AOC sender buet gaming-skærm med Nvidia G-Sync på markedet

De buede skærme vinder frem hos gameren, og nu vil AOC også være med. De har sendt deres nye AGON AG352UCG på markedet, med en krumningsradius på 2.000 mm

AOC AGON AG352UCG
AOC AGON AG352UCG

Der er ingen tvivl om at gameren gerne vil have de krumme skærme, og AOC vil have en bid af markedet for de har lige sendt deres nye buede skærm, AGON AG3352UCG, på gaden.

Skærmen har en krumningsradium på 2.000 MM og indbygget Nvidia G-Sync som giver en endnu bedre gaming-oplevelse ved at minimere skærmtearing, stutter og inputforsinkelser.

Skærmen har UltraWide QHD i en opløsning på 3.440×1.440 og en skærmstørrelse på 35”.

Smarte standardindstillinger som AOC Shadow Control, headset holder og håndtag, gør AG352UCG skærmen perfekt for professionelle indenfor e-sport, der desuden selv får mulighed for at designe skærmens udseende takket være indbygget justerbart farvet LED lys. Skærmen kan justeres for at skabe den mest optimale ergonomiske position. Skærmens teknologi kan tilmed beskytte øjnene og sikre spilleren en sundere spilleoplevelse.

Total fordybelse

AOC AGON AG352UCG kan prale af at have et 35″ (88.9 cm) VA panel med UltraWide QHD opløsning på 3.440 x 1.440 pixels, der lader spilleren dykke ned i spilverdener med knivskarp og detaljeret grafik. 21:9 formatet giver spillerne et bredt synsfelt, der ikke kun giver fordele i mange spil, men kan skabe en yderligere fordybende oplevelse.

Netop oplevelsen af fordybelse bliver yderligere intensiveret af AG352UCG’s særligt lille krumningsradius på 2.000 mm. Den buede skærm forbedrer brugerens opfattelse af dybde, samtidigt med at forstyrrelser i billedet mindskes, hvilket bidrager med endnu en dimension til oplevelsen. Den lille krumningsradius giver nemlig en helt særlig oplevelse af indlevelse og fordybelse i forhold til skærme med en større radius.

Spil uden forstyrrelser

Ud over skærmens høje opdateringshastighed på 100 Hz, synkroniserer det indbyggede NVIDIA G-SYNC modul skærmens opdateringshastighed til GPU kompatible NVIDIA grafikkort. På den måde minimeres skærm tearing, hakken eller input forsinkelser. Resultatet er en stabil, jævn grafisk oplevelse uden forstyrrelser, der sikrer en hurtig reaktion og lader den konkurrencemindede spiller brillere. NVIDIA Ultra Low Motion Blur (ULMB) teknologi gør det muligt at reducere bevægelsesudtværing og spøgelses effekter.

God komfort

AOC AGON AG352UCG’s skærmindstillinger og den ergonomiske fod giver brugeren forskellige muligheder for at indstille skærmen efter den individuelle brugers behov. AOC Shadow Control giver mulighed for at oplyse mørke områder i billedet, uden at det påvirker resten af skærmen. For at undgå ubehag og træthed i øjnene under lange e-sport kampe, kan AOC Flicker-Free teknologien regulere skærmens lysstyrke med (DC) backlight systemet og reducere flimmer.

AOC Low Blue Light reducerer ydermere det potentielt skadelige blå lys med kort bølgelængde. For at sikre spillere en god, sund, ergonomisk holdning kommer AG352UCG med AOC Ergo Base. Foden giver mulighed for at indstille både højde, tiltning og rotation, hvilket giver spillere mulighed for at finde en god position og undgå rygsmerter. Et praktisk håndtag gør det muligt at tage AG352UCG med til LAN parties og events, og en udtrækkelig headset holder sørger for et sikkert sted til spillerens headset under pauserne.

Individuel stil

Udover skærmens imponerende features og dens komfortable egenskaber, har AOC AGON AG352UCG et lækkert strømlinet design. Endnu mere lækkert er det at skærmens udseende kan tilpasses efter spillerens eller e-sport holdets individuelle smag: LED lyset på bagsiden og nederste kant af AG352UCG kan indstilles til tre forskellige farver (rød, grøn, blå) og tre forskellige niveauer af lysstyrke.

AOC AGON AG352UCG vil være tilgængelig i butikkerne fra marts 2017 og den vejledende salgspris er 6.999 kroner.

Model AG352UCG
Display 35″ Curved VA at 100 Hz
Resolution 3440 x 1440 pixels
Sync Technology G-SYNC
Signal Input 1 x HDMI
1 x DisplayPort
4 x USB 3.0
Audio out
Microphone in/out
Special Features AOC Ergo Base (height, tilt, swivel adjustment)
Stereo speakers
4 ms GtG response time
2000:1 contrast ratio
100% sRGB colour gamut

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?