Gadgets

TEST: Lækker lille speakerphone fra Poly

Jeg taler rigtig meget i telefon, og selvom pandemien stort set er overstået i Danmark, så bruger jeg også stadig en del tid i Teams-møder. Jeg bruger også meget tid i min bil – en bil der er så gammel, at der ikke er bluetooth i den, og dermed heller ikke mulighed for at lade min mobil koble sig på bilens højttalersystem, så jeg kan føre samtaler når jeg er ude og køre bil. En lille gadget der kan løse de fleste af disse problemer for mig, er Sync 20 fra Poly, en smart speakerphone der både kan kobles til min computer og min smartphone på samme tid. Rent designmæssigt så er Sync 20 en rigtig flot lille dims til skrivebordet. Den har flotte kurvede linjer og et pænt gråt stof der dækker selve højttaleren, og alt i alt giver det et godt eksklusivt look. Der er en række touch-knapper på den, som den betjenes med, og de er diskrete og lette at bruge. Let at komme i gang Der var ikke de store ben i at få Sync 20 sluttet til hverken iPhone eller computer. Et indbygget usb-kabel blev sluttet til min computer, og et tryk på bluetooth-knappen forbandt den til min computer smartphone. Da jeg sluttede den til min computer, lyste der automatisk en knap op på Sync 20, som viste at den var koblet sammen med Teams. Et klik på den var nok til enten at besvare et opkald på Teams, eller aktivere programmet. Der er ikke …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Vildt spændende og innovativt headset fra Skullcandy

Der er kommet rigtig mange af de såkaldte True Wireless-headsets på markedet gennem det sidste år, headsets der mere eller mindre er bygget over samme læst. Men nu kommer Skullcandy med et headset i denne gruppe, der har noget jeg ikke har set i andre – endnu altså. Skullcandy kalder det for Skull-iQ, og dækker over to ting. Dels kan du nu styre headsettet ved at tale til det, dels lover Skullcandy at headsettet løbende vil blive smartere, efterhånden som de sender opdateringer ud til det. Hele funktionen med at tale til headsettet og styre det via verbale kommandoer virker, rent teknisk, ganske fortrinligt. Headsettet forstår alle kommandoer uden problemer, og gør pænt hvad det bliver bedt om. Nu er der ikke frit valg på hylde 1 når det kommer til kommandoer, der er en række indbygget som Push Active forstår, og de skal alle gives på engelsk. Kommandoerne er blandt andet at pause eller genstarte musikken, springe frem og tilbage i numre og skrue op og ned for lyden. Du kan også besvare og afslutte opkald ved en talekommando, og det hele virker problemfrit. Endelig har Skullcandy, sammen med Spotify, integreret muligheden for at starte Spotify-app’en med stemmen. Det virker også uden problemer, og jeg har ikke noget at udsætte på den del af denne funktion. Men – jeg er ikke en fan af at tale til mit headset. Det føles underligt og folk glor godt nok efter dig når du render rundt og snakke med dit headset. Så …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Her er verdens bedste smartphone

Apple har lige lanceret deres nye serie af iPhone 13-smartphones, og jeg har testet topmodellen, iPhone 13 Pro Max, og det er på alle måder en imponerende mobil – lige fra design, over skærm og ydelse til kamerasystemet. Ja selv batteriet er blevet markant forbedret – hvilket også var til trængt. Eneste minus der for alvor er ved denne smartphone er prisen, for det er stadig en af de dyreste mobiler du kan finde i dag. Apple har, igen, lavet en lang række opdateringer på alle punkter i mobilen, dog ikke på det visuelle design. Her skal du være lidt af en detektiv for at se forskellen mellem sidste års 12 Pro Max og 13 Pro Max-modellen. Faktisk er det kun kameraobjektiverne der er blevet en anelse større, men det er også det eneste du for alvor kan se. Apple har dog valgt at opgradere på materialesiden, og det ses tydeligt. Rustfri stål danner kanterne og der keramiske skjold skulle være blevet endnu mere modstandsdygtigt overfor ridser og andre skader. Den er også certificeret IP68, så den tåler en del vand, så du kan roligt tage den med ud i badeværelset, hvis du vil høre lidt musik mens du vasker håret. Når jeg sammenligner med 12’eren, så er det tydeligt at mobilen er blevet en anelse mere elegant at se på, men det er altså i det helt små, og noget du kun vil få øje på, hvis du virkelig kigger grundigt efter – og har en 12’er at sammenligne …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fed lyd i nyt headset fra Creative

Der er sket rigtig meget med de såkaldte “true wireless” headsets, dem helt uden ledninger. Alle der laver headsets har efterhånden et i deres sortiment, og Creative har lige sendt deres nyeste på gaden, Outlier Air V3, på gade. Jeg har brugt et godt stykke tid med dem i mine øre, og jeg er virkelig positivt overraskede over kvaliteten af dem. For det første er det virkelig komfortabelt at have i øret. Det er muligvis ikke det mindste jeg har testet, men det sidder virkelig godt i øret og selv efter flere timers brug, var det stadig rigtig behageligt i mit øre. Så langt så godt. Som jeg nævnte, så er det ikke det mindste jeg har set, det samme gælder for etuiet. Det er så stort at jeg ikke kan have det i min lomme, og det er irriterende. For etuiet er nødvendigt for at levere den ekstra strøm til headsettet. Nu jeg er der, så er der omkring 10 timers spilletid indbygget i selve ørepropperne og yderligere 30 timers spilletid i etuiet – hvis du altså kan finde et sted at anbringe det. Så er der lydkvaliteten der også er ret fed. Musikbilledet var bredt og fyldigt, bassen var dyb og klar, der var en virkelig god mellemtone og flotte og klar diskanter. Jeg nød i høj grad at lytte til headsettet. Men det bringer mig til et lille problem med headsettet, nemlig den app der følger med. Jeg fik den nemlig aldrig rigtig til at fungere efter …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Let og smart udendørs lys

Jeg kan rigtig godt lide Ledvances produkter, og nu har jeg haft mulighed for at lege med en af deres udendørslamper. Endura Style Solar Wall Sensor Double Circle er det mundrette navn på lampen, og det er muligvis den letteste test jeg længe har udført på et produkter her på Tech-Test. Lampen har et virkelig klassisk udseende, og som navnet antyder så har den to lysringe, begge er naturligvis LED, og den lyster med op til 400 lumen og en farvetemperatur på 3.000K, hvilket er en dejlig varm farve og som samtidig giver masser af lys der hvor du sætter den op. Lampen kræver ingen ledninger, den napper strømmen fra sollyset i løbet af dagen, så alt jeg skulle gøre var at montere den i min indkørsel og så fortælle den, hvilken tilstand den skulle arbejde i. Lampen har nemlig tre forskellige tilstande. Den første hvor den er tændt konstant med 200 lumen, og her lover Ledvance at den kan lyse i op til 2,5 timer ved en fuld opladning. Tilstand 2 giver et konstant lyd på 75 lumen, hvilket kun lige akkurat kan ses, men så skifter den op til 300 lumen når den indbyggede bevægelsesføler fornemmer bevægelse. Tilstand 3 er, for mig, den mest spændende for den holder lampen slukket indtil der er bevægelse, og så tænder lampen op til fulde 400 lumen indtil der ikke længere er bevægelse. Angiveligt skulle den tilstand holde i op til 100 timer, ifølge Ledvances hjemmeside, men det giver ikke rigtig meningen, …. (læs mere her)