Gadgets

TEST: Fitness tracker – flot, men alt for dyr

Jeg kan godt lide at have styr på min daglige aktivitet. Både når det kommer til, hvor mange skridt jeg får flyttet fusserne, men også hvor meget jeg slider i fitness centret, hvordan mit hjerte håndterer det og meget mere. Det kræver en tracker, og heldigvis kan de fleste smarte ure klar den sag, mere eller mindre godt. Men en god fitness tracker, eller aktivitetstracker kan ofte klare den opgave bedre, eller måle på flere parametre. Fitbit har i mange år været blandt de førende indenfor denne kategori, og var en af de allerførste på markedet der leverede pålidelige og præcise trackere. Jeg har testet Fitbit Luxe, en af deres trackere, der i lige så høj grad er et smykke, som en egentlig aktivitetstracker, og klart langt mere feminin end hvad jeg normalt vil gå med. Men mange vil klart foretrække den fremfor et stort klodset smartwatch eller ditto aktivitetstracker, og der er ingen tvivl om at den er pynter langt mere end mange af de større kolleger. Let at komme igang Det er dejlig let at komme i gang med en Fibit tracker, og det gælder også for Luxe. Tænd for den, åben app’en og så er den hurtigt aktiveret. Jeg oplevede dog at den ikke kunne finde trackeren første gang jeg forsøgte, og det krævede en genstart af Luxe – en opgaver der krævede at jeg tilsluttede trackeren til opladeren og trykkede tre gange på en knap der er gemt på usb-stikket på opladeren. Nuvel – herefter var …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Et underligt headset

Hvis du gerne vil ligne en læge på vej til stuegang, så kan det godt være at du skal kigge nærmere på RS 5200 fra Sennheiser. Men hvis du gerne vil have et godt og komfortabelt headset du kan bruge når du skal sidde hjemme og se tv i ro og mag, så er jeg ikke helt så sikker længere. Det nye headset fra Sennheiser er lavet specielt til os der nyder at se tv, og gerne vil have optimeret lyd, og måske endda høj lyd, uden at forstyrre hele huset. Hvor RS 5200 klarer lyddelen fortrinligt, så kan jeg bare ikke få mig selv til at sige at det er behageligt at have på, ej heller at det er specielt kønt. Som antydet så ligner det et stetoskop når du har det på. Du åbner, og tænder, det ved at trække to bøjer fra hinanden, og for enden af dem er der de ørepropper du skal have ind i øret – præcist som et stetoskop. Men hvor stetoskopet ender i den, iskolde, dims der skal lytte til hjerte og lunger, så ender RS 5200 i en kontrolboks, hvorfra du kan skrue op og ned for lyden, samt slå en speciel funktion til, der fremhæver talen i filmen. Det samlede udtryk er bare dårligt, det ligner et billigt legetøj til børn, og når du har det i øret, så er det ikke behageligt på nogen måde. Drej hovedet og det hiver i øregangen, og selvom det ikke går langt ind …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Lækker lille speakerphone fra Poly

Jeg taler rigtig meget i telefon, og selvom pandemien stort set er overstået i Danmark, så bruger jeg også stadig en del tid i Teams-møder. Jeg bruger også meget tid i min bil – en bil der er så gammel, at der ikke er bluetooth i den, og dermed heller ikke mulighed for at lade min mobil koble sig på bilens højttalersystem, så jeg kan føre samtaler når jeg er ude og køre bil. En lille gadget der kan løse de fleste af disse problemer for mig, er Sync 20 fra Poly, en smart speakerphone der både kan kobles til min computer og min smartphone på samme tid. Rent designmæssigt så er Sync 20 en rigtig flot lille dims til skrivebordet. Den har flotte kurvede linjer og et pænt gråt stof der dækker selve højttaleren, og alt i alt giver det et godt eksklusivt look. Der er en række touch-knapper på den, som den betjenes med, og de er diskrete og lette at bruge. Let at komme i gang Der var ikke de store ben i at få Sync 20 sluttet til hverken iPhone eller computer. Et indbygget usb-kabel blev sluttet til min computer, og et tryk på bluetooth-knappen forbandt den til min computer smartphone. Da jeg sluttede den til min computer, lyste der automatisk en knap op på Sync 20, som viste at den var koblet sammen med Teams. Et klik på den var nok til enten at besvare et opkald på Teams, eller aktivere programmet. Der er ikke …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Designbelysning der minder om træ – varmt og flot

Jeg har før testet produkter fra Nanoleaf. Deres lyspaneler er sekskantede, og kan sættes sammen i mange forskellige mønstre. Den nyeste version, Elements, er designet så panelerne ligner træ, hvilket er en fed lille detaljer, for de gamle var hvide, og når de var slukkede, havde du bare en stor hvid plamage på væggen. Med Elements har du et flot mønster på væggen, også når det er slukket. Det bringer mig til opsætningen af Elements, som er blevet markant lettere end ved tidligere versioner. De enkelte lyspaneler sidder på en lille plade der kommer med dobbeltklæbende tape. Derudover er der små connectorer med der forbinder de enkelte lyspaneler med hinanden. De connectorer skulle på de gamle versioner sættes ned i en lille tynd slids, hvilket var problematisk, hvis du skulle have panelerne af igen. Men på den nye udgave, klipser du connectorerne fast på bagsiden inden du klæber panelerne op, og så kan du klikke panelerne fast på hinanden, hvilket går let. Det fede er så, at panelerne kan klikkes af de plader den dobbeltklæbende tape sidder på, og det betyder at du altid kan tage dem af igen, og eventuelt dreje panelerne, hvis du gerne vil have at årene i træet løber en anden vej. Alt i alt var det super let at sætte panelerne op. Jeg valgte så at sætte dem op på en plade jeg kan flytte rundt, men de kan sagtens sættes på væggen også – en lille detalje – du kan ikke sætte dem på …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Vlog-kit med udfordringer

Sennheiser har lige sendt et kit på gade til vloggeren – det består af en Manfrotto Pixi Mini Tripod, et trådløst mikrofonsæt og holdere til den sender og modtager du bruger til den trådløse lyd. Helt generelt set er det et fedt sæt, for du får alt det du skal bruge for at forvandle din smartphone, eller dit kamera, til et komplet lille mobilt studie, og som samtidig sikrer dig en god lyd. Men jeg havde faktisk en del problemer under testen af dette sæt. Men lad mig starte med tripodden. For Manfrotto laver altså nogle fantastiske produkter, og denne tripod er ikke nogen undtagelse. Den er lille og meget stabil, og det er let at justere kamera eller smartphone så de står lige – alt det kræver er at du trykker på en lille rød knap. Der medfølger en holder til smartphone du kan skrue på, hvis det er dit foretrukne kamera, eller der er mulighed for at skrue et traditionelt kamera/videokamera direkte på. Så langt så godt, det fungerer rigtig godt. Der medfølger også en holder, en sko, du kan placere den trådløse modtager i, og en tilsvarende holder til senderen som du så kan gøre fast i fx dine bukser. Endelig er der så en Lavalier-mikrofon du så skal tilslutte senderen. Og det var så her mine problemer startede. For det første havde jeg svært ved at finde ud af, hvad der var sender og hvad der var modtager, for de er helt ens, og manualen er …. (læs mere her)