Mobiltest

TEST: Moto Z3 Play fortsætter hvor forgængeren slap

Jeg er faktisk ret begejstret for Moto-konceptet. Ideen om at du kan smide en ny bagplade på din smartphone og med det samme opgradere den er genialt, og Moto har vist at de kan får skidtet til at fungere. De såkaldte Moto Mods kommer i en lang række forskellige forklædninger, og jeg kommer da også lige til at berøre et af de nyeste her i denne anmeldelse, nemlig Polaroid Insta-Share Printer. Mere om det, nu skal vi lige kigge lidt nærmere på Moto Z3 Play. En markant opgradering Hvis jeg udelukkende kigger på Moto Z3 i forhold til sidste års Z2-model, så er der sket en markant opgradering, både når det kommer til skærm, processor og kamera. Men der er også ting på mobilen der ikke er ændret – og som designet og konceptet med Moto Mods gør svært at ændre på, og lad os lige starte der. Motorola bryster sig af, at Moto Z3 kun er 6,75 mm tyk, og dermed en af den tyndeste smartphones på markedet. Det ville så også være rigtigt hvis det ikke er fordi kameraet stikker adskillige millimeter ud, og det er ikke bare en lille bump, næ det er en stor rund dims der fylder vildt meget. Kameraet bliver pænt pakket væk når du smider et mod på, men kære Motorola lad nu være med at sige at mobilen kun er 6,75 mm tyk, når den med linse er tættere på 9mm. Moto Z3 Play har et temmeligt stort kamera der stikker ret …. (læs mere her)
Gadgets

Masser af Boom for pengene

Det er ikke for sjov, når Ultimate Ears, UE, kalder deres nye trådløs højtaler for Boom 3. For selv om forgængerne Boom og Boom 2 spillede højt, så er der kommet ekstra boom på højttaleren i den nyeste version. Faktisk er det mere end rigeligt at afspille musik på halv styrke, hvis man sidder indenfor. Den bedste Boom Der er ikke nogen tvivl om, at Boom 3 er den bedste Bluetooth højttaler Ultimate Ears nogensinde har lavet. Lyden er blevet meget bedre, og vi får et bredere og mere detaljeret lydbillede sammenlignet med de tidligere modeller. Bass og mellemtoner rammer præcist uden at genere hinanden. Som udgangspunkt er diskanten indstillet lidt for skarpt, når vi skruer op for musikken. Det kan heldigvis justeres med UEs egen equalizer i den tilhørende Ultimate Ears app til mobilen. Så med få indstillinger får vi virkelig lækker lyd fra højttaleren. Equalizeren er ret overskuelig og kun har fire forskellige presets: Cramped spaces (Små lokaler), Standard, Voices, Bass Jump og Custom. Med Custom kan man lave sine egne indstilling. Både pop, rock og klassisk lyder flot, og selv et stille jazz-nummer lyder flot med en knivskarp vokal med Boom 3. Vi kan dog ikke få equalizeren i app’en til at gemme vores valgte presets, så vi skal indstille forfra, hver gang vi åbner app’en, hvilket ikke er optimalt. Nyt og mere stilfuldt design Ud over lyden, er designet også blevet bedre i Boom 3. Den har fået ny stofbeklædning, som i langt højere grad føles …. (læs mere her)
Gadgets

Vandtæt højttaler med powerbank skuffer

Ideen er sådan set god: En Bluetooth højttaler der er robust nok til at klare en festival, og som samtidig kan bruges til at oplade mobilen. Det er i hvert fald tanken bag Sandbergs Waterproof Bluetooth Speaker til 499 kr. Og Ja, den er vandtæt nok til at overleve en tur i vandet eller en tur under bruseren. Så her har Sandberg ramt plet. Men samlet set, skuffer både lyden og opladefunktionen. Robust og vandtæt design Højttaleren er udstyret med en lille vandtæt silikone-dæksel, der dækker over tre porte: En USB-port til opladning af mobilen, en micro-USB-port til opladning af selve højttaleren og en AV-indgang, så man kan koble lyden fra telefon, computer eller tablet direkte til højttaleren. Selve designet er robust og ser fint ud. Vi har skubbet den ud over skrivebordskanten et par gange, uden at den har taget skade, og vi er ikke i tvivl om, at den vil kunne holde til nogle knubs og slag ude i det virkelige liv. Den er også IPX7 certificeret, hvilket betyder, at den kan tåle nedsænkning i vand ned til 1 meter i 30 min. Nem betjening Den er udstyret med knapper til tænd/sluk, volumen op/ned, Bluetooth parring og play/pause. Ud over at skrue op og ned for lyden kan volumenknapperne også bruges til at hoppe til næste eller forrige nummer. Det kræver blot, at man holder knappen inde. Det fungerer fint, men hvis man opholder sig et sted med svagt lys, kan det være rigtig svært at skelne knapperne …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

65x optisk zoom med Canon PowerShot SX70 HS

Sensoren i det nye kamera er på 20.3 megapixel, og video kan optages i 4K Ultra High Definition. Den 7.5” store vipbare LCD-touchskærm supplerer kameraets elektroniske OLED-søger og kan naturligvis også benyttes til at se sine optagelser på. Canon PowerShot SX70 HS er et alt-i-ét kamera, hvilket betyder, at brugeren er fri for at slæbe rundt på ekstra objektiver. De fornemme specifikationer gør det nemlig velegnet til enhver tænkelig fotografisk situation – også når motivet er endog meget langt væk. Ud over Zoom Plus skal ligeledes nævnes Zoom Frame Assist funktionen, der gør det enkelt at fastholde fokus på motiver i bevægelse, hvilket normalt kan være svært ved meget lange brændvidder. Samtidig er fleksibiliteten suveræn, idet eksempelvis macro-optagelser kan skydes så tæt på, at objektet faktisk rør objektivets glas. Det klassiske DSLR-look med den kendte ergonomi gør, at brugeren straks føler sig hjemme i brugen af kameraet, og den avancerede DIGIC 8 processor gør desuden Canon PowerShot SX70 HS ekstremt hurtigt at arbejde med. Blandt andet kan nævnes, at kameraet kan skyde op til 10 billeder i sekundet. Med kontinuerlig autofokusering er hastigheden fornemme 5.7 billeder i sekundet. I forhold til forgængeren SX60 HS er opløsningen på CMOS-sensoren i PowerShot SX70 HS, der er af 1/2.3-typen, øget med 25% fra 16.1 megapixel til 20.3 megapixel, hvilket giver øget performance i såvel billedgengivelse som muligheden for at printe billeder i stor størrelse lige klar til at indramme og hænge på væggen. Det er ligeledes DIGIC 8 processoren, der gør det muligt …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Brug mobilen som overvågningskamera

Det er Synology Inc., der lancerer den nyeste version af deres videoovervågningsplaform, Synology Surveillance Station 8.2, til Synologys netværksharddiske. Synology er kendt for deres netværksharddiske, der fungerer som ekstra harddisk, der kan tilgås via det trådløse netværk i hjemmet/virksomheden. Det er muligt at afvikle programmer på harddisken, og et af dem er altså Synology Surveillance Station 8.2. Dette program gør det muligt at koble netværkskameraer (IP kamera) til netværksharddisken (NAS), så man kan overvåge sit hjem eller sin virksomhed via nettet, uanset hvor man befinder sig. Mobilen streamer live til harddisk eller YouTube Den nyeste version af Surveillance Station kan bruges med en LiveCam app, der gør det muligt at bruge sin telefon som IP kamera. App’en findes til iOS-enheder, og kommer til Android omkring oktober. Det er også muligt at sende live direkte til YouTube. Det gør man med app’en Live Broadcast – man skal bare vælge et kamera og indtaste stien til den pågældende YouTube-kanal, og så er man klar til live-streaming. Lyd fra IP højttalere Den nye software har også en funktion, der gør det muligt at afspille lyd til højttalere, der er tilsluttet til netværket (IP højttalere). Så man kan altså tilslutte flere højttalere og så afspille lyd til dem via sit netværk. Den nye software kan allerede nu hentes via kontrolpanelet på Synologys NAS enheder.