roccat burst air
Editors choice

TEST: Lækker – og dyr – gamingmus fra Roccat

En mus er ikke bare en mus, specielt ikke hvis den skal bruges til gaming. Her skal den ikke alene være ultrapræcis, den skal også være holdbar, ergonomisk, helst uden lag og hvis den ikke er trådløs, skal kablet være blødt og fleksibelt. Denne anmeldelse/test kunne i virkeligheden være ret kort, for Roccats nye mus, Burst Pro Air, opfylder alle kriterierne. Men den fortjener et par ord mere med på vejen. Hvis vi starter med at kigge på design og størrelse, så er det en meget klassisk mus med en relativ høj bagkant, to store knapper ved siden af scrollhjulet, to ved siden af tommelfingeren og en lige under scrollhjulet til indstilling af dpi’en. Jeg har en relativ stor hånd, og min umiddelbare følelse er, at denne mus ikke er til folk med små hænder. Jeg kan rigtig godt lide at de to knapper ved siden af scrollhjulet er store og lange, det gør dem lette at bruge. Vægten er lav, kun 81g, og personligt synes jeg at det er for lidt. Jeg kan godt lide en mus der vejer lidt, men omvendt så kan jeg godt forstå at den dedikerede gamer vil have en mus der ikke samtidig træner din overarm. To trådløse protokoller Musen er trådløs, og har to forskellige måder du kan koble den til din computer på. Enten via standard bluetooth eller via Stellar Wireless. Sidstnævnte kræver så at du tilkobler den medfølgende dongle til din computer. Hvor førstnævnte nok er den ’letteste’ fordi du ikke …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Shokz Openrun Pro et virkelig spændende open-ear-sportheadset

Det nye headset fra Shokz, Openrun Pro, er et såkaldt Bone Conduction-headset, og dermed også af typen open-ear. Det betyder at en stor del af lyden bliver sendt ind i øret på dig via knoglerne i dit kranium, og at det samtidig på ingen måde dækker dit øre. Derved kan du høre alt der sker omkring dig, og specielt når du bevæger dig rundt udendørs, i trafikken eller måske i skoven, er det en stor fordel. Openrun Pro er designet med en nakkebøjle, og har hænger fast rundt om ørerne via to bløde kroge, hvor ‘højttalerne’ og mikrofonerne så også er placeret. På den venstre side af headsettet er der en ‘multifunktionsknap’, der bruges til at starte og stoppe musikken samt besvare opkald. Lige bag højre øre sidder volumenknapperne, og andet skal der så ikke til. Når det kommer til komfort er Openrun Pro bare fedt. På ingen måde bliver det ubehageligt at have på. Det hænger rigtig godt rundt om øret, og jeg havde det på i timevis og det var lige komfortabelt hele tiden. Der er naturligvis lige en enkelt ting du skal være opmærksom på – når du bøjer hovedet bagover, kan du godt komme til at skubbe til nakkebøjlen. Det ændrer ikke det store på lyden, og det er ikke fordi du taber headsettet. Men her blev jeg en anelse irriteret. Og det betyder også, at du ikke får noget godt resultat, hvis du laver bench press med headsettet. Det vil være irriterende – men til …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fed gamingmus kan dublere som produktivitetsmus

Jeg bruger mus rigtig mange timer om dagen. Uanset om det er når jeg navigerer rundt i alle apps og programmer på min computer, når jeg gamer eller når jeg redigerer billeder og/eller videoer på min computer. Musen er vigtig, og jeg forventer at den er præcist, let at bruge og behagelig at arbejde med. Gameren sætter endnu større krav til musen, ikke mindst til hvor hurtigt han kan klikke på knapperne, hvor hurtigt og præcist han kan flytte den på bordet, og at den stort set ingen forsinkelse må have – hvilket giver stor mening. SteelSeries har en række fede gamingmus, og jeg har lige testet SteelSeries Prime+, der virkelig har formået at imponere mig. Ved første øjekast ligner det en meget klassisk mus, men her bedrager skinnet virkelig. For under den måske lidt neutrale overflade gemmer musen på en masse fede teknologier der gør det til en virkelig spændende computermus. Men lad mig lige starte med formen. Som sagt ligner det en meget klassisk computermus, men når du først lægger hånden på den, kan du mærke forskellen. Den ligger utrolig godt i hånden, uanset hvilket greb du bruger til musen, og den passer godt til folk som mig der har en hånd lidt over gennemsnittet. Men samtidig passer den fint i hånden på folk med en hånd af mere almindelig størrelse. Musen glider virkelig godt hen over bordet, næsten uanset hvilken overflade du bruger den på. Knapperne er baseret på såkaldte ‘Optical Magnetic Switches’, hvilket både skulle gøre …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: In-ear-headset til gameren er også fedt til musik

Normalt så forbinder jeg ikke gaming med et in-ear-headset. Naturligvis ved jeg godt at man kan game på mobilen og bruge sit headset der. Men når vi virkelig snakker gaming, så vender vi blikket mod computeren eller konsollen, og et godt kablet over-ear-headset, ikke sandt? Men den opfattelse af gaming og lyd punkterer Epos med deres nyeste GTW 270 Hybrid. Det er et headset der på mange måder minder utrolig meget om de helt traditionelle trådløse headsets vi allerede kender. Du ved med et lille etui der kan oplade ørepropperne når de ikke bruges, og hvor ørepropperne er mere eller mindre diskrete. Af udseende ligner GWT 270 Hybrid forresten Sennheisers Momentum ret meget. Men da Epos for ikke så længe siden var en den af Sennheiser Communications, så er det nok ikke så underligt. Mon ikke de har fået et par designinspirationer derfra. Navnet hentyder naturligvis til, at headsettet kan bruges både sammen med din computer, konsol eller smartphone, og til de to første skal der bruges en medfølgende dongle. Udover at gøre tilslutningen let og hurtig, så sikrer donglen også en forbindelse uden forsinkelser, lag. Jeg gik i gang med at spille på min PlayStation 5, og det var fedt at jeg blot skulle slutte donglen til min PlayStation for at få headsettet til at virke med den. Med GTW 270 Hybrid i øret, var det bare at gå i gang med at spille. Og jeg blev virkelig glædelig overrasket. Det kan være svært at generere følelsen af at …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fed budgetmobil fra Motorola

Jeg skal være den første til at indrømme at jeg er vild med flagskibsmobiler. Men jeg er ikke nødvendigvis helt så vild med prisen der følger med. Derfor er det også fedt at så mange mobilproducenter i dag har fokus på at fremstille mellemklassemobiler. Men flere af disse ender stadig med en pris på alt mellem 5.000 og 8.000 kroner – hvilket stadig er noget af en investering. Der findes dog også en række mobiler til en markant lavere pris, hvad vi ofte kalder for budget-mobiler, og Motorola har en lang tradition for at sende mobiler på markedet i dette segment. Motorola Edge 30, en lillebror til Motorola Edge 30 Pro som jeg kiggede på tidligere i år. Motorola Edge 30 har stort set alle de fede ting du finder i Pro-modellen, men til en pris omkring 3.500 kroner, og med et par funktioner mere der gør den til en virkelig fed mobil. Skåret ned på materialerne Den nye smartphone fra Motorola er super tynd. Faktisk oplyser Motorola selv, at det er verdens tyndeste mobil – om det er tilfældet eller ej ved jeg ikke, men tynd er den og den er super let. Alt i alt en smartphone du let kan have med. Naturligvis er fylder stadig en del med sin skærm på 6,5″, men det er faktisk en smartphone der er let at have med sig. I forhold til Pro-modellen har Motorola også ændret lidt på designet omkring kamerahuset. Hvor det var afrundet og elegant på store broderen, …. (læs mere her)