Gadgets til køkkenet

Nyt ‘hot’ termometer til pizzaovnen

Når pizza’en skal fremstilles, er det ikke nok at have styr på dejen og indholdet, der skal også være styr på temperaturen. En god pizza skal helst fremstilles ved meget høje temperaturer, helst et sted mellem 400 og 500 grader, og det når vores almindelige ovne bare ikke. Men det gør de gode pizzaovne der er blevet så populære, og jeg har tidligere testet både Ooni Koda 16 og Ooni Volt 12, der begge kommer godt deropad med temperaturen. Men det kan være problematisk at vide præcist hvornår ovnen har nået den påkrævede temperatur. Ooni har lige lanceret deres nye Digital Infrared Thermometer, der kan måle overfladetemperaturen på pizzastenen i ovnen. Det nye termometer er udstyret med en baggrundsbelyst farveskærm der viser temperaturen her og nu. Termometeret kan måle temperaturen både på et punkt eller et område – og det sidste har jeg ofte manglet. Hvis område-funktionen bruges, så leverer termometeret en aflæsning der giver et overblik over overladernes minimum- og maksimumstemperaturer samt den gennemsnitlige temperatur. Ud af boksen er termometeret justeret til at blive brugt på en cordierite pizzasten, men det er muligt at justere den til at aflæse stål eller andre materialer og overflader. Det digitale termometer bruger 2x AAA-batrterier, og koster omkring 50 Euro.
Gadgets til hjemmet

Samsungs ‘Bespoke Life’ vil gøre forbrugernes liv energieffektive

Samsungs ‘Bespoke Life’-koncept blev skabt ud fra den overbevisning, at hjemmet og hvidevarer kan være nøglen til at skabe en mere energieffektiv fremtid. Ifølge Samsung vil dette års Bespoke-event derfor fremhæve Samsungs indsats for at reducere sin miljøpåvirkning, såsom et nyt Less Microfiber-filter, som er en enkel løsning der reducerer mængden af mikrofibre og mikrosites, der udledes i spildevandet fra vaskemaskiner. Samsung redesigner hvert trin fra indkøb og produktion til distribution, brug og genbrug for at hjælpe med at reducere energiforbruget og sænke CO2-udledningen. Eksempler på virksomhedens bæredygtighedsindsats omfatter drift af cirkulære genbrugscentre, brug af bioplastmaterialer fra spildolie i skræddersyede opbevaringskurve til køleskabe og øget brug af genbrugte fiskenet. Når et produkt er blevet lavet, bliver det sendt i Samsungs nye emballage, hvor gaffatape og plastikstropper er blevet erstattet af papir siden begyndelsen af dette år. For at tilskynde til energieffektiv brug af produkter fortsætter Samsung med at øge antallet af løsninger, der gør det nemt at spare på energien. Derfor vil fem Bespoke-enheder i form af køleskabe, vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner og klimaanlæg samt Samsungs Eco Heating System være udstyret med en opgraderet version af “SmartThings AI Energy Mode”, som snart vil være tilgængelig i 65 lande. Ud over at arbejde på at reducere energiforbruget for visse produkter fortsætter Samsung med at reducere mængden af mikrofibre og mikroplast, der udledes i spildevandet. Efter at have skabt vaskeprogrammer, der reducerer mikrofiberudledningen med op til 54%, har Samsung og Patagonia endnu engang samarbejdet om at lancere Less Microfiber Filter. Filteret kan opfange …. (læs mere her)
Gadgets

Fremtidens Hjem har åbnet tre nye smarte huse i Nivå

Fremtidens Hjem, er ikke blot et koncept, det er også en virksomhed med gang i sejlene. De arbejder med at vise, hvor smarte hjem kan blive, og nu har de lige åbnet dørene for tre innovative smarte huse i Nivå. Direktør Torben Vognsen præsenterede de nye huse for pressen den 10. maj og viste de forskellige koncepter, der danner grundlag for hvert enkelt hjem. Det første koncepthus udnytter eksisterende installationer og er blevet eftermonteret med smart teknologi, herunder smart køleskab, intelligent belysning og en smart projektor til tv og filmvisning. Det andet koncepthus er født smart, hvor alle installationer er inkluderet fra fødslen, og brugeren blot skal investere i ønskede produkter og ydelser. Det tredje hus har fungeret som en legeplads for tech-entusiaster, der har tilpasset og programmeret smarte gadgets efter færdiggørelsen for at demonstrere, hvad man selv kan opnå. “Fremtidens Hjem er et smarthome, hvor stort set alt elektronik kan styres via stemmen og/eller mobilen. Vi har samlet de nyeste intelligente bolig-, tech- og gadgetløsninger, der findes på markedet og fået dem til at tale sammen – så den besøgende kan se, hvordan løsningerne går op i en højere enhed,” udtaler Torben Vognsen. Udover de mange elektroniske løsninger skiller Fremtidens Hjem sig også ud ved at anvende de nyeste og fineste materialer, herunder intelligente ovenlysvinduer, eksklusive håndfri armaturer til køkken og bad, intelligente toiletter, solcelleanlæg med energilagring og en intelligent have, der automatisk vander, når det er nødvendigt. Fremtidens Hjem byder også på åben hus arrangementer hver søndag mellem …. (læs mere her)
Gadgets til køkkenet

Gode kaffevaner sikrer nattesøvnen

Vi har lært, at koffein potentielt kan have en negativ indvirkning på vores søvn. Men nu bringer Emma – The Sleep Company gode nyheder for alle, der både elsker den dybe søvn og god kaffe. Nogle af landene med det største kaffeindtag er også kendt for at sove bedst, og selvom kaffe indeholder koffein, som kan forstyrre søvnen, er der måder at indtage kaffe på, uden at det har en væsentlig indvirkning på vores søvn. Søvnekspert Theresa Schnorbach fra Emma – the Sleep Company giver fire nyttige tips, der kan hjælpe med at reducere virkningen af koffein på nattesøvnen. Danskernes kaffekultur Europa står for det største kaffeforbrug på verdensplan ifølge Den Internationale Kaffeorganisation. Blandt de europæiske lande skiller Danmark og vores nabolande os ud med det største kaffeforbrug. Samtidigt er Danmark blandt de lande, der har en bedre søvnkvalitet sammenlignet med andre lande i Europa. Tanken om, at lande, der drikker mere kaffe, også kan have bedre søvnkvalitet, kan virke selvmodsigende. Koffein kan forstyrre søvnen hos nogle mennesker. Forholdet mellem kaffeforbrug og søvnkvalitet er dog komplekst og mangesidet. Det er værd at tage i betragtning, at lande med et højere kaffeforbrug kan have kulturelle traditioner eller skikke, der opfordrer til god søvnhygiejne. Hvert europæisk land har sin egen måde at nyde kaffe, hvor fx det danske kaffe- og kagebord er et bemærkelsesværdigt eksempel. Og måske her ligger hemmeligheden i, hvordan man kan nyde både den friske mokka og den dybe søvn. Kaffe og kagebordet opfordrer folk til at tage et …. (læs mere her)
Gadgets til køkkenet

Nu kommer der også pizzaovne fra Wilfa

Vi er stadig flere og flere der drømmer om at være vores egen pizzabager, men det kræver en helt speciel ovn, at få den gode, italienske, pizza produceret hjemme. Wilfa står bag en masse forskellige gadgets til køkkenet, og nu er de så klar med to pizzaovne til haven. De nye ovne fra Wilfa er gasdrevne, og lover at kunne varme op på 12-15 minutter. Det er en virkelig høj temperatur, men da en god italiensk pizza skal laves ved omkring 400-450 grader er det nok et fint mål at skyde efter. Wilfa oplyser at de er fremstillet med et isoleret lag af keramisk uld for at holde på varmen. Samtidig er de udstyret med brede åbninger, for at gøre det så let som muligt at vende pizzaen. De to pizzaovne er som udgangspunkt ens, bortset fra at den ene er til 13″ pizza’er og den anden til 16″ pizzaer. Ifølge en pressemeddelelse findes begge ovne som selvstændige produkter, og de kan købes som Plug & Play varianter, hvor alt tilbehøret der skal bruges til at lave pizza, er med. Du skal dog selv komme med en flaske gas.