Skal kun bruges til nyhedsbreve
Nyheder
AI efterlader virksomheders cloudmiljøer med et enormt sikkerhedsgab
Virksomhedernes ambitioner om at sikre deres data mod nye trusler fra kunstig intelligens stemmer sjældent overens med virkeligheden. I Check Point Software Technologies’ netop offentliggjorte 2026 Cloud Security Report står det klart, at AI udfordrer it-sikkerheden i cloudmiljøerne fra flere flanker. Mens 77 % af de adspurgte virksomheder angiver, at de har tilpasset deres cloudsikkerhedsstrategi som følge af AI, er det blot 26 %, der reelt har infrastrukturen til at håndhæve den. Det efterlader et sikkerhedsgab på hele 51 %-point i en periode, hvor cyberkriminelle aktivt udnytter netop AI til at opskalere angreb som phishing, malware og automatiserede trusler, der udvikler sig hurtigere end de traditionelle forsvarsværker. Ifølge rapporten har 78 % af virksomhederne allerede oplevet bekræftede eller mistænkte AI-relaterede sikkerhedshændelser i løbet af det seneste år. Mange danske virksomheder tror, de har styr på AI-sikkerheden, fordi de har opdateret deres strategi. Men i praksis kan de ikke håndhæve den. Det betyder, at AI i realiteten åbner nye bagdøre ind i forretningen. Vi ser allerede, at data flyder ukontrolleret mellem interne systemer og eksterne AI-tjenester, samtidig med at AI-agenter får adgang til kritiske funktioner. Hvis ikke sikkerheden bliver tænkt ind i arkitekturen fra starten, mister virksomhederne kontrollen, og så er det angriberne, der bestemmer tempoet. Balder Borup, Security Engineer Team Leader hos Check Point Software Technologies i Danmark Manglende kontrol og governance Rapporten tegner et billede af et it-landskab, hvor problemerne har rykket sig markant. Hvor udfordringen før bestod i manglende synlighed i skyen, kæmper it-afdelingerne i dag primært med …. (læs mere her)