Gadgets

TEST: My Cloud Home Duo sender data i skyen, når den har lyst

Jeg har i en længere periode testet My Cloud Home Duo fra Western Digital, en NAS til hjemmet, som du kan tilgå også selv om du ikke er hjemme. Via en app på din smartphone, kan den også automatisk gemme dine billeder, så du altid har en backup. Fordelen ved en enhed som My Cloud Home Duo er, at du ikke skal spekulere på, om der er plads nok i din cloud-løsning (f.eks. Dropbox, OneDrive, Google Drive osv), og at du stadig har adgang til alle dine data og billeder, uanset hvor du måtte befinde dig. Den enhed jeg har testet er en 8TB løsning, og med de to drev sat op i RAID 1, har jeg altså adgang til 4TB, hvor jeg kan smide mine data og billeder. Samtidig så kan jeg give hele familien adgang til My Cloud Home Duo, så de får deres eget private område, hvor de kan gemme deres data, og det er faktisk en ret fed funktion. En endnu federe funktion er, at jeg kan give folk adgang til data på My Cloud Home Duo ved at sende dem et link. Linket oprettes når der er behov for det, og når folk ikke længere skal have adgang til filen, så sletter du bare ’delelinket’ igen. Let opsætning Så langt så godt. My Cloud Home Dou lyder som en rigtig god løsning, og jeg var også ret spændt på at komme i gang med at bruge den. Selve opsætningen var dejlig let. Alt jeg skulle …. (læs mere her)
Gadgets

Slow brew din kaffe med KitchenAid – i køleskabet…

Har du hang til kold kaffe? Så er KitchenAid aktuelle med en slow-brewer, der gør kaffeoplevelsen mindre bitter og rigere på koffein. KitchenAids Cold Brewer kaffemaskine gør det nemt at lave koldbrygget kaffe i tre enkle trin: Hæld groft malet kaffebønner i koldt vand, vent og skænk. KitchenAids Cold Brewer bevarer den naturlige smag, fordi kaffen brygges med koldt vand og står i køleskabet i mindst 12 timer. Kaffen får på denne måde en lang brygningstid, som giver kaffen masser af smag og aroma, og koldbrygningen betyder, at du slipper for den bitre smag. Kold-brygning giver en stærk kaffe, fordi koffeinen i kaffen bevares bedre end kaffe brygget på næsten kogende vand.  Med koldbrygning undgår du også, at kaffen bliver tynd, da du ikke skal tilsætte isterninger for at få kaffen kold.   Cold Brewer kaffemaskinen kan brygge 14 kopper. Resultatet bliver en stærk kaffe, der med fordel kan fortyndes tre dele koldt vand eller mælk samt dine favorit krydderier. Kold-brygning er perfekt til at lave iskaffe med, da smagen er kraftig og kaffen i forvejen er kold. På en varm sommerdag kan du fx tilsætte vaniljeis, som giver kaffen en helt anden smag. KitchenAids Cold Brewer har et smukt design i glas og rustfrit stål, som passer perfekt i de fleste køleskabe eller på køkkenbordet. Den er nem at rengøre og har et genanvendeligt filter i rustfrit stål og leveres med måleenhed. Glasbeholderen har en kapacitet på 0,85 liter. Cold Brewer har en udsalgspris på kr. 1.399,95.
Editors choice

TEST: Steg perfekt med Meater hver gang

Selvom jeg kun sjældent bruger stegetermometer, så sker det dog ofte at jeg godt kunne bruge et – specielt når grillen startes op, og jeg ikke orker at stå og overvåge kødet hele tiden. Meater er en helt ny form for stegetermometer som lige har ramt markedet, og udover at designet er langt mere elegant end nogle jeg har set før, så har det også et par funktioner jeg ikke har set før. For det første er Meater utrolig flot designet, og det er helt trådløst. Alle andre stegetermometre jeg har prøvet, har en probe og en kontrolboks der er forbundet med hinanden via et kabel. Det er ok i mange tilfælde, men hvis du f.eks. har en rotisseri, så kan du ikke bruge sådan et stegetermometer. Meater løser uden problemer den lille udfordring, for der er kun selve stegetermometeret – ingen ledning og ingen kontrolboks. Det lille termometer forbinder sig via Bluetooth med din smartphone, og så sætter du bare Meater ind i kødet. Resten foregår nu på din smartphone. Men også her adskiller Meater sig fra de stegetermometre jeg har set. Dels så måler det ikke kun den temperatur som dit kød har, det måler også den såkaldte ambiente temperatur – altså den temperatur som ovnrummet har. Noget der specielt er godt hvis du steger på grill. Men de specielle funktioner stopper ikke der. For når du begynder at stege med Meater, så vælger du kødtype, okse, gris, fjerkræ, lam eller fisk. Derefter vælger du udskæringen, t.eks. en …. (læs mere her)
Editors choice

Jabra imponerer: Lille headset, storslået lyd

Jabras 3. generations headset, der er 100 % trådløst, er på visse områder en gevaldig forbedring i forhold til 2. generationsheadsettet, Elite Sport. Nu bør det pointeres, at 65t og Elite Sport appellerer til to forskellige målgrupper – folk, der er på farten, og folk, der træner. Du gør klogt i ikke at forveksle de to headsets, eftersom Elite Sport er IP67-certificeret, hvor 65t blot er IP55-certificeret, hvilket gør en alverden til forskel, hvis du eksempelvis hopper i vandet med 65t, som “kun” er vand og støvafvisende, mens Elite Sport er vandtæt ned til en meter. Jeg kan dog ikke anbefale, at du træner med 65t, fordi det ikke er svedresistent og ligeså hårdført som Elite Sport. On-the-go headset med mange funktioner 65t er, disse forskelle til trods, Elite Sport overlegent på mange områder, og jeg kan mærke, at Jabra har lyttet til kritikkerne. 65t sidder for det første meget bedre i ørerne, og jeg skal ikke jamme ørepropperne helt ind i trommehinderne for at få blot en smule bas ud af dem, hvilket var mit største problem med Elite Sport. 65t stikker kun få millimeter udover selve øret, hvilket gør en forskel, hvis du har hue eller hætte på hovedet – ørepropperne bliver ikke hevet ud, når du fjerner hovedbeklædningen. Ørepropperne er meget behagelige at have i ørerne, fordi silikonebeklædningen ikke går for langt ind i øregangene, ligesom designet sikrer, at de sidder godt fast.   Headsettet har indbygget sensorer, som registrer, at du tager ørepropperne ud af ørerne. …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Headsets til gaming og musik – du kan godt nøjes med et sæt

Jeg bruger ofte headsets, både til musik, til træning og når jeg spiller. Det kan både være for at skåne mine omgivelser, men ofte er det også for at få en bedre lydoplevelse, end mine højttalere kan levere. Derfor har jeg også ofte gang i mange forskellige headsets som er optimeret til den enkelte opgave. Men det behøver ikke være sådan – det bør være muligt at finde et headset der faktisk kan bruges til såvel musik som gaming, og hvor resultatet i begge tilfælde er godt. Derfor har jeg sat fem forskellige headsets op mod hinandne for at se om det er muligt at finde et der kan bruges (med fordel) til det hele. Jeg har valgt to ægte gaming headsets, GSP 600 fra Sennheiser og Predator Galea 500 fra Acer, to headsets til musik, E65BTNC fra JBL og E45BT også fra JBL og endelig har jeg taget et ’mobil-headset’ nemlig Elite 25e fra Jabra. Min personlige favorit kommer fra de to gaming headsets, mens det mest versatile kommer fra de to musik-headsets. Og så er der et af de fem headsets der virkelig overrasker meget i testen, men det må du læse lidt mere om i det efterfølgende. Klik videre herunder for at læse testene af de fem headsets. Predator Galea 500  GSP 600  E65BTNC  E45BT  Elite 25e  Vinderen af testen blev GSP 600 fra Sennheiser.