Acer tilføjer to nye ultratynde bærbare computere til deres Swift-serie

Med slange metalchassis, højt skærm-til-rammeforhold og lang batterilevetid er de nye Swift 3 bærbare med Windows 10 rettet mod alle, der arbejder på farten

Acer har lanceret to nye Swift 3-modeller i den populære ultrabærbare serie. En 13,5-tommers model (SF313-52/G) er drevet med de nyeste 10. generations Intel Core-processorer og en 14-tommers model (SF314-42) har nyeste generations AMD Ryzen 4000-processorer.

Swift 3 serien består af ultrabærbare computere, designet til at passe til alle, der arbejder på farten. Computerne kommer med en fremragende ydeevne og opsigtsvækkende grafik i et slankt og elegant metalkabinet.

Den 15,95 mm tynde og 1,19 kg lette Swift 3 (SF313-52/G) i det elegante metalkabinet er nem at have med i tasken, når man er på farten. Den har en skærm med smal kant, som giver et højt skærm-til-ramme-forhold på 83,65%, og skærmens 3:2 billedformat giver 18% mere plads med en lodret tilstand til at læse på. Yderligere understøtter skærmen 100% af sRGB farveområdet, og Acer Color Intelligence- og Acer ExaColor teknologierne giver liv i billeder og videoer med iøjnefaldende farver på den 13,5 tommer store skærm.

Swift 3 (SF313-52/G)

Swift 3 (SF313-52/G) er skabt sammen med Intel som en del af Intels innovationsprogram med titlen “Project Athena”, og har bestået omhyggelige test for at opnå programmets mål for brugsoplevelser og hardware-specifikationer, der sikrer, at den leverer en responstid, øjeblikkelig opvækning og en batteritid, som ambitiøse mennesker behøver for at kunne fokusere på farten.

Swift 3 (SF313-52/G) kommer med op til en 10th Gen Intel Core i7-1065G7 processor, det seneste NVIDIA grafikkort og lang batteritid, der giver op til 16 timers produktivitet. Den understøtter også hurtigopladning, dvs. efter blot 30 minutters opladning har man op til 4 timers batteritid. Med et bagbelyst tastatur kan brugerne også arbejde i mørke omgivelser, og computeren understøtter Wake On Voice (WoV), der lader brugerne interagere med Cortana, mens enheden er i Modern Standby-tilstand.

Swift 3 understøtter Windows Hello via en fingeraftrykslæser for nemme og mere sikre logins. Når man er logget ind, giver den fuldt funktionelle USB Type-C port brugerne utrolig hurtig dataoverførsel gennem Thunderbolt 3, USB 3.1 Gen 2 eller DisplayPort. Dual-band Wi-Fi 6 (802.11ax) tilbyder en problemfri browsing-oplevelse på internettet, der har op til 3 gange hurtigere dataoverførselshastighed, og reducerer latenstid med op til 75% sammenlignet med Wi-Fi 5 (802.11ac).

Swift 3 (SF314-45)

Den 14-tommer Acer Swift 3 (SF314-42) er en moderne enhed, der ønsker at ramme balancen mellem stil, styrke og effektivitet. Den seneste generation vejer kun 1,2 kg, er 16,55 mm tynd og kommer i et letvægts metalchassis. Skærmen har et højt skærm-til-rammeforhold med ultrasmalle skærmkanter.

Udover dens stilfulde design giver AMD Ryzen 4000-seriens processor hæsblæsende ydelse understøttet af den innovative 7nm processorteknologi og Zen 2-kernearkitektur. Sammen med 16 GB LPDDR4x RAM, er Swift 3 (SF314-42) et stærkt valg, hvis man skal holde sig produktiv på farten. Wi-Fi 6 (802.11ax) og op til en 512 GB PCle SSD får alt på enheden til at køre lynhurtigt.

Swift 3 (SF314-42) understøtter også sikker og hurtig login via Windows Hello, og Wake on Voice tillader brugere at interagere med Cortana, når skærmen er slukket.

Priser og tilgængelighed

  • SF313-52/G
    • Tilgængelig nu
    • Priser fra: 6.999 kroner
  • SF314-42
    • Tilgængeligt fra marts 2020
    • Priser fra: 4.799 kroner

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?