Business

Dell lancerer nye pc’er til den hybride arbejdsdag

Det er serien af Latitude og Precision computere der får en række ny tilføjelser. Dell oplyser at deres fokus har været på nye samarbejdsmuligheder og god ydeevne der kan styrke den hybride arbejdsplads. Laptoppen Latitude 9330 er, ifølge Dell, skabt til hybridarbejde og byder på en lang række samarbejds-, tilslutnings- og privatlivsfunktioner i en 2-i-1-formfaktor. Det er den første 13”-enhed i 9000-serien og er med sin 16:10 InfinityEdge-skærm desuden den tyndeste enhed i Latitude-porteføljen. Pc’en skule være verdens første bærbare pc, der kommer med et pegefelt til samarbejde, som både giver hurtig adgang til mikrofon, video, skærmdeling og chat under Zoom-møder. Når mødet slutter, deaktiveres ikonerne og pegefeltet gendannes. Desuden kommer Latitude 9330 med et FHD-kamera med separate RGB- og IR-kameraer samt støjreduktion. Den nye Precision 7670 skulle komme med en fantastisk skærmoplevelse, der ikke går på kompromis med ydeevnen. Alt sammen i en 16”-formfaktor, der kommer med to chassismuligheder (Thin og Performance), hvilket lover fleksibilitet i både skalerbarhed og konfiguration. Precision 7770 er, ifølge Dell, verdens mest kraftfulde 17” mobile workstation og leverer den højeste skalerbarhed på tværs af Precision-serien, alt imens den giver den samme ydeevne som en desktop, når du er på farten. Pris og tilgængelighed Latitude 9330 bliver tilgængelig fra juni. Prisen bliver offentliggjort på et senere tidspunkt. Precision 7670 og Precision 7770 bliver tilgængelige senere på året. Priserne bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
Business

Hybride arbejdspladser gør os glade

Medarbejdere der fuldt ud selv kan bestemme, hvor de arbejder fra, er mere glade i deres job – alligevel er det kun hver femte der på nuværende tidspunkt har den frihed. Og selvom 63 % af alle medarbejdere foretrækker hybridarbejde, er det ifølge Jabra’s 2022-udgave af Hybrid Ways of Working Global Report kun 45 %, der har lov til fleksibelt at dele deres tid mellem hjemmet og kontoret. Rapporten, der er udført blandt 2.800 vidensarbejdere i seks lande verden over, ser nærmere på medarbejdernes følelser og motivation i forhold til det fysiske arbejdssted i denne nye tid med hybridarbejde. Medarbejderne siger, at det at kunne bestemme, hvor og hvornår de arbejder, har en positiv indvirkning på deres velvære, lykke og produktivitetsniveau. Da hybridarbejdet er nødvendigt for, at vi kan genopbygge det fysiske arbejdsrum, er arbejdsgivere nødt til at re-tænke deres arbejdsmodeller for at sikre effektivt samarbejde og medarbejdertilfredshed. Kontoret – ikke kun et fysisk rum Grundet den nye hybride arbejdsform re-designer mange organisationer lige nu deres kontorer med henblik på at skabe de bedste betingelser for samarbejde. Jabra-rapporten viser imidlertid, at man i denne proces bør gøre sig nogle overvejelser, som række udover det fysiske rum. Uanset hvilket arbejde man bestrider, er der et stort ønske om at have et dedikeret og personligt rum på kontoret. Næsten fire ud af ti medarbejdere siger, at de vil føle mindre loyalitet og engagement i den virksomhed, de arbejder i, hvis de ikke har en fast plads på kontoret. Derudover viser Jabra’s data, …. (læs mere her)
Business

Antallet af cyberangreb mod Ukraines regering og forsvarssektor stiger med 196%

Data fra Check Point Research viser også, at antallet af phishing e-mails skrevet i de øst-slaviske sprog er syvdoblet, og en tredjedel af disse mails er sendt fra ukrainske mailadresser med russiske modtagere som mål.  Aktiviteten på nettet omkring den ukrainske og russiske konflikt øges, og vi ser, at antallet af cyberangreb stiger ved begge parter. Det er dog den ukrainske regering og dets forsvarssektor, der oplever den største stigning i angreb målrettet dem. Det er vigtigt at understrege, at denne krig også har et cyber-aspekt, hvor folk vælger side online. Vi har netop offentliggjort en blog, der viser, hvordan konflikten polariserer internettet. Hacktivister, cyberkriminelle, white hat-hackere og selv tech-virksomheder vælger side og opfordrer andre til at gøre det samme som dem. Lotem Finkelstein, Head of Threat Intelligence hos Check Point Software Technologies Check Point Research har desuden fundet flere falske e-mails, hvor cyberkriminelle forsøger at udnytte konflikten til at svindle intetanende brugere, der blot ønsker at donerer penge til velgørende formål i Ukraine.  Vi opfordrer folk, der ønsker at donere til Ukraine, til at være opmærksomme på falske mails, der forsøger at udnytte folks gavmildhed. Det er vigtigt, at man altid undersøger om afsenderens e-mailadresse er rigtig og holder øje med stavefejl. Lotem Finkelstein, Head of Threat Intelligence hos Check Point Software Technologies For mere information, læs bloggen med de seneste data her. Læs også bloggen her, der viser hvordan konflikten polariserer internettet.
Business

Halvdelen af alle virksomheder efterlader sikkerhedshuller i deres IoT-løsninger

Ifølge IoT Analytics forventes det globale antal tilsluttede IoT-enheder at stige med 9% og nå op på 27 milliarder IoT-forbindelser i 2025. Med denne store stigning i antallet af tilsluttede enheder følger også et øget behov for sikkerhed. Gartner fremhæver faktisk, at næsten 20% af organisationerne de seneste tre år allerede har registreret cyberangreb på IoT-enheder i deres netværk. Årsagen hertil kan skyldes det store antal IoT-enheder og -systemer, som ikke altid er kompatible med it-sikkerhedsløsninger. Næsten halvdelen af virksomhederne frygter, at cybersikkerhedsprodukter kan påvirke IoT’s ydeevne (40%), eller at det kan være for svært at finde en passende løsning (39%). Andre almindelige problemer, som virksomhederne står over for, når de implementerer cybersikkerhedsværktøjer, er høje omkostninger (37%), manglende evne til at retfærdiggøre investeringen over for bestyrelsen (32%) og mangel på personale eller specifik IoT-sikkerhedsekspertise (31%). På trods af alle disse udfordringer giver IoT fantastiske muligheder, ikke kun for virksomheder, men for os alle sammen, idet det giver mulighed for at leve komfortabelt med hurtigere transport, levering og kommunikation. IoT anvendes i vid udstrækning i Europa i smarte byer (54%), detailhandel (55%) og industri (52%). Det drejer sig bl.a. om områder som energi- og vandstyring, intelligent belysning, alarmsystemer, videoovervågning og mange flere. Eksperter verden over arbejder på opgaven med effektiv beskyttelse af sådanne projekter, men der bør gøres en indsats på alle niveauer – fra udstyrsproducenter og softwareudviklere til tjenesteudbydere og virksomheder, der implementerer og bruger disse løsninger. Andrey Suvorov, CEO hos Adaptive Production Technology (Aprotech, Kasperskys datterselskab for IIoT-løsninger) For mere information, læs den …. (læs mere her)
Business

Berygtet botnet rammer danske virksomheder i hidtil uset omfang

Den seneste Global Threat Index-rapport fra Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, viser, at hele 17,7 pct. af alle danske virksomheder er blevet ramt af det berygtede Emotet botnet i januar. Dermed er Emotet den største cybertrussel mod danske virksomheder. Truslen fra botnettet lægger lang afstand til nummer to, Trickbot-malwaren, der ramte 3 pct. af alle danske virksomheder i januar.  Danske virksomheder har i januar oplevet et massivt pres fra Emotet, hvilket også afspejles i antallet af virksomheder, der har været forsøgt ramt. I december var det blot 4 pct., og nu er det tal altså steget til 17 pct. Det er en meget høj andel, og vi har ikke før oplevet, at Emotet har været så udbredt i Danmark. Emotet benytter en invasiv malware, der ofte gør det svært for danske virksomheder at opdage. Desuden benytter dette botnet mange forskellige angrebsmetoder, når det forsøger at ramme virksomhedernes netværk, hvilket kun gør Emotet mere udbredt. Derfor forventer vi desværre ikke, at Emotet bliver et kortvarigt gensyn. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark