Nyheder fra gl. site

København har fået high-tech hotel

Tilbage i december åbnede der er high-tech-hotel i København. citizenM er et hotel der ønsker at levere luksus til deres kunder, men samtidig vil holde lave priser. citizenM-kæden har hoteller rundt om i hele verden, og personligt har jeg boet på flere af dem – blandt andet i London og Paris. Hotellerne satser på den mobile rejsende, der har brug for et værelse i et par dage. Værelserne på hotellet er små, men har det hele (se videoen herunder), og selve konceptet for hotellet er, at du gør så meget som muligt selv, og at du ikke er begrænset af hotellets tidsplan. Alt på dit værelse styres fra en iPad på værelset (som de kalder for en moodPad), lige fra lyssætningen til hvilken film du ønsker at se. Du kan få mad og drikke 24 timer i døgnet. De ansatte – der hedder ambassadører – laver alt, lige fra at hjælpe folk med tjek-in (hvis det er nødvendigt, det er superlet), til at lave en (god) kop kaffe, hvis du er kaffetrængende. Jeg er vild med konceptet, og når du i centrum af København kan få et værelse til omkring 750 kroner i døgnet, så er det altså lidt af et fund. Jeg er stor fan af citizenM, og er sikker på, at det nye hotel vil blive en succes her i København.
Nyheder fra gl. site

Skullcandy også klar med ægte trådløse headsets

Der er snart ikke en producent af headsets der ikke også har de såkaldte ’ægte trådløse’ headsets. Navnet er Push, og er – i modsætning til mange headsets fra Skullcandy – ikke et gamerheadset, men et headset rettet mod folk der vil lytte til musik. Skullcandy fortæller om headsettet at det er designet for at eliminere signaltab, samtidig med at du kan kontrollere headsettet med en enkelt berøring. Du kan blandt andet styre opkald, musiknumre og lydstyrken, og du kan aktivere Siri eller Google Assistent direkte fra headsettet. Headsettet kommer med 12 timers batteritid – 6 timer i selve headsettet og ekstra 6 timer i den boks som headsettet kommer i. Skullcandy bruger hvad de kalder for FitFin Ear Gel til det materiale der udgør selve ørepropperne, hvilket skulle give en behagelig følelse når du har dem på. Og så kommer de med en ’genkøbsgaranti’, så hvis du taber eller får stjålet et af de to headset, kan du købe en erstatning til en rabatpris. Headsettet har en pris på 130 Euro og kan nu købes gennem Skullcandy.eu.
Nyhedsbrev

TEST: Nattergalens mange strofer er ikke altid sød musik

Danske Libratone har udgivet en ny version af deres ZIPP-højttaler med 360 graders lyd. Den største nyhed er nok integrationen af Alexa, hvilket alle med en Amazon-konto kan have glæde af, mens integrationen af Apple Homekit nok er forbeholdt en særlig, lille kreds af tech-entusiaster på nuværende tidspunkt. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at teste Apple Homekit-produkter sammen med ZIPP 2. Som altid slår Libratone på design; deres lydprodukter skal være et flot møbel, du kan være stolt over at have stående fremme, når der kommer gæster forbi. Og ZIPP 2 bryder med det konventionelle højttalerdesign, der enten er for prangende med lys og et væld af knapper eller er for kedeligt. Her rammer Libratone en god balance mellem funktionalitet og minimalistisk design med enkelte detaljer, såsom lynlåsen, der bryder monotonien. Opsætning og funktioner ZIPP 2 understøtter både Bluetooth og Wi-Fi. Det tager mig mindre end et par minutter at koble højttaleren til både min tablet og smartphone med begge tilslutningsmuligheder, efter jeg har hentet Libratone-app’en. Tilslutter du højttaleren via Bluetooth, behøver du ikke at hente app’en, men jeg anbefaler, at du gør det af hensyn til firmware-opdateringer og justering af lydindstillingerne. Libratone kalder deres højttaler for en ‘smart trådløs højttaler’, hvilket skal forstås sådan, at den kan gå på nettet for at streame indhold, såsom radio eller finde oplysninger online, ligesom du kan tilslutte Alexa, Siri og Apple Homekit gennem AirPlay 2. Endvidere har ZIPP 2 den efterhånden klassiske nattergale-touchknap i toppen af højttaleren, som giver dig …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fedt action cam fra Veho

Det ser ikke ud af ret meget, det lille KX-2 action cam fra Veho. Men det skal det jo heller ikke være. Et action cam skal kunne følge dig på din mountain bike, når du klatrer eller dykker, og så skal det ikke være stort og klodset. Det samme kan ikke siges for æsken kameraet kommer i. Det er en større kuffert lavet i et slagfast plastmateriale, og når du åbner den så finder du blandt andet kamera, mounts til cykel, vandtæt cover så du kan dykke med det, et sd-kort og lidt småting jeg ikke skal kede dig med her. Som sagt er selve KX-2 et lille kamera, men det skal du ikke lade dig forskrække af, for det optager i 4K ved 30 fps og 1.080p ved 100 fps, har en linse på ikke mindre end 12MP og en 1,8” berøringsfølsom skærm som du kan betjene kameraet på. Nå ja – og så kan du også forbinde din smartphone til KX-2. Det er dog ikke helt så let som det burde være, og jeg oplevede et par underlige ting da jeg forsøgte at optage video via app’en – mere om det senere. Hurtigt i gang Det tager ikke længe at komme i gang med KX-2, faktisk behøver du bare pakke kameraet ud, lade batteriet op og sætte et sd-kort i, og så er du klar. Du kan sagtens smutte ind i indstillingerne på kameraet og stille på opløsning på video og/eller billeder, på om den skal optage automatisk …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

CES 2019: Spændende nye produkter fra JBL

JBL er klar med en ny serie af trådløse hovedtelefoner. JBL LIVE forener den kraftfulde JBL-signaturlyd, et elegant og moderne design og intelligente, touch-control funktioner. Og de understøtter Google og Amazon Alexa voice assistant. Både JBL LIVE400BT og LIVE500BT-hovedtelefoner har TalkThru og Ambient Aware teknologier, og JBL LIVE 650BTNC har indbygget Active Noise Cancelling-teknologi. Med TalkThru kan brugeren skrue ned for musikken og tænde for de taleoptimerede, støjreducerende mikrofoner, så brugeren let kan tale med andre uden at tage hovedtelefonerne af. Med Ambient Aware kan brugeren justere lydniveauet fra omgivelserne og forblive opmærksomme på sit omgivende miljø, når der er behov for det. Med tre forskellige modeller at vælge mellem i et elegant, letvægts aluminiumsdesign, kan enhver musikelsker nu finde de helt rigtige hovedtelefoner til en hverdag på farten. JBL LIVE-serien er tilgængelig hos udvalgte forhandlere og på JBL.dk i begyndelsen af april 2019 i en række forskellige farver. JBLLIVE-seriens egenskaber efter produkt: Produkt LIVE 400BT LIVE 500BT LIVE 650BTNC Pris DKK 999,- DKK 1.199,- DKK 1.499,- JBL-signaturlyd ✓ ✓ ✓ Google Assistant og Amazon Alexa ✓ ✓ ✓ Ambient Aware og TalkThru teknologi ✓ ✓ Active Noise Cancellation (ANC) ✓ My JBL Headphones App ✓ ✓ ✓ Bluetooth ✓ ✓ ✓ Batteri spilletid og hurtigopladning (<2 timer for fuld opladning) Op til 24 timers hurtig opladning Op til 33 timers hurtig opladning Op til 20 timer med ACN Active Noice CancellingOp til 33 timer uden Touch Controls ✓ ✓ ✓ Comfort-Fit design med aluminum finish ✓ ✓ ✓ Headphone …. (læs mere her)