Nyheder

Stemmestyring vinder frem som effektivt supplement til tastaturet

I årtier har tastaturet været den primære indgangsvinkel til computeren, men en ny udvikling peger på, at stemmen for alvor er ved at få en fast plads på skrivebordet. Årsagen er simpel: Hastighed. Mens en gennemsnitlig bruger taster mellem 40 og 60 ord i minuttet, ligger talehastigheden typisk på 130 til 150 ord i minuttet. Et studie fra Stanford University bekræfter, at man kan formulere sig op til tre gange hurtigere ved at tale frem for at skrive. Samtidig har moderne AI-baserede stemmegenkendelsesværktøjer nået en nøjagtighed på 99 %, hvilket fjerner meget af den tidligere frustration ved teknologien. Tale frigør mental kapacitet Teknologien bruges i stigende grad til at diktere korte beskeder, udforme de første tekstudkast eller formulere komplekse prompts til AI-tjenester. Ved at bruge stemmen fjernes den mentale friktion, der ligger i stavning og selve tastearbejdet. Det er en af grundene til, at brancher som jura og medicin længe har benyttet diktering, men nu bredes metoden ud til den generelle vidensmedarbejder. Producenter af hardware har også registreret skiftet. Hos Logitech ser man dog ikke stemmen som en erstatning for tastaturet, men som et supplement, der håndterer de indledende udkast, mens tastaturet fortsat bruges til præcisionsarbejde, databehandling og redigering. Dette afspejles blandt andet i virksomhedens Logitech MX Keys S-tastatur, der er udstyret med en dedikeret talk-to-text-tast, som lader brugeren skifte direkte til diktering med et enkelt tryk. Krav til lydkvaliteten Selvom softwaren er blevet markant bedre, er forudsætningen for et præcist resultat fortsat en ren lydkilde. Bagrundsstøj fra et åbent …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Beyerdynamic klar med nye in-ear monitors til scenen

Lydudstyrsproducenten beyerdynamic har præsenteret den seneste tilføjelse til deres sortiment med modellen DT 30 IE. Der er tale om in-ear monitors, som er specifikt målrettet optrædende og lydteknikere, der har brug for pålideligt medhør under liveproduktioner og i øvelokalet. For at imødekomme kravene fra støjende miljøer som koncertsale, er DT 30 IE konstrueret med en høj grad af passiv støjisolering. Formålet er at dæmpe udefrakommende lyd, så brugeren kan fokusere på lydmikset – uanset om det gælder vokal, backing tracks eller instrumenter – uden at være tvunget til at skrue volumen op på ekstreme niveauer. Ifølge producenten er headsettet designet med særligt fokus på holdbarhed, så det kan modstå det daglige slid, der følger med turnélivet og hyppige studiesessioner. Selve formatet er holdt kompakt og letvægtigt, mens pasformen er udviklet til at holde øresneglene fast, selv når der er høj fysisk aktivitet på scenen. Modellen leverer en balanceret og præcis lydsignatur og kan fungere som et arbejdsredskab for både sangere, instrumentalister og tv-folk. DT 30 IE er landet i handlen og kan købes via udvalgte forhandlere og autoriserede partnere. I skrivende stund står headsettet til en pris på ca. 1.000 kroner
Laptops

MSI lancerer nye AI-computere inspireret af kunst

I sidste uge udvidede MSI sit udvalg af computere med to nye maskiner, hvor særligt design og integrationen af kunstig intelligens er i højsædet. Det skete ved en officiel præsentation den 11. juni, hvor hardwareproducenten løftede sløret for specialudgaven Prestige 14 Flip AI+ Vincent van Gogh Edition og den nye Venture-serie. Kunst møder maskinkraft Prestige 14 Flip AI+ lander som den seneste tilføjelse til MSI’s Artisan Collection, der er en produktlinje med fokus på premiumdesign. Bærbaren henter visuel inspiration direkte fra Vincent van Goghs to berømte malerier, The Starry Night og Starry Night Over the Rhône. Maskinen er designet med et samspil mellem lys og skygge, der visuelt skal bygge bro mellem klassisk kunst og moderne hardware. Under motorhjelmen drives maskinen af de nye Intel Core Ultra Series 3-processorer. Ifølge producenten er målet at levere et stærkt miks af høj ydeevne og en batteritid, der kan holde den kørende gennem en hel arbejdsdag. Venture-serien til hverdagen Sammen med Prestige-modellen introducerede MSI også Venture-serien, som er målrettet de mere gængse hverdags- og kontoropgaver. Maskinerne i denne serie er ligeledes udstyret med Intel Core Ultra Series 3-processorerne. MSI har dertil integreret et kraftigere kølesystem for at sikre en stabil og effektiv ydeevne på tværs af både produktivitet og lettere kreative arbejdsopgaver. Begge serier understreger virksomhedens igangværende fokus på computere, der er udstyret til at håndtere lokalt drevne AI-funktioner for både private brugere og professionelle. Tekniske specifikationer Prestige 14 Flip AI+ Vincent van Gogh Edition Venture 15 AI+ B3M
Gadgets

Logitech lancerer ny presenter med indbygget haptisk feedback

For nylig præsenterede Logitech deres nyeste skud på stammen inden for præsentationsværktøjer. Modellen hedder Spotlight 2 og bygger videre på ambitionen om at levere mere end blot en basal trådløs fjernbetjening til diasshows og møder. Den nye enhed adskiller sig ved at inkorporere en trykfølsom grænseflade med haptisk feedback. Denne funktion er ikke kun tiltænkt navigation og fremhævelse af detaljer på skærmen, men kan også benyttes til en guidet åndedrætsøvelse forud for en præsentation for at afhjælpe sceneskræk. ”Uanset om en taler holder daglige præsentationer eller indtager scenen for første gang, er det naturligt at være nervøs”, fortæller Joseph Mingori, som er VP and General Manager hos Logitech. ”Spotlight 2 er designet til at være et stabiliserende holdepunkt i sådanne stressede øjeblikke. Ved at kombinere haptiske funktioner, der beroliger taleren, med forbedrede digitale muligheder, der engagerer publikum, tilbyder vi teknologi, der lader enhver taler løfte sin præstation til næste niveau.” Joseph Mingori, VP & General Manager hos Logitech Digitale værktøjer og genbrugsplast Ud over en traditionel klasse 1 laser byder presenteren på digitale fremhævningseffekter som Magnify, Squarelight og Annotation samt en digital pointer. Det hele styres og tilpasses gennem softwaren Logi Options+, hvor brugerne også kan konfigurere enhedens handlingsknap til hurtigt at starte videoer, styre lydstyrken eller sløre skærmen. På materialesiden består Spotlight 2 af aluminium fremstillet ved hjælp af vedvarende energi, og plastdelene i enheden udgør 43 % genanvendt plast. Emballagen leveres i FSC-certificeret papir. Spotlight 2 er på markedet nu til en vejledende pris på 999 kr i …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fitbit Air – fortæller meget, næsten for meget, om dit helbred

Fitbit er ikke ny når det kommer til fitness trackere, men efter Google overtog firmaet har der været lidt stille omkring det, og jeg troede faktisk mere eller mindre at Google havde flyttet Fitbit helt over i deres Pixel ur, hvilket ville give rigtig god mening. Men nu har de så sendt Fitbit Air på gaden, og sammen med den en totalt opdateret sundheds app, Google Health. Oprindelig var den kun tilgængelig på Android-platformen, men nu er den så også tilgængelig til iPhone. Gennem den sidste måneds tid har jeg testet Fitbit Air, og ikke mindst Google Health-app’en. Den ene er bundet tæt sammen med den anden. Nu skal du ikke tro, at du kan erstatte dit ur med Fitbit Air. Denne lille enhed er udelukkende det – en tracker. Der er intet display og ingen måde at interagere med trackeren på. Det kræver at du bruger din smartphone, og hvis du godt vil have et ur på dit håndled, så skal du også have et sådan på. Nu er det fede så, at Google Health er skruet sådan sammen, at den kan tage sundhedsdata fra flere kilder, og flette dem sammen. Så jeg holdt fast i at bruge mit Apple Watch, og smed så Fitbit Air på min anden hånd. Set and forget Det kræver ikke det store at komme i gang med Fitbit Air. Du tænker det, forbinder det med din smartphone og Google Health-app’en og så er der lige et par små trin du skal igennem. Men …. (læs mere her)