AOC lancerer 32:9 super bred gaming-skærm AG493UCX

Den nye 49" superbrede gamingskærm, AG49UCX, giver et 32:9 billedformat, og har et kantløst design på tre sider

AOC lancerer nu deres 49” AGON AG493UCX med et 32:9 format. I teorien giver den to 27” QHD-skærme i én.

AG493UCX har et 3-siders kantløst design og giver en større grad af indlevelse til ambitiøse spillere.

AG493UCX har 120Hz opdateringshastighed, 1ms MPRT, DisplayHDR 400 og FreeSync Premium Pro. Med en opløsning på 5.120 x 1.440 pixels, Picture by Picture-tilstand, KVM-switch til flere indgangskilder og usb-c-tilslutning.

Skærmens VA-panel strækker sig med en 1800R (1,8 m radius) krumning, benytter en opløsning på 5.120 x 1.440 pixels og kører med en opdateringshastighed på 120Hz. En responstid på 4ms GtG og 1ms MPRT skulle gøre billedet så godt som fri for ghosting, mens AMDs FreeSync Premium Pro skulle eliminerer hakken og iturevne billeder og byder på lav latenstid selv med HDR aktiveret.

Superstørrelse

For at udnytte det brede skærmformat bedre, kan brugerne også dele skærmen op takket være Picture by Picture-tilstanden, der viser to forskellige 16:9 kilder side om side.

Bruger man to pc’er samtidigt, kan man sågar udnytte den indbyggede KVM switch og bruge ét tastatur/musesæt til begge pc’er – fantastisk til gamere, der har en ekstra PC til live-streaming.

AG493UCX er udstyret med et VA-panelet der byder på et kontrastforhold på 3.000:1, 550 nits maksimal lysstyrke, 121% sRGB, 90% AdobeRGB og 90% DCI-P3-farvespektrum og tilbyder 178/178° betragtningsvinkler.

Skærmen er også certificeret med VESAs DisplayHDR 400, der viser HDR-indhold, som minder om den måde, hvorpå vores øjne opfatter lys.

AG493UCX byder også på disse funktioner:

  • En 100mm højdejustering, -3.5/13.5° tilt, -15.5/15.5° drejefunktion, solid fod
  • 2 x 5W højttalere
  • 2 HDMI 2.0 og 2 DP 1.4 indgange
  • 3-port USB 3.1 hub med usb-c-indgang (video and 65W strøm)
  • FPS frame counter og Dial Point (sigtekorns-overlay)
  • 3 brugerprofiler, i alt 6 gaming-indstillinger til forskellige spilgenrer
  • FlickerFree-teknologi og Low Blue light-tilstand
  • En lækker ny OSD og software OSD (AOC G-Menu)

AOC AGON AG493UCX bliver tilgængelig i Europa fra december 2020 til en vejledende pris på 8.099 kroner.

Kommentar til artiklen?