Gadgets til hjemmet

Smart lys kan hjælpe med at spare på strømmen

Foto: https://leddepot.store/ De fleste af os enten har, eller er i fuld gang med, at udskifte husets lyskilder med LED-lyskilder, der ikke alene bruger mindre strøm, de er også mere miljøvenlige i forhold til f.eks. de tidligere energispare-lyskilder – som du alligevel ikke længere kan købe. Men vi er ikkehelt så gode til at benytte smarte lyskilder, og det vil Signify – der står bag Philips Hue – ikke overraskende gerne have lavet om på. De er ude med en lille guide til, hvordan deres smarte løsninger kan være med til at spare på strømmen. Men disse råd kan dog i høj grad sagtens bruges på andre smarte lysløsninger, så hvis du ikke har Philips Hue, men måske LedVance, så kan du stadig sagtens bruge de gode råd Signify kommer med her. Det er væsentligt lige at bemærke, at husets belysning står for omkring ni procent af det samlede strømforbrug, så der kan faktisk være en del at spare på den konto. Alene ved at gå fra de gamle traditionelle lyskilder til LED, kan du spare 85% af elforbruget der bruges til lys. Men Signify mener at der er mere at hente, f.eks. ved at bruge sensorer og automatisering, så der kun tændes lys når der er et behov for det, og at der skrues ned for lysstyrken, hvis det giver mening. Brug scener Med smart belysning kan du som regel vælge scener, der skaber en bestemt stemning i et rum eller zone i huset. Hvis du bruger scener, kan …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Creative lover bedre kontrol i nyt trådløst headset

Lydspecialisten Creative er nu klar med en ny teknologi, Sensemore, der lover at løse nogle af de problemer man oplever med in-ear-headsets – fx. at du skal tage headsettet ud for at snakke med nogen. Creative selv skriver, at det så ikke længere er et problem, eller nødvendigt, med deres nye headset, Sensemore Air, der skulle give dig fuld kontrol over, hvor meget du hører af omgivelserne. Producenten hævder at Sensemore Mode er fem gange mere effektiv end Ambient Mode, så brugerne skulle kunne høre mere af, hvad andre siger og hvad der i øvrigt sker omkring dem. Det sker ved at Sensemore-teknologien opfanger og forstærker de lyde der er omkring brugeren. Samtidig kommer Creative med en ret flot påstand – nemlig at den teknologi kan hjælpe folk med nedsat hørelse, når ørepropperne sættes på høj styrke. Headsettet kommer også med aktiv støjreduktion, og Ambient Mode, og brugerne kan vælge blandt de tre tilstande i den tilhørende app. Creative lover også, at de har gjort etuiet mindre end deres tidligere produkter, hvilket lyder godt – de har tidligere været relativ store. Når det kommer til batteri, så skulle der være 10 timers brug i selve headsettet, og yderligere 25 timer i etuiet. Headsettet kan lades op til 2 timers brug på små 10 minutter, og selve etuiet kan oplades med en trådløs oplader – hvis den understøtter Qi-teknologien, hvilket det fleste gør i dag. På teknologisiden er Sensemore Air drevet af 6mm biocellulosedrivere – hvad det så end betyder, og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

iPhone 15 får måske falske knapper

Hvis du tænker tilbage på iPhone 8, så var det den første iPhone, hvor den fysiske knap, hjem, blev erstattet af en lille fordybning der virkede som en knap. Det smarte her var, at du fik et taktilt feedback, så du blev snydt til at tro, at du faktisk trykkede på en rigtig knap. Nu lyder rygterne så, at de fysiske knapper, der stadig er tilbage på din iPhone, bliver erstattet af samme slags ‘falske’ knapper på den kommende iPhone 15. De falske knapper bliver udstyret med samme haptiske feedback, der skal give brugerne illusionen af at have klikket på en ægte knap. Rygtet går videre, at andre smartphones vil følge Apples eksempel, og erstatte de fysiske knapper med faste knapper med haptisk feedback. Der er flere gode grunde til at erstatte de fysiske knapper. Med færre bevægelige dele vil mobilen blive mere solid og mindre sårbar overfor vand, støv og andre ting. Det bliver spændende at følge, hvad der kommer til at ske fremover.
Business

IT-problemer skaber dagligt frustrationer for hver tredje dansker

Danskernes arbejdsglæde og produktivitet bliver dagligt udfordret af IT-problemer. Det præsenterer teknologivirksomheden HP i en ny landsdækkende undersøgelse, som er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet Norstat. Undersøgelsen viser, at hver tredje danske kontoransat oplever, at IT-problemer er en væsentlig kilde til frustration og spildtid i deres hverdag. Hertil bruger 30 % mere end 10 minutter om ugen på IT-problemer, f.eks. på at computeren ikke vil starte, at man ikke kan få adgang til servere eller programmer og applikationer, der ikke vil åbne. IT-problemer giver panderynker hos mange danskere. Det skaber naturligt nok frustration, og sætter en stopper for at arbejde produktivt. Og med den moderne arbejdsplads, hvor der skal være fleksibilitet til at arbejde hvor som helst, er velfungerende IT-udstyr kun blevet endnu mere presserende og et afgørende parameter for medarbejderes arbejdsglæde. Peter Møller Kristensen, adm. direktør i HP Danmark En velfungerende arbejdscomputer har stor betydning for 74 % af danske kontoransattes arbejdsglæde, viser undersøgelsen. Ydermere, har godt hver 5. kontoransat svaret, at de forventer at kunne være mere produktiv, hvis de havde bedre IT-udstyr derhjemme. I HP har vi stort fokus på at skabe fleksible rammer, som understøtter den individuelle medarbejders ønsker bedst muligt, så de kan bevare en fornuftig work-life balance. Med vores løsninger og services sikrer vi, at virksomhedernes medarbejdere får stillet de bedste forudsætninger og værktøjer til rådighed til at arbejde hvor som helst, uden at det sker på bekostning af deres produktivitet. Peter Møller Kristensen, adm. direktør i HP Danmark. Danskerne er ikke bange for …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Modulær strømforsyning lige til at tage med

EcoFlow står bag en række nye strømforsyningsløsninger, der både skulle være vedvarende og transportabel. De har lige lanceret deres EcoFlow Powerkit der er rettet mod mobile hjem, såsom autocampere eller til hytter og sommerhuse, der ikke får strøm fra elnettet. Sidstnævnte finders der dog næppe ret mange af i Danmark længere. Men måske et par kolonihavehuse? EcoFlow Powerkit skulle være let at sætte op og tilpasse den måde det skal bruges på i den enkelte situation. Samtidig lover EcoFlow at det modulære design skulle betyde, at Powerkit kan tilpasses så det fungerer på masser af forskellige måder. EcoFlow Powerkit kommer med to basis-moduler: EcoFlow Power Hub, som fungerer som en central samlingsenhed for al input og output, samt EcoFlow 2K/5KWh LFP-batterier. Det er muligt at tilslutte op til tre LFP-batterier, så et mobilt hjem eller hytte uden for elnettet kan få op imod 14-18 timers strøm – alene på batterierne. Derudover er det muligt at tilslutte tre forskellige typer transportable solceller, hvor brugere kan opnå op imod 4800W strømtilførsel via solenergi, hvilket kan lade 15KWh op på blot tre timer – perfekt, hvis du vil være helt off-grid og uafhængig af påvirkninger på energinetværket udefra.  Den lette installation samt rigeligt af tilslutningsmuligheder gør det let at bruge EcoFlow Powerkit i et hav af scenarier. EcoFlow Powerkit kan oplades via seks forskellige strømkilder, herunder solceller: EcoFlow Smart Generator, vandkraft, elnettet, vekselstrømsgeneratorer samt traditionelle generatorer. EcoFlow Powerkit kan erstatte eksisterende 12V-systemer med sit indbyggede step-down DC-DC-modul. EcoFlow Powerkit benytter sig at et …. (læs mere her)