Nyheder fra gl. site

AOC udvider sortimentet af B2Bskærme

Ryg- og nakkesmerter er blandt de mest almindelige sundhedsproblemer forårsaget af kontorarbejde og har stor betydning for ansattes velbefindende. Skærme med ergonomiske indstillingsmuligheder kan hjælpe ansatte med at finde en komfortabel og sund stilling, når de arbejder. Modellerne i AOC 90-serien – I2490PXQU, I2790PQU og Q2790PQU tilbyder 130 mm højdejustering, -5°/+25° hældning, 165°/+165° drejning og 90° rotation (pivot). Træthed i øjnene er et andet almindeligt problem, som folk i kontorarbejde ofte oplever. For at øjnene ikke skal anstrenges, er alle skærme i AOC 90-serien derfor også udstyret med Flicker Free teknologi, som ændrer skærmens lys uden Pulse-Width Modulation (PWM), således at forstyrrende flimren reduceres. Smalle kanter til setups med flere skærme To eller flere skærme side-om-side højner produktiviteten betydeligt, hvilket er grunden til at arbejdsstationer med flere skærme er blevet normalt på mange kontorer. Den ekstra arbejdsplads lader brugere anvende flere forskellige applikationer og filer på samme tid uden konstant at skulle flytte, lukke og minimere vinduer. På den måde bliver det meget lettere at sammenligne to eller flere dokumenter side om side. Takket være de næsten usynlige kanter på alle skærme i 90-serien, er det muligt at få en strømlinet oplevelse med flere skærme i brug uden de irriterende forstyrrelser mellem skærmene. Høj opløsning Et andet aspekt, som er vigtigt at tage højde for, når det kommer til store skærme, er opløsningen: jo flere pixel en skærm har at byde på, desto flere programmer og visuelle detaljer kan blive vist på samme tid. Langt de fleste af AOC 90-seriens …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Første 4K Ultra HD Blu-ray-player fra Sony

Sony Professional Solutions Europe har skabt en ny referencestandard for 4K Ultra HD Blu-ray-afspillere, som de forventer vil revolutionere billedmediet for de professionelle brugere. Den nye ES Serie-model (UBP-X1000ES) har fuld Custom Installation (CI) -kompatibilitet og indeholder en række funktioner og teknologier, der kan gøre den til centrum i de mest avancerede home cinema audio-videosystemer. Den nye afspiller kommer på markedet i løbet af sommeren. En player til det hele X1000ES Universal Player er kompatibel med Ultra HD Blu-ray-diske samt videostreaming i fuld 4K-opløsning og High Dynamic Range (HDR), som giver flere detaljer samt bedre lysstyrke og kontrast, der fuldt ud gengiver filmskaberens forventninger. Afspilleren klarer Ultra HD Blu-ray-afspilning i fantastisk 4K opløsning, to gange farveområdet for de eksisterende konventionelle Blu-ray-afspillere og HDR-teknologi med op til 100 gange dynamic range, så man kan nyde en realistisk billedkvalitet. Udover at understøtte Ultra HD Blu-ray-diske, bruger X1000ES et Sony-udviklet Precision HD-drev til at fastholde en ensartet performance med stort set alle optiske diskformater, herunder DVD Video og DVD Audio, CD og SA-CD, Blu-ray 3D og BD-ROM-medier. Afspilleren indeholder også en række video-codecs, der kan levere 4K-streaming fra diverse tjenester herunder Netflix, Amazon Video og YouTube. En dedikeret billed-indstilling til HDR-indhold leveres sammen med avanceret videobehandling, der opskalerer 1080p-indhold til nær 4K 60p-opløsning. Når du spiller 4K HDR-indhold på et 4K SDR-fjernsyn, bruger X1000ES også en unik Sony-algoritme til at gengive den ønskede lysstyrke og farvegraderinger for at give det bedst mulige billede. For at kunne levere den mest fordybende lydoplevelse er UBP-X1000ES …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Kontroller Windows 10 med synet

For nyligt kunne svenske teknologivirksomhed, Tobii, fortælle at de samarbejder med Microsoft om at få indarbejdet en øjesporingsteknologi i Windows 10, så brugerne kan styre en computer med synet alene. I sidste uge frigav Microsoft så en betaversion af deres ’Eye Control’ i Windows 10 Insider Preview Build 16257, og Windows 10 Mobile Insider Preview Build 15237, som alle der er med i det betaprogram kan afprøve. Personligt synes jeg at det er en fantastisk funktion, men det er ikke mig der er målgruppen. Microsoft håber at kunne gøre det lettere for folk med handikap at benytte og styre en computer. Det er dog ikke lige sådan at kunne benytte den funktion, for det kræver et specielt kamera der er kompatibelt med ’Eye Control’. I øjeblikket understøtter Microsoft kun US English layout på tastaturet, men de har lovet os at der kommer flere i fremtiden. Et rigtig fint initiativ, som jeg kun kan støtte på det varmeste.
Nyheder fra gl. site

To nye spændende smartphones fra Motorola

Moto G5S er bygget op i et kabinet skåret ud af et stykke aluminium, det giver både et flot udseende og et meget stabilt kabinet. Mobilen er udstyret med et 3.000 mAh batteri, der burde være mere end rigeligt til en hel dags  brug. Den er udstyret med TurboPower-opladning, der giver op til fem timers batterilevetid på bare 15 minutter. Motorola har puttet et 16MP kamera i den nye mobil, og kameraet bruger en såkaldt phase detection autofocus (PDAF), det gør at du kan få fokus på dine billeder lyn hurtigt. Hvis du er til gruppe selfies, så klarer det indbyggede 5MP vidvinkel-kamera med indbygget LED-flash sagen for dig. Skærmen er et 5,2” fuld hd-display, processoren er en 1,4 GHz octa-core og den indbyggede fingeraftryksscanner har fået flere funktioner udover at låse mobilen op. Den kan nu bruges til at navigere rundt på skærmen med, eller tappe på den for at navigere eller betale med mobile løsninger. Hvis vi så lige kigger på Moto G5S Plus, så er det den bedste mobil som Motorola har i porteføljen. Den har blandt andet fået et dobbelt kamera, hvor begge er på 13MP, og så har den fået en speciel foto-forbedringssoftware der skulle gøre det muligt for dig at tage bedre billeder end før. Selfiekameraet er også blevet opdateret til et 8MP-vidvinkelkamera med et LED-flash og panorama-tilstand, så der er plads til endnu større grupper. Skærmen er også blevet lidt større, den er nu på 5,5” i fuld HD, og så bruger den …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny Bluetooth-højttaler fra Creative med indbygget lysshow

Creatives nyeste Bluetooth-højttaler, Halo, kommer nu snart på det danske marked. Creative Halo Portable Bluetooth Light Show Speaker leverer en den klassiske Creative lydkvalitet – og overrasker samtidig med et pulserende frontpanel, der leverer et farverigt lysshow, som brugeren selv kan tilpasse. Højttaleren kommer med 12 forprogrammerede, fascinerende Halo-lysshow, som aktiveres blot ved et tryk på en knap eller via en app på ens smartphone eller tablet. Bag det farverige ydre er Creatives Halo-højttaler udstyret med et rummeligt højttalerkabinet med  to indbyggede full-range-drivere, som sammen med en passiv basradiotor sørger for overraskende stor lyd med forbedret bas. Futuristisk design Halos design er som taget ud af en science fiction-film og vil med garanti vække opsigt hos brugere med øje for design: Højttaleren er beklædt med vævet nylon i mat trækulsgrå og udstyret med et spejlreflekterende frontpanel, der får højttaleren til at se helt futuristisk ud. Pris og tilgængelighed Creative Halo Portable Bluetooth Light Show bliver tilgængelig på www.creative.com og hos udvalgte forhandlere (i butik og online) fra starten af september 2017. Vejledende udsalgspris: 549 kr. Du kan læse mere om højttaleren www.creative.com Tekniske specifikationer Vægt: 510 g Dimensioner: (L x B x D): 175 x 70 x 108 mm Bluetooth-version: Bluetooth 4,2 Højttalertelefon: Ja 3,5 mm integreret Aux-In til andre lydenheder Op til 8 timers spilletid Oplades via Micro USB-kabel Kommer med 12 højttaler-lysshow, som tilgås via Xpectra-appen (tilgængelig i App Store og Google Play)