Nyheder fra gl. site

Microsofts browser, Edge, går Open Source og macOS-vejen

Rygterne har længe verseret, og i dag kan Techcrunch.com så bekræfte det: Microsoft Edge flytter over på Open Source-platformen Chromium, den samme platform som Google bruger til deres Chrome browser (navnet siger det stort set, ikke?). Når det er sket, så kan vi, ifølge Techcrunch.com, også forvente at se Edge på macOS, og selvom der er masser af browsere der allerede, er det jo altid rart med endnu et alternativ. Samtidig så har Microsoft oplyst, at Edge bliver koblet fra den almindelige Windows Update, så de kan udsende hurtigere opdateringer til deres næste version af Edge-browseren. Men lad nu være med at gå og tro, at det er noget der kommer til at ske natten over. Indtil videre er det udelukkende en hensigtserklæring. Microsoft har ikke skrevet så meget som en enkelt linje kode i skrivende stund – eller ikke noget kode som nogen udenfor Microsofts brandmure har fået lov til at se endnu. Men i løbet af 2019 skulle det ske – Microsofts EdgeHTML og Chakra forsvinder, og Blink og V8 overtager deres plads. Og det er et markant knæfald overfor Google og Chrome, og en klar blåstempling af at Chrome og Chromium er dagens de facto standard når det kommer til browsere. Der er heller ingen tvivl om, at Microsoft har været nødt til at gøre noget. Siden det blev gjort ulovligt at integrere browseren dybt i deres OS, har de mistet markedsandele, og i trit med at flere og flere udviklere flytter over på macOS-platformen, har det …. (læs mere her)
Gadgets

Lækkert træningsur afslører dit fitness-niveau

Selv om Withings seneste smartwach ikke har så mange features i selve uret, så betyder den tilhørende app, at uret alligevel giver et godt overblik over vores performance inden for mange forskellige sportsgrene. Bonus er laaaang batterilevetid. Man kan oven i købet også holde øje med, om man får en god nattesøvn. Sporty smartwatch Det er muligt at indsamle data fra hele 35 forskellige sportsgrene. Lige fra løb, cykling eller vægtløftning til badminton, pingpong og zumba. Withings ved godt, at ingen dyrker så meget sport, så man får en bruttoliste i Withings Health Mate app, hvor man så udvælger op til fem sportsgrene, som man så kan vælge direkte fra uret. Uret kan også bruges, når man svømmer og er vandtæt ned til 50 meters dybde. Man kan ikke rigtig bruge uret til at se sine statistikker, imens man dyrker sport. Det er godt nok muligt at klikke sig frem til puls, afstand, tid og gennemsnitlig kilometer-tid. Men det kræver, at man klikker på urets knap, hvilket er ret besværligt, imens dyrker sin sport. Her må man i stedet tage telefonen i brug for at få et godt overblik. Er du fitness-mester? Èn af de nye features ved Steel HR Sport er muligheden for at få et cirkatal for brugerens VO2 Max, der giver en indikation på, hvor meget Ilt kroppen omsætter under træningen. Jo højere tallet er, desto bedre er din kondition. Det er den øvelse, man ser atleter lave i et laboratorium, hvor de cykler eller løber med …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Prisbevidst løbeheadset snubler

Du sveder formodentlig nede på fitnesscenterets løbebånd. Eller måske er du den trodsige løber, der bare skal ud af døren på trods af den etcifrede temperatur i det fri. Julemad og øl skal forbrændes, og det gør den bedst med musik i ørerne. Jaybird hjælper dig på vej med deres X4-headset, der er velegnet til løberne, men da headsettet er IX7-certificeret, kan du også svømme med dem i ørerne i op til 30 minutter, så længe du højest dykker en meter under overfladen. På mange områder minder det om tidligere Jaybird-headset, såsom Freedom 2 jeg kiggede på sidste efterår, men djævlen findes som bekendt i detaljen. Det er dog ikke den mest ophidsende nyhed, Jaybird har sendt på gaden i nyere tid. Design og komfort Ved hver udgivelse af et headset er det nærmest obligatorisk, at der er en række nye tiltag – ellers, why bother? X4 forsøger noget nyt på designfronten, men her begynder krampen i lægmusklerne. X4 har såkaldte ’comply-ørepuder’ og almindelige ørepuder i small og large, men ikke i medium – underligt nok. Det betyder, at jeg ikke kan få headsettet til at passe ordentligt i mine øregange. De almindelige ørepuder er enten for store eller små, mens comply-puderne, som tilpasser sig mine øregange, også sidder jammerligt. Lige lidt hjælper det, at jeg bruger ørebøjlerne, eftersom øretelefonerne enten falder ud eller sidder dårligt. Jaybird forsøger desuden at imødekomme løbere, der har et issue med en alt for lang ledning, der slasker mod nakken, når man er i …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

3 først med eSim til iPhone

Lige siden de nye iPhones blev lanceret, har vi gået og ventet på, at et teleselskab kom med muligheden for at bruge eSim, og i dag er det så sket. Teleselskabet 3 har lige lanceret eSim til alle de nye iPhone-modeller, altså iPhone Xs, Xs Mac og Xr. Det betyder, at den mulighed som de nye iPhones indeholder – at have to numre i en og samme mobil, nu kan udnyttes. For mange betyder det, at det nu er muligt både at have en arbejdsmobil og en privat mobil i en og samme enhed. Selvom der stadig lige er problemet med at private og arbejdsapps bliver blandet sammen. Men det er stadig fedt, at det nu er muligt at kunne udnytte muligheden for eSim, ikke mindst at du nu slipper for det fysiske sim-kort. Og når de andre mobilselskaber får taget sig sammen, så bliver det altså lettere at skifte teleselskab, når det ikke længere er nødvendigt at vente på at få et nyt kort med posten (som let tager en uges tid efterhånden). Du kan læse mere om 3s nye eSim kort her.
Editors choice

TEST: Apple Watch Series 4 – verdens bedste smartwatch blev lige bedre

Jeg har tidligere anmeldt Apples smartwatch, men Series 4 er en markant opgradering i forhold til tidligere versioner. Designet er blevet opgraderet, skærmen større, uret tyndere, batteriet holder bedre levetid, uret er hurtigere og så har det fået haptisk feedback. Jeg har dog ikke tænkt mig at gå samtlige detaljer igennem på uret. I stedet vil jeg holde mig til de ting der virkelig gør uret til noget særligt for mig. Og jeg starter med skærmen – for uret er nemlig vokset. Skærmen er blevet 30% større – eller rettere, rammen er blevet mindre, så det er blevet muligt at gøre selve skærmarealet så meget større. Og det kan mærkes. Hvor jeg før har haft problemer med at læse såvel sms’er som mails på skærmen, så har jeg absolut igen problemer med det længere. Samtidig er skærmen meget flot, og det gør det til en fornøjelse at læse og se billeder på den. Skærmen krummer også let rundt om kanterne, og det giver skærmen et utrolig elegant og flot udseende. Og nu hvor vi er ved skærmen – så har Apple designet nogle ret fede nye urskiver, som faktisk giver endnu flere informationer på skærmen på en gang – de så kaldte komplikationer. Helt op til otte kan du få plads til, så du f.eks. let kan se din næste aftale, din puls, aktivitetsniveau, temperatur, uv-indeks, starte stopuret og meget mere. Og samtidig har de designet nogle meget flotte urskiver, hvor baggrunden er røg der bevæger sig, og når du …. (læs mere her)