Sikkerhedsfirmaet Arlo introducerer et nyt, AI-drevet tidlig varslingssystem, der skal forbedre sikkerheden i hjemmet. Systemet, en del af Arlo Secure-tjenesten, har ifølge selskabet et skift i fokus: fra at optage hændelser til aktivt at hjælpe kunder med at forebygge dem.
Det nye system er bygget på avancerede AI-funktioner, kendt som “Arlo Secure AI”, og inkluderer intelligent registrering af trusler og værktøjer til afskrækkelse. Det giver brugerne mulighed for at handle, før en situation eskalerer, med funktioner som interaktive notifikationer.
Tekniske specifikationer og funktioner:
- Smart Detection: Øjeblikkelige alarmer for personer, pakker, køretøjer og dyr, med filtrering af uønsket bevægelse.
- Advanced Video Detection: Genkendelse af kendte ansigter og køretøjer, samt brandregistrering for tidlig respons.
- Custom Detection: Brugere kan “lære” kameraet at spotte specifikke objekter eller ændringer, såsom en åben garageport.
Ud over selve registreringen giver systemet også brugerne kontrol via notifikationer, hvorfra man direkte kan aktivere en sirene, et spotlight eller tilkalde hjælp. Systemet inkluderer også cloud-lagring og en erstatningsgaranti, hvor et stjålet Arlo-kamera erstattes.
Ifølge Arlos direktør, Adrienne Sharkey Perves, er Arlo med dette system “allerede der, hvor andre mærker kun lige er begyndt at udforske”. Hun kalder det “det største skridt fremad inden for hjemmesikkerhed i mere end et årti.”
Det nye system er tilgængeligt fra 8. september via Arlo Secure Plus-abonnementet. Yderligere information kan findes på Arlos hjemmeside.