Editors choice

TEST: Huawei Mate 20 Pro – intet mindre end genial

Indrømmet – da jeg var til lanceringen af Huawei Mate 20 Pro, blev jeg overrasket over de mange forbedringer mobilen indeholdt. Nu har jeg så testet mobilen og den har på intet tidspunkt skuffet mig. Faktisk må jeg sige, at Huawei Mate 20 Pro er årets bedste Android-baserede til dato – og jeg har svært ved at se at der nogen der skal kunne overgå den i år. De tekniske forbedringer alene er langt foran de fleste, og kameraet er uden sammenligning det bedste jeg har set længe. Jeg har tidligere erklæret at Huawei hører til blandt de meste innovative når det kommer til nye funktioner i smartphones, og det er slår de gode kineser fast med syvtommersøm med Huawei Mate 20 Pro. Den nyeste flagskibsmobil er bedre end nogen Android-mobil jeg har prøvet i år, og jeg har ellers prøvet et par fede af slagsen. Specielt har Huawei, igen igen, øget mulighederne med kameraet og gjort kvaliteten af det færdige resultat bedre. Samtidig har de gjort mobilen vildt hurtig og de har lige fiflet lidt mere med designet, så mobilen bare ser vildt godt ud, og ligger utrolig godt i hånden. Elegant design Lad mig lige starte med designet. For Huawei har valgt at gøre kanten på Mate 20 Pro rund. Det betyder at skærmen har samme runding som du kender fra Samsungs modeller. Helt generelt er mobilen blevet langt mere afrundet, både når det kommer til skærmen og kanter og hjørner generelt. Det samlede indtryk er superelegant og …. (læs mere her)
Gadgets

Test: Et genialt dykkerkamera

Af Hans Lauring Det danske Paralenz-kamera er noget så sjældent som et crowdfundet teknologiprojekt, der leverede varen til alle backerne og samtidig benyttede folkene bag lejligheden til at udvikle og forbedre deres produkt i samarbejde med de allerførste brugere. Resultatet er blevet et lille actionkamera målrettet dykkere, der i høj grad leverer varen. Hvis man ville filme sin undervandshobby før i tiden, så krævede det en del udstyr og var ikke billigt. Og skulle det blive ordentligt, så skulle man dedikere sit dyk til video eller foto. Med fremkomsten af de små actionkameraer, så er det blevet lettere, billigere og ikke mindst muligt at gøre samtidig med, at man gør andre ting. Det meste brugte actionkamera er GoPro, og det har revolutioneret hvordan folk dokumenterer og deler deres hobbyer. Men vil man bruge GoPro under vandet, så kræver det stadig et ekstra hus, ekstra specialbeslag og, hvis det skal være ordentligt, filtre. Det vil Paralenz gerne gøre en tand nemmere.   For det første er kameraet hårdført bygget i metal og vandtæt out of the box. Man behøver ikke pakke det ekstra ind. En aftagelig metalhætte beskytter skærm, USB-stik og hukommelseskort gemt bag et kraftigt gevind og tre O-ringe. Med kameraet medfølger der silikonefedt til at vedligeholde dem og sikre, at kameraet holder vandet ude. Den kompakte aflange torpedoform betyder, at vi må undvære farveskærmen, der efterhånden er standard på alle actionkameraer, men det er prisen værd for et mere strømlinet produkt – og hvem bruger også skærmen, mens de …. (læs mere her)
Gadgets

Tre gadgets til den mobile bruger

Jeg elsker de muligheder min smartphone og laptop giver mig. Men samtidig så får jeg også en del udfordringer i hverdagen, og det er så der at mine andre gadgets kommer til hjælp. Det første jeg altid kæmper med er strøm på min smartphone – om det er en Android eller iPhone, så er problemet altid at jeg som regel ender med en mobil og en laptop der sukker efter strøm når dagen er ved at være slut – ikke mindst når jeg har været meget på farten i min bil, og brugt mobilen til navigation, og laptoppen til at arbejde på i løbet af dagen. Oplader til bilen Min bil er så gammel nok til ikke at have en usb-port så jeg kan lade mobilen op, og det er så her at Sandbergs Car Charger USB-C PC + QC 3.0 kommer mig til hjælp. Ikke alene har den både en traditionel usb-port, den har også en usb-c port, og så understøtter den quick charge. Det betyder at jeg kan oplade både min smartphone og min Macbook, der kan lades op via en usb-c port. Jeg er ret begejstret for Car Charger, for den giver mig frihed til ikke at skulle lede efter en stikkontakt hele tiden når jeg er ude og køre, og at den både oplader min iPhone og min Macbook på samme tid er en ekstra bonus. Car charger koster 299 kroner, og du kan læse mere om den her. Udvidelse til Macbook Jeg har en Macbook …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Monsterstor gaminglaptop imponerer

Jeg har efterhånden testet rigtig mange forskellige laptops, både til gaming og til almindelig brug. Men jeg har aldrig, og jeg gentager lige, aldrig testet en laptop der er så stor som MSI GT75 Titan Pro. Denne kæmpe af en gaminglaptop har en 17,3” skærm, hvilket ikke er det der gør den stor, men tykkelsen og vægten derimod… Den har en tykkelse på næsten seks centimeter og en vægt på 4,5kg, og det kan mærkes. Så du skal ikke regne med lige at smide den i rygsækken og så tage den rundt med dig. For resten så har den en temmelig ringe batterilevetid, så så snart du fyrer op under monstret, så dræner den kraftigt i batteriet. Fedt tastatur Men lad os lige gå et par skridt tilbage og kigge på selve laptoppen, og de ting de virkelig er superfede ved dette monster. Tastaturet er det første der skal nævnes. Det kommer fra SteelSeries og damn it det er fedt. Det er en mekanisk tastatur med en hørbar ’klik’-lyd når du arbejder på det. Vandringen er på 2,6mm og har en 81 grams aktivering. Jeg skulle lige vænne mig til det, men det tog ikke lang tid, så var det en ren fornøjelse at klikke løs på tastaturet. Både når jeg skrev på det, og ikke mindst gamede, så var det lynhurtigt, responsivt, og det fungerede fantastisk når jeg spillede FPS spil og andre spil, hvor jeg virkelig skulle flytte fingrene hurtigt. Eneste ting der virkelig var et problem med …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

Konsolheadset til den prisbevidste gamer

Når du kigger på forsiden af emballagen, bliver du måske forbavset over, at SteelSeries har lavet et headset, der er kompatibelt med samtlige konsoller i den nuværende generation. Salgstalen mister dog lidt af sin wow-effekt, når det går op for dig, at Arctis 3 Console Edition skal tilsluttes via jackstik. En anden ting du skal være opmærksom på er, at Arctis 3 Console Edition er et stereoheadset, hvilket ikke fremgår af emballagen, og du skal virkelig lede længe på SteelSeries-hjemmesiden, før denne ”detalje” dukker op – ikke synderligt kundevenligt. Præmissen, jeg tester ud fra, er at headsettet ikke er velegnet til FPS’ere, men nærmere alle andre spilgenrer, hvor du ikke er afhængig af skarp præcision i lydbilledet. Alligevel kan jeg ikke lade være med at teste Arctis 3 sammen med Call of Duty: Black Ops 4 for at se, om præmissen holder. Opsætning og komfort Det er ingen sag at komme i gang med Arctis 3, eftersom du blot tænder for din konsol, smækker jackstikket i din controller, og du er i gang. Skal du chatte med andre, hiver du blot mikrofonstangen ud af venstre ørekop, og du er i gang. Nu har jeg et meget rundt hoved, hvilket gør det lidt svært for mig at fastgøre headsettet, eftersom hovedbøjlen er af blød, elastisk stof, der ikke kan strammes efter min hovedform – var krydderen mere oval, ville det ikke være et problem. Ørekopperne er lavet af det traditionelle stofmateriale og skumgummi, som vi kender fra andre SteelSeries-headset, hvilket giver …. (læs mere her)