Editors choice

TEST: Fedt gamer-headset leverer også lækker musikkvalitet

Jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg nyder virkelig at sidde foran min computer og lytte til god musik når jeg arbejder. Men indrømmet – jeg kan også godt lide at game fra tid til anden, og også der forventer jeg at have en god lyd. Udfordringen ligger så blot i, at mange headsets er enten det ene eller andet, et gaming-headset eller et musik-headset. Men det er bare ikke tilfældet med H6PRO fra Epos. Det er godt nok lanceret som et gaming–headset, men både når man læser specifikationerne, og ikke mindst prøver det, så er det tydeligt at det også kan finde ud af at spille musik. Klassisk design H6PRO er et kablet over-ear-headset, der umiddelbart ligner et meget traditionelt headset, men det har lidt mere kant end de fleste, og så har det en aftagelig mikrofonarm, der bruger magneter til at koble sig på selve headsettet med. Hvis du ikke ønsker mikrofonarmen på, så kan du sætte en lille plade på – også med magneter – der dækker hullet hvor mikrofonarmen sad. En fed ting er, at selvom det er en aftagelig mikrofonarm, så kan du stadig vippe den op, hvorved mikrofonen bliver sat på mute – fed lille detalje. Headsettet har et såkaldt åbent akustisk design, hvilket betyder at det ikke lukker omverdenen ude, og det har faktisk en stor fordel, med mindre du altså sidder i et meget støjende miljø. Men hvis du ikke gør det, så giver det en god lydfornemmelse når du …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Så godt kan dit webcam blive

I tider hvor onlinemøder og -konferencer bliver stadig mere almindelige, stiger kravene til et godt webcam også. Jeg har gennem længere tid testet Logitech Brio 4K Pro Webcam, også kendt som Logitech Brio, og jeg er imponeret på alle fronter. Fantastisk videokvalitet og lyd, fede betjeninger og ikke mindst en meget attraktiv pris. Jeg kender ikke nogen der ikke har deltaget i et hav af onlinemøder i disse Corona-tider, og selvom restriktionerne er ved at blive hævet, så er der meget der tyder på, at vi kommer til at holde rigtig mange møder online fremover. Men det sætter altså krav til videokameraet, og personligt har jeg deltaget i alt for mange møder, hvor videosignalet fra dem jeg holder møde med, er dårligt, kornet, uskarpt og ikke mindst optaget fra meget lidt flatterende vinkler. Samtidig har lyden ofte været af tvivlsom kvalitet, og man bliver altså ret træt af konstant at sige ’hvad?’. Logitech Brio er et webcam du kan hænge på din skærm, og derved bliver vinklen langt bedre. Herudover er videobilledet bare virkelig godt – klare farver, selv når lyset ikke er det optimale, og når man installerer den medfølgende LogiTune-software, så kan man justere rigtig mange ting på videoen. Du kan ændre billedvinklen så du får mere eller mindre med på billedet. Du kan zoome, du kan sætte autofokus på, og ikke mindst så kan du justere farverne, hvis du stadig oplever at du ikke optræder bedst muligt. Du kan tydeligt se at kameraet optager i 4K og …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Lampen giver sollys i hjemmet

Det er kommet et større fokus på og en større viden om vigtigheden af godt og naturligt lys i hjemmet. De fleste lamper og lyskilder i dag kan justeres i farvetemperatur og lysstyrke, men jeg kender ikke til nogen, der filtrerer det skadelige blå lys fra, eller som forsøger at emulere det naturlige sollys. Men det er tilfældet med en række produkter fra Ledvance, der hører til i serien: SUN@HOME, og jeg har testet to produkter i den serie – en loftlampe, Planon Frameless, og en gulvlampe, Panan. At sætte Planon Frameless op gik utrolig let. Ledvance har virkelig sikret, at det er let at få ledninger trukket på loftet og gjort det let at forbinde det hele. Men det var langtfra lige så let, da det kom til gulvlampen Panan. Den står på en stor tung fod og har tre mellemstykker, der ender i en ufo-lignende top – som så er selve lyskilden. De fem elementer er, naturligvis, ikke samlet, men fordi der går en ledning fra basen gennem de tre mellemstykker op til toppen af lampen, så hænger de sammen. Det viste sig at være en ret krævende opgave at få dem samlet. Rør skal skrues sammen og det samme med base og top, og man skal samtidig sikre, at der er nok – men ikke for meget – ledning i basen, så den kan sluttes sammen med strømforsyningen. Hold da lige op, hvor jeg boksede godt og grundigt her. Det var svært at håndtere alle elementerne alene, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Mevos kamerasæt er vildt fedt

OPDATERET MED INFO OM LYD: Det kan være både kompliceret og tidskrævende at lave videoer med flere kameraer aktivt. Du ved – de videoer, hvor kameraet skifter mellem forskellige vinkler og måske endda med et kamera der optager nærbilleder af noget der bliver vist frem. Personligt så har jeg et relativ stort og kompliceret setup stående for at klare den slags, flere kameraer, en videomikser og en stor monitor stående. Men det kræver plads, det kræver ledninger og det kræver tid at få det til at spille – tid jeg skal bruge hver eneste gang jeg optager videoer. Men der findes en genvej – Mevo fra Logitech for creatorsa. Det er et kamera der findes både som enkelt kamera og så et startersæt med tre kameraer, og de nødvendige stativer. Den sidste har jeg testet, og jeg er vildt begejstret – for det spiller bare max – det gør prisen så også, billigt er det ikke. Let at komme i gang Sættet består af tre fuld HD-kameraer der er små og kompakte, og som virker meget robuste. Herudover er der to stativer med, beregnet til at stå på gulvet/jorden, og herfra kan du så justere kameraet både i højden og du kan vinkle det, hvis du leger med spændende optagevinkler. Endelig er der også et stativ med der er ment til at stå på bordet. Det har en stor og tung plade og en arm, der gør at det står meget stabilt og at du samtidig kan justere kameraet i …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Roccat Torch – en fed og prisvenlig streaming-mikrofon

Der snart ikke nogen der ikke bruger en mikrofon længere. Vi kappes om at lave indhold til Facebook, Snapchat, YouTube, TikTok og hvad der ellers findes af steder hvor vi kan smide videoer. Men gode videoer kræver god lyd, og til det skal vi bruge en god mikrofon. Desværre er gode mikrofoner ofte dyre, og de billige mikrofoner er sjældent pengene værd. Men der er godt nyt, for Torch fra Roccat er en virkelig fed mikrofon, og prisen ligger på under 800 kroner, og under hele min test har jeg været virkelig glad for den lille streamingmikrofon. Men Roccat begår en fejl som jeg har set på mange andre mikrofoner, de lover studiekvalitet, og helt ærligt – det er altså ikke noget man kan forvente af en mikrofon til under 800 kroner, og det er da heller ikke noget Roccat Torch kan levere. Den er god – men den er ikke i en klasse så man kan kalde den for en studiemikrofon. Anderledes design Så lad os lige kigge lidt nærmere på mikrofonens design, for Roccat har udformet mikrofonen på en ny og spændende måde. Selve mikrofonen er ikke rund, den er nærmest flad, men derudover så skrues den fast på en base, og det er basen hvor det mest spændende ligger begravet. Basen har tre indstillinger lige foran mikrofonen. En vælger til optagemønster, en der styrer volumen på dit monitorheadset og en der styrer gain. Det er ret fedt at kunne styre mikrofonen direkte fra basen, og så er …. (læs mere her)