Editors choice

TEST af robotstøvsuger: Deebot R95 imponerer i test

En robotstøvsuger bør sættes op og glemmes. Det er desværre ikke min erfaring at det sker. Et eksempel er Dyson 360 Eye (http://tech-test.dk/test-dysons-nye-robotstoevsuger-imponerer-undrer/) som vi faktisk testede over to omgange (læs anden test her http://tech-test.dk/test-dyson-360-eye-har-parkeringsproblemer/). Men Deebot R95 gør faktisk alt det vi ønskede at Dyson gjorde. Faktisk er Deebot R95 en ret avanceret støvsugerrobot. For det første kan køre over, lave, dørtrin. Dem der er i mit hus er dog for høje, og her sætter Deebot R95 sig fast når den forsøger at køre over. Men det er ikke specielt underligt, de er temmelig høje. Deebot R95 Dernæst så kan den også vaske gulv, eller rettere, den kan køre en fugtig klud over gulvet når den har støvsuget. Der medfølger nemlig en lille klud og en vandbeholder du kan gøre fast under støvsugeren. Det er faktisk en ret fed funktion. Det er ikke en rigtig gulvvask, men den er rigtig god til lige at vedligeholde gulvet med. Men de smarte funktioner slutter ikke der. Et af de problemer jeg altid har haft med robotstøvsugere er at tømme dem. De fleste er mere eller mindre besværlige, men Deebot R95 åbnes op i toppen og med et lille håndtag kan jeg lige løfte støvbeholderen ud og tømme den. Let og elegant. Stille og effektiv En ting jeg sætter stor pris på ved Deebot R95 er det lave støjniveau. Jeg er ofte hjemme når min robotstøvsuger kører, og et højt støjniveau generer mig meget. Så da Deebot første gang startede blev jeg …. (læs mere her)
Feature

Fra sofa til løbesko: Teknologiske spark bagi

Jeg har efterhånden haft 2-3 måneder til at teste forskellige typer af løbeure, avancerede badevægte og træningsheadsets til forskellige priser. Motiverer den enkelte gadget mig til at træne og komme i bedre form? Det har været det grundlæggende spørgsmål for hele blogserien, og konklusionen byder ikke på en standardløsning, som passer til alle – alt afhænger af personlighed og træningsambitioner. Løbeure holder øje med dig 24/7 Når det kommer til løbeure, er det nærliggende at spørge sig selv, om det overhovedet er værd at investere fra kr. 1.799 til kr. 4.599 i et ur, du i princippet kun bruger til at træne med. Teoretisk set burde det være tilstrækkeligt med en smartphone og en løbeapp til at måle tid, hastighed og distance. Jeg oplever, at den skrabede løsning ikke dækker mit behov, fordi telefonen og app’en ikke giver mig det statistiske grundlag, jeg har behov for, hvis motivationen skal opretholdes. Jeg har prøvet at løbe med telefonen i hånden, fordi jeg regelmæssigt ønsker at tjekke min tid, og det virker enormt kluntet. Givet, løber du få gange om måneden for hyggens skyld, vinder du absolut intet ved at investere i dyre løsninger, men har du et træningsmål, bør du overveje et løbeur. Løbeuret kan være en fantastisk allieret. Det er efterhånden så avancerede og omfattende, at det ikke længere ”kun” bruges til at monitorere din løbeevne. Polar M430, TomTom Adventurer og Garmin Forerunner 935 opfordrer mig til, at jeg gå med urene hver dag for at udnytte deres fulde potentiale. …. (læs mere her)
nanoleaf aurora smarter kit
Gadgets

TEST af Nanoleaf: Intelligent belysning der holder rytmen

Jeg så Nanoleaf på IFA 2017 i Berlin tidligere på året, og jeg blev med det samme ret fascineret af systemet. Nanoleaf er et system af trekantede led-paner som du kan sætte op i dit hus, og via en app få til at lyse i forskellige mønstre. Hvis du også investerer i tilbehøret Rhythm kan du få Nanoleaf til at pulsere i takt med musik eller til de lyde der ellers måtte være i rummet. Nuvel – jeg bakker lige lidt op. Nanoleaf kommer i forskellige systemer, og jeg testede Aurora Smarter Kit, et sæt det består af ni led-paneler, de fornødne forbindelser mellem panelerne, dobbeltklæbende tape til montering, strømforsyning og skabeloner. Jeg testede også Rhythm, der i virkeligheden bare er et lille modul du kobler sammen med Aurora. Med til systemet findes der en lille app, som også er den du bruger til opsætning af systemet, og så er hele vejledningen også online, hvor der er videoer der viser dig præcist hvordan du monterer systemet. Min erfaring er, at det kan betale sig at se de videoer, for der er et par små ting der er værd at overveje inden du monterer led-panelerne. Opsætning via app   Et af de tricks du ikke kan læse dig til i vejledningen eller på app’en er, at du skal skaffe dig lidt ’abesnot’, det der klistrede materiale du kan bruge til at klistre papir op på væggen med. Det bruger du så til at hænge skabelonerne op med, så du kan finde …. (læs mere her)
Gadgets

Jaybird leverer bedre frihed i anden runde

Sidste år udkom Jaybird Freedom. Bluetooth-headsettet var ganske glimrende til motion og træningsøjeblikke, hvor pulsen skulle op i takt med musikken. Så hvorfor i alverden skal jeg nu bruge tid på Freedom 2? Logitech, der ejer Jaybird, fortæller, at de har lyttet til brugerne og forbedret Freedom-headsettet. Version 2 har blødere ørepropper og finner, hvilket skal forbedre komforten, mens SpeedFit-funktionen gør det muligt at stramme eller løsne kablet på farten. Er forbedringerne pengene værd? Klagerne blev hørt Jeg var en af dem, der klagede lidt over komforten i Freedom, da jeg testede dem. Finnerne var simpelthen for stive, og jeg kunne ikke have dem på i længere tid på grund af ubehag. Freedom 2 har bløde silikone ørepropper og finner i fire forskellige størrelser. Headsettet er mere behageligt at have i ørerne, eftersom finnerne ikke længere gnaver i øresneglen. SpeedFit-funktionen var jeg lidt skeptisk overfor i starten. Jeg trækker to plastikklemmer i midten af headsettets ledning fra hinanden, og ledningen bliver kortere. Trækker jeg i hver ende af ledningen, bliver den længere. SpeedFit er designet til, at jeg kan forkorte ledningen, når jeg for eksempel løber en tur, så ledningen ikke slasker mod min herlige tyrenakke, hvilket giver mig en bedre komfort. Alene på designfronten føler jeg, at Freedom 2 er en betydelig forbedring i forhold til sidste års udgave. Headsettet ligner dog sin forgænger på alle andre punkter, eftersom højre side stadig har en fjernbetjening til at kontrollere musikken og opkald. Fjernbetjeningen har stadig en mikrofon indbygget, så jeg …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Let opladning af mange enheder

Vores gadgets er en fed ting, ikke? Men det er også irriterende at vi konstant skal lede efter måder at oplade dem på. Jeg ser hvordan folk har adaptere sat i strømskinne som de så lægger på skabe og lignende, bare for at kunne få opladet huset smartphones, tablets og andre gadgets. Men det behøver ikke være så vanskeligt, for Xtorm har de såkaldte power hubs, som kan oplade flere enheder på en gang via usb. Jeg har i en periode brugt deres nyeste Vigor Power Hub, der på mange måder er gået hen og blevet uundværlig for mig i min hverdag. Vigor Power Hub er nogenlunde på samme størrelse som en stor iPhone (noget højere, men du ved hvad jeg mener), den har fem usb 3.0-porte og en enkelt usb c-port. Det vil sige at du, udover at oplade dine smartphones, så kan du også oplade de laptops der bruger usb c, så som macBook og flere af de nyeste HP laptops. Men udover de seks porte, så kan Vigor Power Hub også oplade de smartphones der har trådløs opladning. Hele toppen er beregnet til denne operation, så har du en af de nye Samsung smartphones, eller måske den helt nye iPhone så burde du kunne oplade den bare ved at du lægger den på Vigor Power Hub. Når det er sagt, så har jeg ikke forsøgt at oplade via den trådløse funktion, for jeg har ikke nogen smartphone der kan lades op på den måde. En af de …. (læs mere her)