Headsets og højttalere

Creative lancerer slank gaming-soundbar

Creative Technology har lige lanceret Katana V2X, den nyeste gaming-soundbar fra deres Katana-serie. Denne soundbar er dog gjort mindre og billigere for at sikre at alle gamere har råd og plads til en soundbar under skærmen. Sound Blaster Katana V2X frigør værdifuld plads med en subwoofer der er 40% mindre end sin forgænger. Med en maks effekt på 180W er den oplagt til gaming-setups i mindre rum. Creative oplyser at denne denne soundbar har samme signaturlyd som en high-end Sound Blaster. Den leverer multikanallyd i hi-fi via den trippel-forstærket Xamp-teknologi, hvor Creatives patenterede multi-kerne DSP-controller forsyner diskant-, mellemtone- og subwoofer-driverne enkeltvis. Super X-Fi Headphone Holography – en teknologi, der genskaber lydbilledet fra et avanceret multi-højttalersystem i et sæt hovedtelefoner – er det perfekte valg til spil ud på de sene nattetimer, så man undgår at forstyrre naboerne. Lydfordele til FPS-spillere Specielle gaming-features giver FPS-spillere en fordel, når de spejder efter fjender: SXFI BATTLE Mode forstærker lydsignaler under kamp, både for retning og afstand, mens Scout Mode fokuserer på lyddetektering, så modstanderne høres, endnu før man ser dem på skærmen. Med en integreret Dolby Audio-dekoder får brugerne en filmisk oplevelse, – ikke kun mens de spiller, men også til film på streamingplatforme som Netflix, Disney+ og Amazon Prime. Som bruger kan man gøre soundbaren til sin egen via Creatives app: Her kan man tilpasse lyden i Acoustic Engine-funktionen og vælge sine foretrukne RGB-belysningstilstande. Indstillingerne kan også gemmes som tilpassede profiler på enten appen eller de programmerbare knapper på fjernbetjeningen. Der er en lang række …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Nyt 100% trådløst headset til hjemmearbejde fra Jabra

Jabra har lige lanceret Connect 5t. Produktet er det tredje i Jabra Connect-serien og slutter sig til det fleksible headset, Jabra Connect 4h, samt den bærbare speakerphone, Jabra Connect 4s. Ifølge Jabra’s Hybrid Ways of Working 2022 Global Report, vælger 57% af medarbejderne en fleksibel arbejdsmodel, mens 28% udelukkende arbejder væk fra kontoret. Derfor har Jabra udviklet Connect 5t til de, der arbejder hjemmefra, og som ønsker et headset, de kan bruge både til hjemmearbejde og i fritiden. Arbejd hvor som helst og når som helst Jabra Connect 5t er udstyret med Hybrid Active Noise Cancellation og vindstøjreduktion. De har en kombination af indvendige og udvendige mikrofoner, der afbryder støj både ind i og udenfor øret, hvilket gør det muligt for hybridarbejderen at fokusere på opkaldet uden at blive forstyrret. Connect 5t, der bygger på de nyligt lancerede Elite 5 earbuds, gør det muligt for dig via Bluetooth Multipoint funktionen at være forbundet til to enheder på samme tid, fx en bærbar computer og en smartphone. For Android eller Windows brugere vil Google Fast Pair og Microsoft Swift Pair sørge for, at dine earbuds forbinder på få sekunder og giver dig mulighed for helt uden besvær at skifte og manøvrere rundt. Med Spotify Tap playback kan alverdens ønskelig musik tilgås med et tryk. Brugere kan få op til 7 timers batteritid i deres earbuds og op til 28 timer med det Qi-certificerede opladningsetui og – medfølgende trådløs oplader. Hurtigopladning er tilmed en egenskab som giver brugerne en times strøm på blot …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Px8 – nyt high-end headset fra Bower & Wilkins

De nye Px8 bygger videre på Px7 S2-modellen og Bower & Wilkins fortæller at det sætter nye referencestandarder for lyd, design og finish i kategorien for trådløse hovedtelefoner med aktiv støjreduktion. Px8 indeholder samme aktive støjreduktionsteknologi som Px7 S2-modellen, men med sine nye specieldesignede 40mm drivere med kulstofmembraner og drivere skulle lytteoplevelsen løftes til ny højder med mere detaljerigdom, opløsning og rummelighed.  Med endnu flere detaljer end i Px7 S2-modellen og inspireret af kulstof-domeenhederne, der bruges i Bowers & Wilkins 700-serie højttalerserie, leverer Px8’s nye kulstofmembraner en kombination af ultrahurtig respons samt meget lav forvrængning i hele frekvensområdet.  Kulstofdriverne i Px8 er omhyggeligt vinklet inde i hver ørekop for at sikre en ensartet afstand i forhold til lytterens øre for at producere et mere detaljerigt og præcist lydbillede, hvilket resulterer i den bedste lydkvalitet, Bowers & Wilkins nogensinde har leveret fra et par trådløse hovedtelefoner.  Høj lydkvalitet uanset tilslutning  Som Px7 S2-modellen anvender Px8 Qualcomms aptXTM adaptive trådløse teknologi til at sikre den bedst mulige lydkvalitet fra kompatible telefoner, tablets og computere. Både usb-c kabel og 3,5 mm jackkabel medfølger i bæretasken, så det også er muligt at tilslutte hovedtelefonerne direkte i en hi-fi-forstærker for en ægte analog lytteoplevelse.  Uanset om Px8 er tilsluttet lydkilden trådløst eller via kabel, kombinerer Px8 sin ekstremt højtydende driver med kraftfuld DSP (Digital Signal Processing) udviklet af Bowers & Wilkins for at levere 24-bit lydkvalitet i høj opløsning fra førende streamingtjenester.  Fjern støjen, ikke musikken  Px8 bruger samme aktive støjreduktionsteknologi som Px7 S2 til …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

IFA 2022: Beosound Theater – en soundbar med store ambitioner

I går, to dage før IFA 2022 officielt åbner, præsenterede Bang & Olufsen, deres helt nye soundbar, Beosoundbar Theater. De oplyste at den er skabt med ambitionen om at være verdens mest kraftfulde og imponerende soundbar. Samtidig har de ønsket at skabe et highend design, der både skal forkæle brugerens sanser og forvandle deres dagligstue til en rendyrket hjemmebiograf. En af de pointer Bang & Olufsen var fremme med, var at en soundbar ikke behøver være en stor sort boks med ledninger hængende over alt. Herudover har Beosound Theater muligheden for at levere surround sound, og der kan kobles 16 eksterne højttalere til, og den har et nyt bas-styringssystem, der gør at en subwoofer ikke skulle være nødvendig. Beosound Theatre er udstyret med med 12 drivere og to specialfremstillede 6,5″ bas-højttalere, som giver et lydtryk på op til 112 dB, hvilket skulle være et af de højeste på markedet. Dette skaber en kraftfuld og fængslende film- og lydoplevelse, der tryllebinder sanserne.  Med udgangspunkt i B&Os Beam Width Control og Beam Direction Control, som B&O udviklede til højttaleren Beolab. Hvor de fleste soundbarer sender bassen til den kraftigste højttaler, som normalt er subwooferen, arbejder alle højttalerenheder på Beosound Theatre sammen som én enkelt enhed. Det sikrer, at højttalerne altid er tilpasset hinanden og rummet.  Beosound Theatre er baseret på Bang & Olufsens princip om at forlænge hvert enkelt designs levetid til gavn for både den enkelte bruger og klimaet. Derfor er soundbaren bygget op i udskiftelige moduler, hvor teknologien løbende kan opdateres, og fx kan selve fronten også skiftes ud. Aluminium-‘vingerne’ kan ligeledes udvides, hvis du på et senere …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Ny version af højttaleren Wonderboom

Navnet, eller skulle jeg sige versionen, på den nye højttalere er Wonderboom 3. Udover at det en højttaler der er fremstillet til at blive brugt udendørs, så er Ultimate Ears også gået ind på bæredygtigheden. Wonderboom 3 er fremstillet af 100% genanvendt polyesterstof og minimum 31% certificeret genanvendt plastik. Den nye højttalere har 360 graders lyd, og Ultimate Ears lover at der er masser af bas i den lille højttaler. Samtidig skulle den kunne holde i op til 14 timer, og klassificeringen på IP67 gør den både vandtæt, støvtæt og så hævder de at den kan holde sig flydende – skulle du tage den med i poolen. Wonderboom 3 bliver lanceret i fire farver, og så lover Ultimate Ears, at den har en bluetooth-rækkevidde på op til 40 meter. Den er også fremstillet med en løkke så du let kan tage den med dig på turen, og hvis du har lyst til det, så kan du parre to Wonderboom 3 med din smartphone for at give dig endnu større lyd. Wonderboom 3 kommer på markedet i slutningen af august til en pris på omkring 850 kroner.