Gold

TEST: OnePlus 10T 5G – god mobil til gameren

Jeg kan rigtig godt lide OnePlus-mobilerne, de har generelt en høj kvalitet, flot design og spændende teknologier indbygget. Derfor var jeg da også ret spændt på at teste OnePlus 10T 5G, en nedgraderet version af deres flagskibsmodel, OnePlus 10 Pro som jeg testede for ikke så længe siden. Rent designmæssigt er der ikke sket det store med 10T 5G i forhold til Pro-modellen, og så alligevel. Den har fået lidt mere afrundede kanter, og så er det store kameramodul blevet langt mere integreret i bagsiden af kameraet end før. Det synes jeg er ret fedt, for det var meget firkantet og klodset før. Nu virker det langt mere som en del af designet og ikke en tilfældig eftertanke. Men vi kommer altså ikke uden om at snakke om noget der ikke er med, nemlig den ikoniske ‘alert’-knap som ellers er et varemærke for OnePlus. Personligt synes jeg at det er en skam at den knap er væk – for at kunne sætte mobilen på lydløs/vibrer uden at skulle tænde den først er bare fedt. Imponerende hurtig opladning OnePlus 10T 5G er en mobil rettet direkte mod gameren, og en mobil der games meget på løber hurtig tør for strøm, eller hurtigere end mobiler der bruges til ‘almindelig’ brug. Det har OnePlus så adresseret ved at udstyre deres nye mobil med den hurtigste oplader til dato, nemlig 150W (max effekt naturligvis), der kan oplade mobilen fra helt tomt batteri til fuldt batteri på bare 20 minutter. Det er faktisk vildt hurtigt, …. (læs mere her)
roccat burst air
Editors choice

TEST: Lækker – og dyr – gamingmus fra Roccat

En mus er ikke bare en mus, specielt ikke hvis den skal bruges til gaming. Her skal den ikke alene være ultrapræcis, den skal også være holdbar, ergonomisk, helst uden lag og hvis den ikke er trådløs, skal kablet være blødt og fleksibelt. Denne anmeldelse/test kunne i virkeligheden være ret kort, for Roccats nye mus, Burst Pro Air, opfylder alle kriterierne. Men den fortjener et par ord mere med på vejen. Hvis vi starter med at kigge på design og størrelse, så er det en meget klassisk mus med en relativ høj bagkant, to store knapper ved siden af scrollhjulet, to ved siden af tommelfingeren og en lige under scrollhjulet til indstilling af dpi’en. Jeg har en relativ stor hånd, og min umiddelbare følelse er, at denne mus ikke er til folk med små hænder. Jeg kan rigtig godt lide at de to knapper ved siden af scrollhjulet er store og lange, det gør dem lette at bruge. Vægten er lav, kun 81g, og personligt synes jeg at det er for lidt. Jeg kan godt lide en mus der vejer lidt, men omvendt så kan jeg godt forstå at den dedikerede gamer vil have en mus der ikke samtidig træner din overarm. To trådløse protokoller Musen er trådløs, og har to forskellige måder du kan koble den til din computer på. Enten via standard bluetooth eller via Stellar Wireless. Sidstnævnte kræver så at du tilkobler den medfølgende dongle til din computer. Hvor førstnævnte nok er den ’letteste’ fordi du ikke …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Chromecast med Google TV – gør dumt tv smart

Google lancerede tidligere på året deres Chromecast med Google TV i Danmark, og den har jeg haft til test et stykke tid. Chromecast med Google TV er en udbygning af den gamle Chromecast enhed, til hvilken du kunne streame indhold fra din mobile enhed. Med Google TV er den lille gadget så blevet udstyret med sine egne apps – primært apps som Netflix, HBOmax, Disney+ og tilsvarende. Det er lige værd at nævne med det samme, at rigtig mange smarte tv i dag er baseret på Google TV, og dermed får du ikke noget med Chromecast med Google TV, som tv’et ikke allerede leverer. Men hvis du i dag har et tv der ikke er smart, som du ikke kan caste indhold til fra din smartphone, eller hvor du ikke kan downloade og installere apps til, så vil Chromecast med Google TV klart kunne hjælpe dig. Men hvor du muligvis vil læse nogle steder, at den giver dig adgang til masser af apps, så er det ikke hele sandheden. Der er et relativ begrænset antal apps du umiddelbart kan hente ned til enheden, men det er nu også helt ok. I min erfaring er det meget begrænset hvor mange apps du vil installere på dit tv. Let opsætning Det kræver ikke det store at komme i gang med Chromecast med Google TV. Du slutter den til i dit tv’s HDMI-port, tænder for strømmen og følger vejledningen på skærmen. Det tager et par minutter, og så er du klar til at …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fed budgetmobil fra Motorola

Jeg skal være den første til at indrømme at jeg er vild med flagskibsmobiler. Men jeg er ikke nødvendigvis helt så vild med prisen der følger med. Derfor er det også fedt at så mange mobilproducenter i dag har fokus på at fremstille mellemklassemobiler. Men flere af disse ender stadig med en pris på alt mellem 5.000 og 8.000 kroner – hvilket stadig er noget af en investering. Der findes dog også en række mobiler til en markant lavere pris, hvad vi ofte kalder for budget-mobiler, og Motorola har en lang tradition for at sende mobiler på markedet i dette segment. Motorola Edge 30, en lillebror til Motorola Edge 30 Pro som jeg kiggede på tidligere i år. Motorola Edge 30 har stort set alle de fede ting du finder i Pro-modellen, men til en pris omkring 3.500 kroner, og med et par funktioner mere der gør den til en virkelig fed mobil. Skåret ned på materialerne Den nye smartphone fra Motorola er super tynd. Faktisk oplyser Motorola selv, at det er verdens tyndeste mobil – om det er tilfældet eller ej ved jeg ikke, men tynd er den og den er super let. Alt i alt en smartphone du let kan have med. Naturligvis er fylder stadig en del med sin skærm på 6,5″, men det er faktisk en smartphone der er let at have med sig. I forhold til Pro-modellen har Motorola også ændret lidt på designet omkring kamerahuset. Hvor det var afrundet og elegant på store broderen, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Sonos Ray er en lille soundbar med fed lyd

De nye tv er fede når det kommer til design og billedkvalitet, men der findes næppe et nyt tyndt tv der for alvor kan prale af at levere en rigtig god lyd. God lyd kræver at der bliver flyttet luft, og det er der bare ikke plads til i de nyere tv. Derfor er ekstern lyd næsten altid nødvendig, og personligt foretrækker jeg en soundbar fremfor en surround sound system med højttalere i hele stuen og de nødvendige kabler der skal trækkes. Jeg har lige haft mulighed for at teste den nyeste soundbar fra Sonos, Ray, der udmærker sig ved at være den mindste soundbar firmaet har leveret til dato. Men det betyder ikke at Sonos har sparet på teknologien. Den er blandft andet udstyret med fire klasse-D digitale forstærkere, to full-range midwoofers, samt to tweeters der giver diskanten, samt en teknologi de kalder split waveguides der sender lyden rundt om i rummet. Men samtidig er det en imponerende lille soundbar. Den fylder markant mindre end andre soundbars jeg har testet, og det gør den dejlig diskret at have stående under tv’et – eller hvor du nu måtte ønske at placere den. Selve opsætningen var ganske let. Men der er en ting man skal være opmærksom på med Sonos Ray – den har kun en input-port til lyd, nemlig optisk. Heldigvis har stort set alle nyere tv en optisk port, så det bør ikke være noget problem. Så med Ray sluttet til tv’ets optiske port og strømmen sat til, fandt …. (læs mere her)