Ægte mini-pc fra Biostar

Den nye Racing P1 Mini PC er en af verdens mindste og mest kompakte pc’er, med en volumen på kun 0,29 liter

Biostars nye mini-pc er faktisk så lille, at den kan være i din lomme. Det betyder også, at den er oplagt at tage med, uanset hvor du skal hen. Men bare fordi den er lille betyder det ikke at den er begrænset i muligheder. For Biostar har designet den, så den kan tilpasses stort set alle dine ønsker – blandt andet med hensyn til komponenter og bundkort.

Racing P1 Mini PC kommer med en Intel Z8350 quad-core processor, med en clockfrekvens på op til 1,92GHz, og med en maksimal TDP på sølle 2W. Det betyder at denne mini-pc faktisk kan køre helt uden blæsere og derved helt lydløst.

Den er designet med bløde kurver, og ikke et traditionelt firkantet design som ellers ses ved mange andre mini-pc’er. For at gøre den endnu mere spændende, så har den også et led-display som kan kontrolleres, så du selv kan tilpasse dens udtryk.

Den kan monteres på et standard VESA-ophæng, så den kan sidde direkte bag på en skærm, og derved mindske rodet på dit skrivebord.

Den leveres med 64GB internt lager og har 6 usb-porte og en microSD kortlæser.

Den danske pris er ikke oplyst, men den har en onlinepris på 159 dollars. Du kan læse mere om Racing P1 Mini PC her.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?