Gadgets til hjemmet

Signify klar med WiZ hjemmeovervågning

Det er ikke så længe siden at Signify lancerede et nyt spændende system, hvormed de kunne se bevægelser i rummet, udelukkende på grund af ændringer i WiFi-signalet. Det system har Signify nu bragt ind i deres nye WiZ Hjemmemonitorering, et system der både skal forebygge, advare og afskrække. Signify skriver selv at systemet kombinerer belysning og sikkerhed på en simpel, smart og sikker måde. Det indeholder både lys og et kamera med nattesyn – og naturligvis deres SpaceSense bevægelsesteknologi. Når lys tænder og slukker på forskellige tidspunkter i løbet af dagen eller aftenen, så illuderer det at der er folk i huset, og det kan – måske – afskrække en potentiel indbrudstyv. Derfor har Signify opdateret deres WiZ-app, så den har fået funktioner, såsom brugerdefinerede rutiner, der giver brugeren mulighed for både at styre belysningen, og overvåge hjemmet med et enkelt tryk. Alt det kræves er at brugeren vælger den ønskede rutine, så WiZ-systemet ved, at brugeren er gået hjemmefra, og så aktiverer en særlig adfærd for lyset. Systemet kan også, via app’en, give brugeren besked om uventet aktivitet i hjemmet, så der kan tages handling med det samme. Signify fortælller i pressemeddelelsen, at SpaceSense-bevægelsesteknologien gør alle kompatible WiZ-produkter til en bevægelsessensor, der kan registrere bevægelse i dækningsområdet. Det medfølgende kamera gør at brugeren konstant kan se, hvad der sker i hjemmet, og kan vise mistænkelige bevægelser. App’en giver med det samme adgang til kameraet, hvis systemet opdager bevægelse. Det er ikke nødvendigt at sikre at der er lys i …. (læs mere her)
Kamera og video

Canon klar med nyt vlog-kamera

Canon er kendt for deres store, og dyre, kameraer og objektiver. For ikke så mange år siden var det også stærke på systemkameramarkedet, men de moderned mobiltelefoner fik hurtigt ødelagt den forretning for alle kameraproducenterne. Men nu slår kameraspecialisten tilbage med et helt nyt kamera, PowerShot V10, der er noget helt andet end de traditionelle kameraer vi kender fra producenten. Det er nemlig udviklet med indholdskaberen, eller vloggeren, for øje. Hele ideen med PowerShot V10 er at det skal være let at tage billeder eller lave videoer, og derfor er PowerShot 10 da også kun udstyret med en enkelt knap på forsiden, en knap der bruges både til at starte videooptagelser med, og til at tage billeder med. Det er designet til at være holdbart, det kan ligge i lommen og med en vægt på kun 211 gram vejer det ikke mere end de fleste smartphones. Samtidig er der indbygget, hvad Canon selv kalder, et stativ, men som primært er en holder – der er ikke indbygget en trefod i det. Men holderen betyder at det er muligt at sætte kameraet på bordet, så du kan optage uden at skulle holde fast i kameraet. Der er også en mikrofon, det kan optage i 4K UHD og der er indbygget en lille skærm på 2″, som brugeren kan benytte til at frame sit billede med, og der er en 1″ CMOS-sensor der skal sikre at det er gode billeder og videoer der ender online. Når vi nu snakker om online, så …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

HiFi i Volvos nye fuldelektriske EX90

Volvo Cars, eller Volvo om du vil, er på vej ind på markedet for elektriske biler, og deres nye EX90 skulle blive en luksusmodel på alle områder, ikke mindst når det kommer til lydsiden. De lover for det første at komme med den mest støjsvage kabine i en Volvo til dato, og et lydsystem fra lydspecialisten Bowers & Wilkins, der til sammen skulle levere en lydoplevelse, der – ifølge Volvo – kun tidligere har været til studieprofessionelle og andre audiofile. Det er både fører og passagerer der kan nyde godt at den nye 3D-surround sound, der leveres af ikke mindre end 25 højttalere i kabinen. De skulle nemlig være placeret så lydoplevelsen er optimal, uanset hvor du sidder på de 7 sæder i bilen. Volvo EX90 er også udstyret med Dolby Atmos-teknologi, så 3D-lyd kan afspilles i kabinen. Herudover bliver det muligt at tilpasse lyden til førerens personlige smag. Studio-tilstanden lover at genskabe lydens klarhed som i et optagestudie. Individual Stage-tilstanden skulle give en oplevelse der minder om musikkunstnere der optræder alene for brugeren. Det bliver spændende at høre lydsystemet når bilen rammer de danske veje.
Nyheder fra gl. site

Volvo Cars klar med kompakt SUV

D. 7. juni lancerer Volvo Cars, eller Volvo som vi bedste kender dem som, en ny elbil i Danmark. Denne gang er det en lille fuldelektrisk kompakt SUV, Volvo EX30, og den kan både ses og bestilles når den den lanceres til sommer. Endnu er der ikke så mange detaljer frigivet om bilen, men Volvo fortæller at det er en efterfølger til deres SUV Volvo EX90, der var begyndelse på Volvos rejse ind i den elektriske bilverden – hvilket er en sandhed med modifikationer, for Volvo er medejer af elbilmærket Polestar. Men som rendyrket Volvo-model er det sandt nok. Volvo fortæller at de har en ambition om at blive et 100% elektrisk bilmærke inden 2030, og blive en klimaneutral virksomhed inden 2040. De fortæller videre at Volvo EX30 er vigtig for Volvo i Danmark, for de danske bilkunder har længe efterspurgt Volvos Recharge-biler, der dækker over både fuldelektriske biler og plug-in-hybridbiler. I efteråret 2022 besluttede Volvo Car Denmark at stoppe al salg af biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel. Det bliver spændende at se hvad Volvo EX30 bliver for en sag.
Nyheder fra gl. site

Polestar har store forventninger til fremtiden – og deres nye Polestar 2-version

Det er ikke fælt mange år siden elbilen Polestar dukkede op på det danske marked, faktisk var det midt under Corona-pandemien, at de lancerede elbilen Polestar 2 i Danmark. Nu er de så klar med en opgradering til den, nemlig Polestar 2 MY24. Den blev lanceret på et pressemøde i går, hvor Henrik Bang, administrerende direktør for Polestar i Danmark, også fortalte lidt om, hvordan det er gået for bilproducenten siden de kom til Danmark. I løbet af det sidste halvandet års tid har Polestar formået at sælge 2.800 biler i Danmark, og samtidig har de åbnet adskillige showrooms, som de kalder for Spaces, hvor folk kan komme forbi og se bilen inden de køber den – online naturligvis. Polestar 2 MY24 For lige at starte med den opdaterede Polestar 2. Så har Polestar gjort en række ting for at gøre bilen mere komfortabel og ikke mindst mere effektiv – så den kan køre længere på strømmen. På designsiden er der ikke sket det store, det er jo stort også samme bil. Men et par småting er der dog sket. Bilen har blandt andet droppet den traditionelle grill på forsiden af bilen og i stedet indført en SmartZone – en kompakt flade, som der indeholder nogle af bilens vigtigste aktive sikkerhedsfunktioner, herunder frontkameraet og en mid-range radarsensor. Herudover er alufælgene i performance-pakken blevet opdateret for at give den nye Polestar 2 et mere sportsligt udtryk i stil med Polestar 3 (der lanceres senere på året). Polestar 2 MY24 har fået …. (læs mere her)