Editors choice

TEST af robotstøvsuger: Deebot R95 imponerer i test

En robotstøvsuger bør sættes op og glemmes. Det er desværre ikke min erfaring at det sker. Et eksempel er Dyson 360 Eye (http://tech-test.dk/test-dysons-nye-robotstoevsuger-imponerer-undrer/) som vi faktisk testede over to omgange (læs anden test her http://tech-test.dk/test-dyson-360-eye-har-parkeringsproblemer/). Men Deebot R95 gør faktisk alt det vi ønskede at Dyson gjorde. Faktisk er Deebot R95 en ret avanceret støvsugerrobot. For det første kan køre over, lave, dørtrin. Dem der er i mit hus er dog for høje, og her sætter Deebot R95 sig fast når den forsøger at køre over. Men det er ikke specielt underligt, de er temmelig høje. Dernæst så kan den også vaske gulv, eller rettere, den kan køre en fugtig klud over gulvet når den har støvsuget. Der medfølger nemlig en lille klud og en vandbeholder du kan gøre fast under støvsugeren. Det er faktisk en ret fed funktion. Det er ikke en rigtig gulvvask, men den er rigtig god til lige at vedligeholde gulvet med. Men de smarte funktioner slutter ikke der. Et af de problemer jeg altid har haft med robotstøvsugere er at tømme dem. De fleste er mere eller mindre besværlige, men Deebot R95 åbnes op i toppen og med et lille håndtag kan jeg lige løfte støvbeholderen ud og tømme den. Let og elegant. Stille og effektiv En ting jeg sætter stor pris på ved Deebot R95 er det lave støjniveau. Jeg er ofte hjemme når min robotstøvsuger kører, og et højt støjniveau generer mig meget. Så da Deebot første gang startede blev jeg glædelig overrasket. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Lynhurtig router imponerer

En ofte meget glemt enheder i hjemmet er routeren. Jeg oplever tit at folk får en mere eller mindre bizar router fra deres internetudbyder og det er så den de vælger at bruge, og i disse tider, hvor vi gamer online som aldrig før, og streamer video konstant, der er der brug for en router der virkelig kan levere varen. Netgears Nighthawk-serie hører til blandt de bedste på markedet, og x10-modellen er klart topmodellen, og den har jeg haft den store fornøjelse at teste i en periode. Allerede fra start af gav x10 et godt indtryk. For hvor det godt kan være en udfordring at sætte en router op, så er det virkelig let at sætte x10 op. Der er en guide der fører dig igennem trinene ved opsætningen, og den detekterer automatisk om den hænger på en anden router. Let at komme i gang Lige det er vigtigt, for den letteste måde at sætte routeren op på, er ved at hægte den i halen på din gamle router. Det opdager den og spørger dig om den skal kopiere WiFi-opsætningen. Alt du så skal gøre er at indtaste dine kodeord til netværket i x10 og når det er klaret, så pille den gamle router ned. På den måde slipper du for at skulle rende rundt og koble alle dine gadgets på det nye netværk, eller at skulle opsætte dem manuelt. Personligt tog jeg den manuelle opsætning, men det er også fordi jeg er en netværksnørd, og elsker at have styr …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Let opladning af mange enheder

Vores gadgets er en fed ting, ikke? Men det er også irriterende at vi konstant skal lede efter måder at oplade dem på. Jeg ser hvordan folk har adaptere sat i strømskinne som de så lægger på skabe og lignende, bare for at kunne få opladet huset smartphones, tablets og andre gadgets. Men det behøver ikke være så vanskeligt, for Xtorm har de såkaldte power hubs, som kan oplade flere enheder på en gang via usb. Jeg har i en periode brugt deres nyeste Vigor Power Hub, der på mange måder er gået hen og blevet uundværlig for mig i min hverdag. Vigor Power Hub er nogenlunde på samme størrelse som en stor iPhone (noget højere, men du ved hvad jeg mener), den har fem usb 3.0-porte og en enkelt usb c-port. Det vil sige at du, udover at oplade dine smartphones, så kan du også oplade de laptops der bruger usb c, så som macBook og flere af de nyeste HP laptops. Men udover de seks porte, så kan Vigor Power Hub også oplade de smartphones der har trådløs opladning. Hele toppen er beregnet til denne operation, så har du en af de nye Samsung smartphones, eller måske den helt nye iPhone så burde du kunne oplade den bare ved at du lægger den på Vigor Power Hub. Når det er sagt, så har jeg ikke forsøgt at oplade via den trådløse funktion, for jeg har ikke nogen smartphone der kan lades op på den måde. En af de …. (læs mere her)
Editors choice

Test af EQ.9 connect s900: Dyr men fantastisk espressomaskine

Jeg har gennem en længere periode testet den smarte og forbundne espresse/kaffemaskine EQ.9 connect s900 fra Siemens. En dyr svend, men som forvandler dig til en ægte barista, uden du behøver at gøre andet end trykke på et par indstillinger på din smartphone (eller på selve maskinen). Som navnet antyder, så er EQ.9 connect s900 (fremover kalder jeg den så for EQ.9) forbundet til internettet, og du kan betjene den via den medfølgende Home Connect app fra Siemens, en app der i øvrigt kan styre alle de forbundne enheder som Siemens har – hvilket faktisk gør app’en ret genial. Jeg vil dog godt først lige kigge lidt på, hvordan EQ.9 er designet. Den er udstyret med en dobbelt kværn, så du kan have to forskellige kaffetyper i maskinen, som du så kan tilbyde gæsterne eller dig selv. Personligt har jeg ekstra stærke i en beholder, og mere milde i den anden. Herudover er der en vandbeholder der fuldkommen bliver integreret i maskinen når den lukkes, og en eksterne mælkebeholder, som du bør opbevare i køleskabet når du ikke skal bruge den. Mælkebeholderen udmærker sig ved at du let tager den af og sætter den på – den klikker selv fast med magneter. Den er også konstrueret så den næsten går i et med maskinen, og så er den udformet så bunden er skrå, hvilket betyder at næsten alt mælken kan suges op af EQ.9, supersmart design. En stor beholder under kaffemaskinen har plads til den brugte kaffe, og det vand …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: OnePlus 5 – den fedeste smartphone til dato

Det er altid spændende når et produkt formår at overraske. OnePlus har længe været en smartphone for de få. Men dens popularitet har ikke været til at undgå at lægge mærke til, og specielt med den sidste version, blev OnePlus en smartphone som alle kunne få fat i. OnePlus 5, den nyeste version, kan endda købes i fysiske butikker, noget som ikke tidligere var muligt. I Danmark var det så 3-butikkerne der fik forhandlingen, og OnePlus 5 blev hurtigt en salgsmæssig succes. Jeg har haft fat i OnePlus 5 et stykke tid, og lad mig med det samme sige – jeg er imponeret. Det er klart den bedste smartphone jeg endnu har haft fat i, og det er der et par gode grunde til: Dels har den et fedt design, en super god skærm, et vildt godt kamera og nogle funktioner som jeg ikke har set på andre mobiler. Med de ord, lad os så kigge lidt nærmere på denne lille fede mobil. Designet først OnePlus 5 er designet med en minimal kant, hvilket vil sige at skærmen fylder ret meget af fronten. Det er fedt, for selvom skærmen er 5,5”, så er selve kabinettet ikke meget større. Samtidig er det en dejlig tynd mobil, 7,25 mm hvilket ikke alene er med til at gøre den til den tyndeste smartphone fra OnePlus, det er også en af de tyndeste mobiler på markedet i dag. Afrundede kanter giver den et elegant udseende og materialet er fedt. Jeg er også nødt til …. (læs mere her)