Gold

TEST: Live Beam 3 er et fedt headset med et supersmart etui

Vi har efterhånden vænnet os til, at det etui der følger med til vores trådløse in-ear-headset, også er et batteri som kan oplade headsettet, når det ikke sidder i ørerne på os. Men JBL har forsynet etuiet på deres nyeste headset med lidt flere funktioner. Jeg har testet Live Beam 3, der er et af de headsets der har fået det nye etui, og jeg er faktisk blevet ret begejstret for det nye headset – og ikke mindst for etuiet. Live Beam 3 har fået navnet fordi det har en ‘beam’ eller stilk der går ned af føret. Det gør headsettet en anelse større, og mindre diskret, men headsettet ser stadig rigtig godt ud. Det er ikke så ‘stift’ i designet som vi har set tidligere, det er har fået et lille sving, og jeg kan rigtig godt lide det design Live Beam 3 har fået. Men på grund af det lidt skråtstillede design, er det faktisk ret svært at tage headsettet ud af etuit. Det kan godt være at mine fingre er lidt større og mere kluntede end standarden, men jeg har helt sikkert problemer med at få det ud af etuiet. Smart etui – fede funktioner Inden jeg går i gang med at snakke om lyden i Live Beam 3, så vil jeg godt lige bruge lidt tid på etuiet. For det er anderledes end noget jeg har testet før. Etuiet til Live Beam 3 er forsynet med en lille skærm, og udover at jeg kan få den …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Sonos Ace – et af de bedste on-ear-headsets til dato

Det kom ikke som en overraskelse at Sonos lancerede et headset. Deres højttalere og subwoofere har længe været utrolig populære, både deres WiFi og bluetooth produkter, og det var en naturlig udvikling at de også gik ind på headset-markedet. Sonos Ace, som jeg har testet gennem de sidste par uger, er deres første headset, det kører udelukkende bluetooth og det er – naturligvis – et over-ear-headset. Jeg siger naturligvis fordi hvis du virkelig vil have high-end musik i ørerne, så kræver det et over-ear-headset. Du kan komme langt med in-ear-headsets (og on-ear headsets), men den bedste lyd og største komfort får du stadig i et over-ear-headset. Da jeg så Sonos Ace første gang tænkte jeg med det samme på AirPods Max fra Apple. Ørekopperne har et design der minder meget om det – samme, næsten, superelliptiske, form. Hovedbøjlen er dog ikke designet på samme måde. Jeg kan godt lide det samlede design, headsettet ser rigtig elegant ud. Sonos har så valgt at lave fysiske knapper på siden af headsettet, og indrømmet jeg er ikke helt vild med dem. Jeg ved godt at de er fremstillet af gode og solide materialer, men ikke desto mindre så virker de lidt billige når jeg bruger dem. De fysiske knapper er den der tænder og slukker headsettet samt sætter det i parrings-tilstand. Der er en start/stop-knap der også kan bruges til at skrue op og ned for volumen ved at skyde den op eller ned, og så er der en knap der skifter mellem …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Ny iPad Pro har et imponerende kraftoverskud

Med en pris der starter på omkring 14.000 kroner er den nye iPad Pro (i 13″-versionen) ikke nogen billig tablet at få hjem. Men det er heller ikke en tablet du skal have, hvis du bare skal surfe Netflix når du sidder på din favoritcafe, eller hvis du lige skal tage lidt noter eller måske bare skrive mails eller tilsvarende til møder. Jeg har testet den nye topmodel af iPad-modeller fra Apple, og må indrømme at jeg er meget imponeret over så mange virtuelle muskler Apple har presset ned i den nye iPad Pro. Samtidig har de gjort den endnu tyndere og endnu lettere end den forgående model, hvilket faktisk slet ikke var nødvendigt, den var tynd og let i forvejen. Men indrømmet – det gør altså ikke noget. Ved første øjekast minder iPad Pro (2024-vesionen) virkelig meget om forgængeren, lige indtil du tager den i hånden. For det er meget markant at den er blevet meget tyndere (sølle 5,1mm) og lettere (den vejer kun 582 gram). Det næste der mødte mig var skærmen, Ultra Retina XDR. Naturligvis har Apple gjort masser for at sikre at de første skærmbilleder man bliver mødt af er flotte og udnytter skærmen maksimalt, men det var alligevel imponerende så flot skærmbillederne stod på skærmen. Det første jeg gjorde var derfor at teste iPad Pro med en masse forskellige videoprogrammer, for at teste hvad skærmen kunne levere. Med sit dobbelte OLED-display leverer skærmen et imponerende resultat på skærmen uanset, hvad pokker jeg kastede efter den. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Arlos nye overvågningskameraer leverer høj kvalitet til lav pris

Jeg er generelt en stor fan af Arlo og deres overvågningskameraer, og det undrer mig da heller ikke at et firma som Verisure bruger dem i deres løsninger. Nu har Arlo så lanceret en nye serie af prisbillige kameraer, Essential-srien, og jeg har testet deres Essential Outdoor Camera med 2K-opløsning og deres Essential Indoor Camera ligeledes i 2K-opløsning. Essential-serien er, som navnet antyder, ikke så avancerede som deres topmodeller, blandt andet er opløsningen begrænset til 2K eller HD. Men helt ærligt så er der ikke mange der i realiteten har brug for f.eks. 4K-opløsning i deres overvågningskameraer. Essential Outdoor Camera minder i designet meget om alle forgængerne, omend jeg synes det er en anelse mere buttet. Men samtidig har Arlo ændret monteringsmåden, så man nu skal skrue en lille plastikplade op der hvor kameraet skal placeres. På kameraet skal holdere så skrues på, og de to kan så sættes sammen, så kameraet er sat op – og herefter kan kameraet så vinkles så det dækker det ønskede område. Fordi det er et af deres ‘billige’ kameraer så er der ikke et aftageligt batteri, hvis kameraet skal lades op, så skal det sluttes til strøm via et usb-c kabel (der følger både kabel og adapter med, så du kan slutte kameraet direkte til strømudtag). Essential Indoor Camera mindre en del om deres tidligere model af indendørs kameraer, både når det kommer til design og størrelse. Kameraet er fastmonteret på en fod/stander, og der følger skruer og monteringsplade med, så du kan …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Accentum True Wireless leverer en god lyd, men det sidder ikke godt i øret

Sennheiser har været meget aktiv gennem det sidste års tid med nye headset, hvor af nogle har ramt ved siden af målet, som f.eks. Momentum True Wireless, mens andre, som Accentum Plus, går rent hjem med den forventede lydkvalitet og komfort som Sennheiser er kendt for. Ny har Sennheiser så lanceret Accentum True Wireless, et trådløst in-ear-headset, der i modsætning til Momentum True Wireless, koster en pæn del under 2.000 kroner. Det headset har jeg så haft til test og lyttet til, og det har både været en fornøjelse og en udfordring. Fornøjelsen ligger i den gode lyd headsettet leverer, mens udfodringen kom i den manglende komfort. Så lad os kigge nærmere på headsettet, og starte med designet og materialevalg. Umiddelbart minder headsettet rigtig meget om Momentum True Wireless. Det har næste samme design, omend der er ændret en anelse i designet tæt ved selve øreproppen, hvilket blandt andet betyder at den gummiring der sad på storebroderen er væk her. Materialevalget er et relativ billigt plast, og det mærkes både på etuiet og på selve ørepropperne. Det i sig selv kunne jeg godt leve med, hvis det altså sad godt i øret. Men desværre er det ikke tilfældet. Jeg prøver altid et in-ear-headset med standard-silikonedutter, og i langt de fleste tilfælde passer de godt i mine ‘standard-ører’. Men Accentum True Wireless pressede med det samme i øret på mig, og jeg var nødt til at gå på jagt blandt de silikonedutter der fulgte med. Jeg endte med at vælge en …. (læs mere her)