Editors choice

TEST: Godt headset til de aktive behøver ikke være dyrt

Jeg hører til typen der altid har headset på når jeg træner. Væk med den irriterende musik der pumper løs i fitness centret, ind i øregangen med min favoritmusik. Men et headset til træning skal holde til lidt af hvert, ikke mindst vand og sved. Samtidig skal det sidde godt, og komfortabelt i øret. Det er ikke alle headsets der kan leve op til de krav, men Jabra har en lang historie med at levere kvalitetsheadsets til de aktive. Jeg var derfor ret spændt på om Elite 4 Active ikke kunne levere varen, selvom headsettet koster under 1.000 kroner. Let at komme i gang Det var ikke svært at komme i gang med Elite 4 Active. Så snart det var ladet op og tændt, så kunne jeg finde det i app’en og færdiggøre opsætningen – der blandt andet betød at jeg lige skulle opdatere firmwaren. Herefter var jeg klar til at at nyde musikken i det nye headset. Der skal her nævnes, at den tilhørende app, også bruges til justering af musikken gennem den indbyggede equalizer. Her kan jeg vælge en række faste indstillinger, og jeg kunne også selv vælge at ændre på niveauerne. Jeg valgte dog at bruge de neutrale indstillinger langt hen ad vejen. For det var dem der passede min musiksmag bedst. Jeg skal lige tilføje at jeg i app’en også kan slå ANC og Hearthrough til og fra. Og sætte niveauet for Hearthrough, så du selv bestemmer hvor meget af omgivelsernes lyd du får ind i …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

VIDEOTEST: Xiaomi 12 og Xiaomi 12 Pro

Jeg har lige testet de nye topmodeller fra Xiaomi,og langt hen ad vejen er jeg rigtig glad for dem. Men kameraet er ikke helt så overbevisende som forventet, og som Xiaomi selv har reklameret for. Men tjek min anmeldelse her i denne video, og smid gerne din kommentar – jeg vil gerne høre hvad du mener. Bedømmelse Samlet vurdering 75% De nye flagskibsmobiler fra Xiaomi, 12 og 12 Pro, er to flotte mobiler. De har et lækkert og robust design, og en super fed skærm. Der er hestekræfter nok i begge modeller til at trække spil og tunge apps, og de ligger godt i hånden. Kameraet er langt hen ad vejen rigtig godt, og de har en række fede funktioner som jeg ikke ser i mange andre mobiler. Men kameraet har sine udfordringer med modlys, og når du tager selfier med dem, så har kameraet problemer med at adskille motiv fra baggrund. Herudover så oplevede jeg et par gange at Xiaomi 12 og 12 Pro pludselig smækker alt for meget blå i billederne, og det undrede mig fælt meget. Tænker at det indbyggede AI måske skal justeres lidt mere til Europæiske standarder, eller at Xiaomi lige skal have softwaren gennemskrevet en gang eller to mere. Du kan læse mere om Xiaomi 12 her Du kan læse mere om Xiaomi 12 Pro her Det koster Xiaomi 12 med 256GB lager lige nu i samarbejde med PriceRunner Det koster Xiaomi 12 Pro med 256GB lager lige nu i samarbejde med PriceRunner
Laptops

TEST: Spændende, men alt for dyr, laptop

Lad mig bare med det samme sige at jeg langt hen ad vejen er rigtig glad for den nye MateBook 14s fra Huawei. Den har et virkelig flot og meget eksklusivt design. Huawei har længe gået efter et design der mindede meget om de tidligere, og slanke, MacBooks, og den stil holder der her. Vægten og størrelsen er dog kommet lidt op i forhold til forgående modeller, men i min verden giver det bare et ekstra indtryk af robusthed og eksklusivitet, så masser af point for den del. Jeg er dog mindre begejstret for antallet af porte på laptoppen. Jeg må nøjes med 2 usb-c-porte, 1 hvis jeg samtidig vil lade den op, en traditionel usb-port, et hdmi-stik og et audio-stik. Og alle er samlet på samme side – dog lige undtaget usb-porten, der har fået sin egen plads på højre side af laptoppen. Et par usb-c-porte mere tak, og så irriterer det mig at det kun er den ene usb-c-port der kan bruges til opladning. Det er en tåbelig og unødvendig begrænsning, det må I altså lige få rettet op på kære Huawei. I forhold til tidligere modeller har Huawei nu flyttet kameraet fra F-rækken af taster op til toppen af skærmen. Det er en god til, for så slipper jeg for at filme sig selv op i næsen når jeg deltager i videomøder. Men jeg savner et knap der kan afbryde kameraet fysisk. Det kunne være noget der glider ind foran linsen som jeg bla. har set hos …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Avanceret, men dyr, luftmåler til hjemmet

I takt med at vi får mere og mere elektronik ind i hjemmet og til stadighed bliver udsat for mere partikelforurening og lignende, er det stadig mere vigtigt at holde øje med, og styr på, luftkvaliteten i hjemmet. Ikke alene kan det betyde meget for vores helbred, men det kan også betyde en del for vores evne til at koncentrere os og ikke mindst få en god nattesøvn. Det norske firma, Airthings, har specialiseret sig i produkter der holder øje med luftkvaliteten, og deres nyeste View Plus, har været en tur forbi redaktionen, hvor jeg har testet den gennem en periode. Airthings View Plus er en relativ stor enhed du enten kan hænge på væggen eller lægge på et skab. Den kører på batterier, ikke mindre end 6 AA-batterier skal der til, eller på strøm fra et usb-stik. Airthings lover at den kan køre op til 2 år på et sæt batterier, så jeg ser ingen grund til at koble den til strøm – det kan være lidt besværligt. Let opsætning, der tager lang tid Måleren er faktisk ret let at sætte op. Du fjerner et lille plastikstykke der forhindrer strømmen i at løbe fra batterierne til enheden, og så henter du den tilhørende app, hvorfra hele opsætningen sker. Her skal den have en placering, så du kan identificere den hvis du skulle installere flere. Herefter kobles den til dit trådløse netværk, og så går målingen ellers i gang. Umiddelbart måler den luftkvaliteten, men den fortæller dig også, at den …. (læs mere her)
Apps

TEST: Fedt, gratis, videoredigeringsprogram

Jeg optager mange videoer til hverdag, af datteren, naturen og træningen i min karateklub. Men det efterfølgende redigeringsarbejde er ofte tungt og besværligt, ikke mindst når jeg skal tænke en historie igennem, få sat klip op, lavet overgange, effekter og så videre. Men der er faktisk lettere muligheder end Adobe Premiere Pro, som ellers er mit foretrukne våben. Apple har lige opdateret deres iMovie til iPad og iPhone, og har med den nyeste version skabt en app, der ikke alene gør det vildt let at arbejde med videoer. Den nye version kan også gøre alt arbejde med at oprette den rigtige disposition af videoen, og gør det virkelig let at skabe en fed video – helt uden kendskab til videoredigering. iMovie følger gratis med på din iPhone og iPad, og udover at skærmen kan være en begrænsning, så er der ikke nogen forskel på programmet. Når man starter et nyt projekt, får man tre muligheder; Magisk film, Storyboard og Film. Den første opretter en film med overgange og baggrundsmusik, baseret på de billeder og videoer du udvælger. Efterfølgende kan du naturligvis lægge tekster ind, ændre musikken og generelt rette videoen til. Den funktion er sjov nok, men den kendte vi godt fra den gamle version. Med muligheden ‘Film’ opretter du en film helt fra bunden af, og den kender vi også godt fra iMovies tidligere versioner. Den rigtig spændende mulighed er ‘Storyboard’ hvor du bliver præsenteret for en række emner, hvor hele filmens handling/storyboard er langt ud for dig, som …. (læs mere her)