølge den er det muligt at udvikle spil, fra start til slut, på under et år, for visse udviklertyper. Rapporten siger nemlig at 62% af indie-udviklere og 58% af mellemstore spilstudier i dag kan gå fra ide til færdigt spil på lige under et år.

Det samtidig med at udviklerne faktisk arbejder mindre end tidligere.

Rapporten siger nemlig samtidig, at spiludviklere på under 300 ansatte, i gennemsnit arbejder 1,2% færre timer end året før. Umiddelbart lyder det ikke af meget, men det svarer faktisk til et årsværk på 5 år.

Årsagen er ikke bedre udviklerværktøjer eller udviklere, men i stedet at muligheden for hjemmearbejde kan effektivisere medarbejdernes tid – og måske også at de arbejder mere end de rent faktisk opgiver?

Naturligvis gør bedre værktøjer også lidt, og Unity anslår at nye værktøjer er med til at sikre, at spil i gennemsnit bliver udviklet 20% hurtigere.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.