Gadgets

TEST af robotplæneklipper: Stiga Autoclip 530 SG leverer varen men ikke uden sværslag

Jeg er fan af robotplæneklippere, både fordi jeg slipper for selv at slå græs (skal dog stadig slå kanter), og fordi min plæne bliver langt flottere og helt uden irriterende græsaffald. Sommeren over har jeg haft Stigas store Autoclip 530 SG kørende, og den har leveret et fortrinligt resultat. Jeg skal dog lige rettelig sige, at jeg slukkede for den i tørkeperioden, men ellers har den nu kørt i min have i et par måneder. Den plæne den har kørt på led meget under store mængder af mos, men efter at Autoclip 530 SG har kørt rundt på græsplænen sommeren over, så er der intet mos tilbage. Den daglige vedligeholdelse betyder at mosset nu helt er væk, og det er jeg meget begejstret for. Derudover så har den holdt en flot plæne. Den er jævnt klippet og meget flot at se på, og det skal Stiga virkelig have ros for. Der er flere fede funktioner ved Autoclip 530 SG, og en af dem er at den har gps indbygget, og det betyder at den kortlægger din have, og derved kan optimere hvordan den klipper plænen. Det er sejt og virkelig noget jeg sætter stor pris på. Det betyder også at den kan køre kortere tid på plænen og stadig sikre at den er slået godt og over det hele. Den del har fungeret helt perfekt, på intet tidspunkt har jeg følt at der var områder på plænen der kunne slås bedre. Samtidig laver Stiga altså en skøn lydløs robotplæneklipper, der …. (læs mere her)
Gadgets

Masser af Boom for pengene

Det er ikke for sjov, når Ultimate Ears, UE, kalder deres nye trådløs højtaler for Boom 3. For selv om forgængerne Boom og Boom 2 spillede højt, så er der kommet ekstra boom på højttaleren i den nyeste version. Faktisk er det mere end rigeligt at afspille musik på halv styrke, hvis man sidder indenfor. Den bedste Boom Der er ikke nogen tvivl om, at Boom 3 er den bedste Bluetooth højttaler Ultimate Ears nogensinde har lavet. Lyden er blevet meget bedre, og vi får et bredere og mere detaljeret lydbillede sammenlignet med de tidligere modeller. Bass og mellemtoner rammer præcist uden at genere hinanden. Som udgangspunkt er diskanten indstillet lidt for skarpt, når vi skruer op for musikken. Det kan heldigvis justeres med UEs egen equalizer i den tilhørende Ultimate Ears app til mobilen. Så med få indstillinger får vi virkelig lækker lyd fra højttaleren. Equalizeren er ret overskuelig og kun har fire forskellige presets: Cramped spaces (Små lokaler), Standard, Voices, Bass Jump og Custom. Med Custom kan man lave sine egne indstilling. Både pop, rock og klassisk lyder flot, og selv et stille jazz-nummer lyder flot med en knivskarp vokal med Boom 3. Vi kan dog ikke få equalizeren i app’en til at gemme vores valgte presets, så vi skal indstille forfra, hver gang vi åbner app’en, hvilket ikke er optimalt. Nyt og mere stilfuldt design Ud over lyden, er designet også blevet bedre i Boom 3. Den har fået ny stofbeklædning, som i langt højere grad føles …. (læs mere her)
Gadgets

Vandtæt højttaler med powerbank skuffer

Ideen er sådan set god: En Bluetooth højttaler der er robust nok til at klare en festival, og som samtidig kan bruges til at oplade mobilen. Det er i hvert fald tanken bag Sandbergs Waterproof Bluetooth Speaker til 499 kr. Og Ja, den er vandtæt nok til at overleve en tur i vandet eller en tur under bruseren. Så her har Sandberg ramt plet. Men samlet set, skuffer både lyden og opladefunktionen. Robust og vandtæt design Højttaleren er udstyret med en lille vandtæt silikone-dæksel, der dækker over tre porte: En USB-port til opladning af mobilen, en micro-USB-port til opladning af selve højttaleren og en AV-indgang, så man kan koble lyden fra telefon, computer eller tablet direkte til højttaleren. Selve designet er robust og ser fint ud. Vi har skubbet den ud over skrivebordskanten et par gange, uden at den har taget skade, og vi er ikke i tvivl om, at den vil kunne holde til nogle knubs og slag ude i det virkelige liv. Den er også IPX7 certificeret, hvilket betyder, at den kan tåle nedsænkning i vand ned til 1 meter i 30 min. Nem betjening Den er udstyret med knapper til tænd/sluk, volumen op/ned, Bluetooth parring og play/pause. Ud over at skrue op og ned for lyden kan volumenknapperne også bruges til at hoppe til næste eller forrige nummer. Det kræver blot, at man holder knappen inde. Det fungerer fint, men hvis man opholder sig et sted med svagt lys, kan det være rigtig svært at skelne knapperne …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Wiwe tjekker dit hjerte

Der findes rigtig mange spændende gadgets på markedet i dag, og nogle af dem er langt mere spændende end andre. Wiwe fra det ungarske firma af samme navn er sådan en dims. Den fylder ikke meget mere end et visitkort – jo den er nok lidt tykkere – og på unde to minutter kan den tjekke dit hjerte for hjerteflimmer, oxydationsniveau og flere andre parametre. Selve brugen af Wiwe er utrolig let. Du starter den medfølgende app, tænder for Wiwe og placerer dine tommelfingre på de to sensorer på forsiden af Wive og så skal du ellers vente i et minut og ti sekunder. De første ti sekunder er en slags kalibrering og derefter så måler Wiwe ellers dit hjerte over det næste minut. Når målingerne er slut, bliver du præsenteret for en evaluerings skærm. Du får vist ECG, AR og VH, hvor ECG er elektrokardiografi, AR som er hjertearytmi og VH som står for Vetricular repolarization Heterogeneity, eller elektrisk ustabilitet af hjertemusklen. Tre knapper er enten grønne, gule eller røde. Hvor grøn, naturligvis, er ok, gul er små afvigelser målt og rød – du har problemer min ven. Se Wiwe er let at bruge – fra tid til anden er det nødvendigt at du lige gør dine tommelfingre lidt fugtige for at målingerne kan foretages, men ellers er der absolut intet problem i at bruge den. Når det så er sagt, så har jeg min tvivl om, hvorvidt det er muligt at måle præcist nok til at du kan …. (læs mere her)
Gadgets

Nye espressomaskiner fra Illy

Italienske Illy er aktuel med en række nye espressomaskiner, der giver espressobrygningen med kapsler en manuel fornemmelse. Maskinernes design strækker sig fra retro til futuristisk, mens Illy lægger vægt på den bløde crema espresso med balanceret aroma. Maskinerne er på gaden nu. De kan købes i udvalgte stormagasiner og isenkræmmere. X1 E&C Illy espressomaskine Illys X1 er et ikon inden for design og brygning, oprindeligt designet for 20 år siden. X1 byder på stilfuldt retrodesign, der gør maskinen til et møbel i køkkenet, mens funktionerne og egenskaberne gør den til en espresso‐ og kaffemaskine med indbygget mælkeskummer. Fås i fire forskellige farver. 15 bar, inklusiv 14 kaffekapsler. Vejl. pris fra 3.999,95 kr. X9 Illy espressomaskine Den stilfulde X9 er en espressomaskine med en slank, elliptisk form og et innovativt iperEspresso kapselsystem – ifølge Illys pressemeddelelse. Den patenterede to‐trins‐proces giver en intens og aromatisk espresso med en rig og langvarig crema. Vandbeholderen kan fyldes, mens maskinen kører og funktionerne giver dig fuld kontrol over brygningen. Fås i blankt krom eller sort. 15 bar, inklusiv 14 kaffekapsler. Vejl. pris fra 1.999,95 kr.   X7.1 Illy espressomaskine Denne kompakte maskine er skabt med en teknologi, der skal gøre det endnu nemmere og hurtigere at lave en espresso eller cappuccino med mælkeskum. Du kommer en kapsel i maskinen, trykker en enkelt gang og den laver espresso, mens det indbyggede damprør skummer mælk på få sekunder til en cremet cappuccino eller latte. Fås i tre farver. 15 bar, inklusiv14 kaffekapsler. Vejl. pris 1.999,95 kr.