Nyheder fra gl. site

Global iPhone-fotokonkurrence fra Apple, hvor alle mister rettigheder til deres billeder – især vinderen

Så er det nu du har chancen for at deltage i en global konkurrence om at skyde et af de ti bedste billeder i verden – på en iPhone altså. Og så er der lige en enkelt lille hage ved konkurrencen, der er nemlig ingen reel gevinst. Hvis du tager et af de ti billeder der bliver udvalgt, så siger du samtidig ja til at dit billede kan bruges på reklamer, i Apples butikker og på Apples Instagram, og så skriver de i reglerne for konkurrencen: ”No substitutions or cash redemptions. Prize has no cash value.” Med andre ord – du får absolut intet for at vinde konkurrencen., Videre skriver Apple i reglerne: “Ten winning photos will be featured on Apple Newsroom, Apple’s Instagram channels, apple.com, in Apple retail stores, Apple WeChat, Apple Twitter accounts, Apple Weibo accounts and billboards around the world. Winners will be notified on or about February 26, 2019.” Men Apple stopper ikke her. Hvis du vælger at deltage i konkurrencen, så giver du samtidig Apple alle rettigheder til dine billeder. Du bekræfter at du ikke vil modtage penge for brugen af dine billeder, andre må ikke bruge dine billeder, og du kan aldrig kalde den tilladelse tilbage. Vinderen af konkurrencen giver samtidig Apple eksklusive rettigheder til at bruge, ændre på, offentliggøre og fremvise billedet. Du kan læse reglerne til konkurrencen her. Hvis du gerne vil deltage i konkurrencen, og deltage i en konkurrence hvor der absolut intet er at vinde, så kan du deltage på …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Google idømt bøde i Frankrig for brud på GDPR

Så ramte den første GDPR-dom en større virksomhed. Google, der i høj grad lever af at indsamle data, og blandt andet bruge dem til målrettede annoncer, blev blandt andet dømt for ikke klart at fortælle deres brugere, hvad de bruger de personlige data til, og at deres metoder til at indsamle informationer med er ”i særdeleshed massive og invasive”. CNIL, der er den franske myndighed der overvåger privatliv på nettet, har blandt andet sagt at Google ikke på en ordenlig måde, beder deres brugere som tilladelse til at ramme dem med målrettede og personligt tilrettede data. Men det er måske ikke så underligt, for angiveligt så betragter Google ikke data helt på samme måde som du og jeg. I en tale på World Economic Forum, sagde Googles øverste økonomiske chef (CFO), Ruth Porat at: ”Data er mere lige som solskin end som olie…. Det er lige som solskin, vi bliver ved med at bruge det, og det bliver ved med at regenerere.” Med til historien hører, at den tale holdt Ruth Porat dagen efter Google fik bøden på 50 millioner Euro. Men ved at sammenligne data med solskin og ikke med olie, kan man også antage, at Google betragter data som ”frit tilgængelige” og ”gratis at bruge” – for hvem betaler for at måtte bruge solskin? Det argument kom dog ikke frem i retssagen mod Google i Frankrig, og ifølge Bloomberg sagde en talsperson fra Google at: ”Folk forventer høje standarder om gennemsigtighed og kontrol fra os. Vi er dybt …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

HTC vil også have billig smartphone

De sidste par år har smartphones udviklet sig fra små enheder, hvis primære formål var at foretage opkald, og sende sms’er fra tid til anden, til kæmpestore skærmmonstre, med mere computerkraft end de fleste computere indeholder. Men det lader til at tendensen er ved at ændre sig. For vi ser i stigende grad at producenter som Huawei, Samsung, Motorola, Nokia og mange andre smartphoneproducenter, lancerer billige udgaver af deres smarte telefoner. Og nu er HTC så hoppet med på vognen. Deres Desire 12s er en lille elegant smartphone, og HTC lover at den har en rigtig god ydeevne. HTC har udstyret den med 2 stk. 13MP kameraet, og de lover at den leverer skarpe fotos både med front- og bagkameraet. Skærmen er en 5,7” HD+ skærm med et 18:9-forhold, og HTC selv skriver at den er uden kanter, hvilket ifølge de billeder jeg har set, ikke passer. Der er stadig en lille kant i siden af skærmen, og en ret markant kant i top og bund. Så skriver HTC en ting i pressemeddelelsen som jeg ikke fatter. De skriver: ”HTC Desire 12s afskaffer fordobling af apps” Hvad betyder det? Med mindre de vælger at gøre som Huawei har gjort længe – nemlig at afskaffe app-skuffen som vi kender fra de fleste Android-enheder, så ved jeg ikke lige hvad de mener. Og hvis det er det de mener, så er det ikke just nyt. Herudover så er den udstyret med en Qualcomm Snapdragon 435 octa-core processor og kommer med 3GB RAM …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

Er du glad for dit mobilabonnement?

Af Janus Sørensen Skal det være et mobilabonnement med musik, et med meget data eller et, hvor der er gratis taletid? Det fornuftige, men også ret kedelige svar, er, at det afhænger af, hvordan dit forbrug ser ud. Problemet for de fleste af os er jo bare, at vi egentlig ikke aner, hvordan forbruget på vores mobilabonnement egentlig ser ud – ved du for eksempel, hvor mange minutter eller timer, du taler om måneden? Rejser du meget i udlandet, og har derfor brug for et mobilabonnement med roaming? Eller er du typen, der lytter til musik, spille spil eller streame TV og derfor bør vælge et mobilabonnement med musik eller streamingtjenester? Men hvor stor en andel af den tid, hvor du bruger data, er du egentlig på et Wi-Fi-netværk, hvor du ikke bruger data fra dit mobilabonnement? Derfor ender det for mange af os med, at vi vælger lidt i blinde ud fra, hvad vores mavefornemmelse siger. Og at vi gerne vælger et abonnement, der har lidt mere taletid, end vi egentlig bruger, og lidt mere data, end vi rent faktisk har brug for. Bare for at være på den sikre side. Det værste, der kan ske er jo, at vi løber tør for data eller taletid, ikke sandt? Heldigvis er prisen på et mobilabonnement i Danmark ret lave sammenlignet med for eksempel vores nabolande, og derfor kan man tillade sig at “frådse” lidt. Det har samtidig også haft den betydning, at en del teleselskaber er begyndt at tilbyde ekstra …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Nyt smarthjem-system skal samle alle enheder

Der findes rigtig mange forskellige systemer til et smart hjem i dag. Philips Hue har deres lamper, Ikea har fået deres egne smarte enheder, Geeni har deres smarte pærer, Tado deres smarte termostater, Arlo deres sikkerhedssystem, Nest det samme og listen er enorm. Fælles for dem alle er, at de mere eller mindre kræver deres egen app for at styre dem. Det ønsker SE Energi & Klima at gøre noget ved. De siger at de har oplevet et behov for et produkt med et mere simpelt set-up. De skriver: ”Derfor foregår installation af enhederne via en plug-and-play-installation direkte på mobilen, så nye enheder kan blive tilføjet til dit SmartHome på få sekunder. Og frem for at introducere et nyt lukket system har de valgt at udvikle et system, der samler eksisterende produkter i én app.” De ønsket at lave et fremtidssikret system, som kan integrere med produkter fra alle producenter, så der ikke er nogen konkurrence mellem systemerne, men i stedet en tæt integration mellem alle. Jeg kan lide ideen, det er dejligt at man ikke bliver låst. Men spørgsmålet for mig er stadig om de enheder SE Energi & Klima kommer med, ikke bare er endnu en dråbe i havet, og den integrerende app, kan noget som Google Home eller Siri ikke allerede kan (eller Alexa når den kommer på dansk). Ifølge SE adskiller SmartHome sig fra andre systemer ved, at det automatisk tilpasser sig din daglig rytme. Med mobilen i lommen kan systemet se, om du er hjemme …. (læs mere her)