Gadgets

TEST: Sluk surround-anlægget – Astro A50 vs Sennheiser GSP 670

Premium gaming-headsets er lidt af en sjældenhed. De fleste brands på spilmarkedet lancerer årligt en serie af headsets fra nogle hundrede kroner og op til omkring kr. 1.500. Derfor er det lidt specielt at kunne lave en duel mellem Sennheiser og Astro, som begge er aktuelle med deres high-end gaming-headsets, der ligger i den høje ende af skalaen. For hvad får man for pengene, når man giver cirka kr. 2.500 for et premium headset? Astro A50 (4. generation) har jeg store forventninger til, da Astro er kendte for at levere en lydoplevelse, der virkelig får gamere til at spidse ører og nyde lydbilledet i stemningsfulde spil som Resident Evil II og Metro 2033. At Astro understøtter Dolby Atmos får blot mine forventninger til at stige – det er et fåtal af producenter, som Dolby har indgået et Atmos-samarbejde med. Udfordringen med A50 er dog, at det trådløse headset lider af en række børnesygdomme, som Astro har bakset med siden udgivelsen – noget der påvirker det overordnede indtryk. Interessant bliver det at se, om A50 og Atmos kan få mig til at glemme problemerne – eller løber Sennheiser løber med sejren? Sennheiser GSP 670 er tyskernes første forsøg på at levere et premium gaming-headset uden kabel. Selvom Sennheiser benytter sig af deres egenudviklede surround sound format, mens andre producenter sværger til Dolby og DTS, kan GSP 670 noget, som konkurrenterne ikke kan, hvilket jeg især lægger mærke til, når jeg spiller skydespil online. Jeg tester de to headsets på PC, Xbox …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Smart men overflødig hjemmeautomation

Med stadig flere smarte enheder hjemmet, stiger kompleksiteten også når det kommer til at styre dem. Personligt har jeg enheder fra Ikea, Philips, Genius, Tado, Arlo og listen fortsætter. De fleste smarte enheder har deres egen app der gør at du kan styre dem, men det betyder så også hurtigt at du skal bruge mange forskellige apps til at styre dit hjem med, og det er bare ikke optimalt. Animus Heart er så et ret nyt produkt der kan gøre det lettere at styre hjemmet et og samme sted fra. Den lille dims kan nemlig samle en lang række af smarte enheder der er på markedet i en og samme enhed, og så kan du styre dem derfra. Med Animus Heart kan, udover at styre de enkelte enheder, også lave tidplaner, så ting sker på givne tidspunkter, og du kan oprette automation, så ting sker på baggrund af andre begivenheder. F.eks. tænde for lyset når du kommer hjem, eller skrue ned for varmen når du tager hjemmefra. Men jeg har mine forbehold overfor Animus Heart, men det kan du læse mere om nederst i denne artikel. Nem opsætning, og dog En ting jeg virkelig vil rose Animus Heart for er, at det virkelig er let at komme i gang med produktet. Pak det ud, slut det til din router med det medfølgende ethernet-kabel og slut det til strøm og så sker resten i den medfølgende app. Når man lige finder den rigtige (der ligger to apps, en legacy og en …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Labelprinter med masser af funktioner

Jeg står ofte i den situation, at jeg skal have labels på hylder, skuffer og dimser. Men en dymo-printer er altså ikke altid sagen. Jeg var derfor ret spændt på at teste Brothers lille VC-500W, en labelprinter der ikke alene skriver ud i farver, men også både tekst og billeder og i labels af forskellig størrelse. Let opsætning Et af de ord der kan bruges til at kendetegne denne printer er “enkel”. For der er absolut intet kompliceret ved printeren, måske bortset fra dens navn. Når du installerer den, så skal du bare sætte labelrullen i, sætte den til strøm og derefter fortsætte opsætningen i den app der hører til printeren. I app’en kobler du printeren til dit netværk, og så er du færdig. Når du laver labels, så har du et bibliotek i app’en du kan vælge blandt, eller du kan designe din egen helt fra bundet. Alt foregår med drag&drop, og lynhurtigt har du en label. Den er så ikke verdens hurtigste til udskrift, men det betyder ikke det store, det er sjældent du har travlt når du skriver labels ud. En af de fede ting er, at når den er færdig med en label, så kan du bare swipe på forsiden af printeren, så skærer den pænt label af i den korrekte længde – det er ret smart. Du er heller ikke specielt begrænset til labels, for printeren skriver ud på labels fra 9mm til 50mm, og det burde være nok til de fleste formål for labels. …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Ukendt headset gør det godt

Når jeg gamer så skal der god lyd på, det er essentielt for at få den optimale oplevelse af spillet. Der bliver da også gjort rigtig meget ud af lydsiden på spil, og det betyder at du går glip af meget, hvis du ikke har et godt headset. Men hvor man fristes til at tro, at et godt headset også er dyrt, så er det ikke nødvendigvis tilfældet. Min test af det, for mig, helt ukendte Dutzo Odio 7 headset viser, at du kan komme langt for få hundrede kroner. Robust og solidt Dutzo Odio 7 er et stort over-ear-headset, og det virker utrolig robust. Det betyder også, at headsettet er tungt, og mærkede jeg tydeligt efter en times brug. Dels betynder vægten at være noget jeg lægger mærke til, dels begynder jeg også at mærke trykket på hovedet – nok ikke mindst fordi jeg bruger briller når jeg skal se på en skærm. Headsettets vægt betyder nemlig at det skal trykke rimelig hårdt ind på hovedet for at sidde fast. Og for 400 kroner kan man så heller ikke forvente state-of-the-art ørepuder, og derfor mærkes det efter et stykke tid. Ledningen til headsettet er dejlig lang, eller rettere der er en forlænger med, så du uden problemer kan nå din pc med ledningen. Det er så også en god ting, for ledningen er af et ret stift materiale, og jeg foretrækker altså at det er af en blødere variant. Men fordi ledningen er så lang, så gør det mindre …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Avanceret dash cam fra Nextbase

Det er blevet stadig mere populært at installere et såkaldt Dash Cam i forruden af bilen, så du kan dokumentere hændelser i trafikken, og jeg har testet et af de nyeste af slagsen, nemlig Nextbase Dash Cam 522GW. Dette kamera udmærker sig ikke alene ved at være let at montere og bruge, det er også meget avanceret, og det er muligt at tilslutte forskellige slags tilbehør, blandt andet et kamera der filmer ud af bagruden, og det havde jeg med i testen. Hurtigt at komme i gang Det var meget let at komme i gang med at bruge Dash Cam 522GW. Det monteres let i vinduet, alt du skal bruge hertil, ligger i kassen, blandt andet dobbeltklæbende tape og en lang ledning du skal bruge til at forsynes kameraet med strøm. Selvom det er irriterende med ledningen, så er det nødvendigt, for ellers så løber kameraet tør for strøm meget hurtigt. Jeg valgte selv at trække kablet, og det betyder at jeg har et kabel der ligger ned over instrumentbrættet – jeg vil klart anbefale at du får trukket et kabel skjult, og så slipper du også for at bruge det der før i tiden blev kaldt for cigarettænderen, til at give strøm til kameraet. Dash Cam 522GW kobles på holderen med en superkraftig magnet, og der skal bruges kræfter til at fjerne den igen – men det har du så heller ikke behov at gøre ret ofte. Du skal lige huske at sætte et microSD-kort i også, så der …. (læs mere her)